Anmeldelse af Samsung Galaxy Note 2

Samsung Galaxy Note 2 anmeldelse

Vi ser nærmere på Samsung Galaxy Note 2, Samsungs nyeste Android phablet. 

Samsung Galaxy Note 2 specifikationer:

  • Android 4,1 Jelly Bean
  • 5,55″ Super Amoled skærm med en opløsning på 720 x 1280 pixels
  • Corning Gorilla Glass 2
  • Vægt: 183 g
  • 2 GB RAM
  • 1,6 GHz quadcore Cortex A9 processor
  • Batteri på 3100 mAh
  • 8 MP kamera bagpå, og 1,9 foran
  • S-pen (den du ser på billedet herover)
  • GPS, WIFI, 3G, 4G 

Udseende:

Samsung fortsætter stilen med skinnende hvid plastik, og selvom jeg i anmeldelsen af Samsung Galaxy Note 10,1 kritiserede Samsung for valget af materialer, så klæder det Samsung Galaxy Note 2 noget bedre end førnævnte. Om det er størrelsen der gør det ved jeg ikke.

Jeg vil lige her påpege at jeg absolut ikke er vild med Samsung Galaxy Note 2`s indpakning, der iøvrigt er lignende den på Samsung Galaxy S 3, men jeg er begyndt at kunne se fordelene i det. F.eks er det meget nemt at tørre af for fedtfingre.

Bagsiden er skinnende hvid, med kameraet øverst og højtaler nederst til samtale. Når den ligger med skærmen ned imod din håndflade har du bagpå nederst til venstre slot til S-pennen der altid er skjult, medmindre du hiver den frem. 

Samsung Galaxy Note 2 bag

Kanterne er buede, og Samsung har på forsiden under skærmen valgt (stik imod Google`s “ordrer”), at der skal være en fysisk knap i midten, nemlig hjem-knappen. Til højre for hjem-knappen har vi tilbage og til venstre for den menu.

Over skærmen er højtaleren til film og musik, på venstre side har du volume op/ned, og på højre side af Samsung Galaxy Note 2 er tænd/sluk-knappen.

Samsung har placeret Jackstikket det rigtige sted, nemlig foroven, og micro-USB til opladning forneden.

Mobilen (faktisk er den så stor så vi er oppe i den klasse der hedder Android phablets, men jeg regner med at de fleste køber den for at bruge den som smartphone) virker meget billig når den bare ligger der på bordet, og der er intet lækkert over designet.

Samsung Galaxy Note 2 med stylus 1

Heldigvis gør det ikke så meget når alt det indeni så til gengæld er rigtig lækkert, men mere om det senere. 

Samsung Galaxy Note 2 blank

Bras eller….

Allerede helt tilbage til Samsung Galaxy Ace brugte Samsung den stive plastik-bagbeklædning. På topmodellerne Samsung Galaxy S 2 og Galaxy Nexus, skiftede de til en mere bøjelig og fleksibel slags, og nu er vi tilbage på modeller som SGS3, Note 10,1, og Note 2 med den stive hvide bagbeklædning.

Et eller andet sted tror jeg at de nogenlunde har været igennem samme arbejdstilgang, men den fleksible bagbeklædning fra SGS2 virker noget mere bøjelig, så jeg synes derfor det er et skridt i den forkerte retning (jeg tager til kontakt til Samsung og hører dem ad).

Samsung Galaxy Note 2 bøjer ikke som Note 10,1 når man hiver lidt hårdt i begge ender, og den virker umiddelbart okay robust.

Samsung har valgt (heldigvis for os), at batteriet skal kunne tages ud. Det betyder at bagbeklædningen er aftagelig, og det betyder igen at den vil virke mere skrøbelig sat op imod en enhed med fastskruet bagbeklædning.

Som sagt har Samsung valgt at bibeholde en fysisk knap, nemlig hjem knappen i midten (den ovale hvide i kan se på billedet herover under skærmen), og det til trods for at moder Google vil, at der kun skal være touch-knapper. Fordelen ved touch-knapper er at de ikke bliver løse, og det er meget mere behageligt at bruge touch frem for fysiske knapper, da de blot kræver en berøring for at reagere.

Herunder ses en video med Samsung Galaxy S 3, der er lavet i samme materialer som Galaxy Note 2. Videoen viser hvordan Samsung kvalitetstester deres smartphones, så plastik eller ej, noget kan de altså holde til.

Jeg husker da HTC lancerede HTC Legend, der har en hel aluminiumsbody som den vi ser på HTC Desire HD, da kastede den ind i en væg for at demonstrere hvor meget den kunne holde til.

Jeg tror faktisk at Samsung Galaxy Note 2 også kan klare et kast ind imod muren uden at gå fra hinanden, og jeg tror sågar at bagbeklædningen bliver på.

Opkald og SMS:

Samsung Galaxy Note 2 kræver micro-SIM for at kunne benytte 4G/3G/2G (opkald). Lyden er god under samtale, og jeg har ikke oplevet udsvingninger eller afbrudte samtaler i den måned jeg har haft Note 2 til test.

SMS-delen er der ikke så meget at sige til heller, det fungerer fint.

Jeg er stadig ikke tilfreds med højden på ringetoner når jeg er ude i trafikken, og ej heller med lyden under samtale. Jeg savner i den grad muligheden for at kunne skrue op. 

Skærmen:

Samsung Galaxy Note 2 kommer med en 5,55″ Super Amoled skærm, med en opløsning på 720 x 1280 pixels (267 ppi), hvilket giver en super flot skærm til film og videoer især.

Samsung-Galaxy-Note-2-front

Skærmen reagerer fint på berøring, og jeg kan klare mig udenfor i overskyet vejr med en lyystyrke på 30%, og stadig se hvad der sker på skærmen.

Skærmens størrelse gør det muligt at benytte Note 2 som notebog via S-pennen (deraf navnet Galaxy Note), og mine børn bruger den sågar som tegneblok, hvilket ikke er muligt i samme omfang med f.eks Samsung Galaxy S 2, der har en skærm på 4,3″.

Skærmen har en god synsvinkel, og din sidemand kan godt i bussen se med på en film selvom han ikke sidder helt lige for.

Browseren:

Samsung Galaxy Note 2 kommer med default browseren som Android nu gør, men da den kommer med Android 4,1 Jelly Bean er Google Chrome preinstalleret på den.

Hvis du har læst tildligere anmeldelser her på siden, så ved du at jeg ikke er stor fan af default Android browseren. At Google nu og i fremtiden vælger at Google Crome skal være preinstalleret på alle nye Android smartphones og tablets, er jeg ret positiv indstillet overfor.

Google Chrome er hurtigere, og så kan du nemt synkronisere dine bogmærker fra din PC hvis du også bruger Google Chrome derpå.

Google Chrome er nemt at betjene, dog er den ikke så stabil som den burde være, og der er desværre alt for mange forcecloses, ganske ligesom der er når jeg benytter den på en hvilken som helst anden Android enhed.

Samsung Galaxy Note 2 smartphone

Google forbedrer den selvfølgelig hele tiden, men atter en gang må jeg henvise til Dolphin Browser, der på Samsung Galaxy Note 2 kører perfekt. 

Medier:

Selvom kameraet på Note 2 er udmærket, skal det ihvertfald ikke være grunden til at købe den. Kameraet er langsomt til at tage et billede, da det ikke fokuserer så hurtigt som f.eks var tilfældet med den noget ældre SGS2.

Kameraet besidder forskellige muligheder for at kunne lave forskellige billeder, desværre bliver billederne lidt blå i det hvis du benytter flash.

Da forgængeren, Samsung Galaxy Note udkom, fik vi nogle henvendelser angående en fejl ved kameraet. Det er der ikke noget af her.

 – Problemer med skærmen og kamera på Samsung Galaxy Note

Første billede herunder er med flash, det næste uden. Billederne er taget med få sekunders mellemrum, og hvis du kigger godt efter kan du godt skimte det blålige skær på det øverste billede.

Er det en kamera-mobil du er ude efter, men stadig med en stor skærm, så er Sony Xperia Z et bedre valg.

Flash

uden flash

Videooptageren er okay, dog i samme klasse som kameraet, og selvom jeg intet ved om billeder og optagelser er jeg dog ret sikker på at de fleste ville være af samme mening.

Musikafspilleren og videodelen fungerer derimod over alt forventning. Endelig har vi her en Android enhed hvor lyden uden hørebøffer er nogenlunde, og selv når du skruer op for musikken kan du tillade dig at have den liggende på bordet uden højtaler.

At se video på Galaxy Note 2 er en oplevelse for sig selv, og det er helt seriøst ment. Jeg tror ikke at jeg, foruden Samsung Galaxy Note 10,1, har haft en enhed imellem mine fedtede fingre, der afspillede video så flot og uden problemer.

Både SGS3 og HTC One X klarer det også fint, men Galaxy Note 2 gør det med en lethed jeg ikke har oplevet andre steder.

UI og brugerflade:

Samsungs brugerflade hedder Samsung TouchWiz, og som jeg nævnte i testen af Samsung Galaxy tab 7,7, så er Samsung ved at lære det. HTC har altid siddet på tronen over brugerflader med deres HTC Sense, det gør de dog stadig, men Samsung har taget sig sammen og det klæder virkelig deres enheder så meget at det er lige før de vipper HTC af pinden. 

Da vi testede LG Optimus 4X HD blev jeg imponeret over brugerfladen, og jeg sidder lidt med den samme følelse med Samsung Galaxy Note 2.

Der er selvfølgelig altid ting der kan gøres bedre, og èn af tingene Samsung kan gøre bedre, er at enten fjerne eller give os lov til selv at bestemme hvad vi vil have i vores sidebar. Idèen med sidebaren er god (til venstre på billedet herunder. Når den er slået ind kan du kun se flappen af den), men når ikke man kan redigere hvilke apps man vil have i den, så kan det da være lige meget.

Samsung-Galaxy-Note-2-sideb

Samsung giver os kun lov til at skifte imellem de apps de selv har valgt, hvilket er ærgeligt, da sidebaren ellers ville være et fornuftigt stykke værktøj.

I værktøjslinjen nederst på skærmen (den som følger dig på alle dine startskærme), er det muligt at oprette mapper. At oprette mapper lige netop dèr (se igen billedet herover), er nok en af de mest efterspurgte startskærmsfunktioner efter at launchere som Launcher Pro og ADW EX gjorde det muligt at enten scrolle eller placere flere ikoner i bunden af skærmen. 

S-Note/S-pen er en af hovedfunktionerne i Galaxy Note 2, og Samsung har gjort et rigtig godt stykke arbejde med at få det integreret så meget og nemt i brugerfladen, at det bare er super.

Du kan benytte S-Note hvis du f.eks vil smide en del af en tekst på AppsAndroid.dk direkte ind midt i en note. Bare tryk på den lille knap på siden af pennen, og tegn rundt omkring den tekst/billede du vil indsætte.

S-Note har alt hvad du behøver, lige fra regneark til almindelige noter. Du kan skrive med pennen, og via håndskriftsgenkendelse, kan du få maskinskrevne tal og bogstaver. Du kan også tegne cirkler og firkanter, og SGN2 sørger selv for at de bliver fuldstændig lige og runde.

Det er også muligt at skrive formler med pennen, og S-Note genkender dem (hvis den kan), og oversætter dem til “pæne” notater.

Samsung-Galaxy-Note-2-S-pen

Samsung har piftet låseskærmen op med fede funktioner, og du kan smide alt ud på den lige fra dobbelt-ur, ejeroplysninger og apps. Desværre er der de samme iOS-regler her som ved sidebaren…kun det Samsung bestemmer.

Nå, men Samsung har i det mindste sørget for at der så er noget at vælge imellem. Èn funktion jeg ofte har efterlyst i sikkerheds-apps, er nemlig netop at kunne skrive dine kontakt-oplysninger på den låste skærm, så thumbs up for det.

Du kan også vælge at Samsung galaxy Note 2 skal udføre bestemte handlinger hvis du f.eks siger “Høy”. Det kunne være at SGNote2 (forkortelse for Samsung Galaxy Note 2) skal tjekke om der er kommet nye meddelser eller andet.

Det samme kan du få den til at  gøre hvis din lille datter ligger og sover på armen af dig, eller måske endnu mere vigtigt, hvis du er midt i et møde. Da kan du med en lille bevægelse med hånden hen over front-kameraet, eller et lille vip med mobilen, hurtigt tjekke på låseskærmen om der er kommet et opkald eller en meddelse. 

Samsung Galaxy Note 2 test

En rigtig fed funktion er når du tager screenshot (gøres ved at holde hjem og power nede på samme tid), da får du et glimt af screenshottet i din statusbar, og så kan du vælge om du vil redigere, gemme, eller dele det.

Alle de her små, måske endda lidt ubetydelige funktioner, er med til at gøre oplevelsen ved brugen af SGNote2, til en oplevelse der føles færdig. 

Screenshot 2012-12-03-08-21

Alt i alt er jeg efterhånden vild med Samsungs brugerflade, og sat op imod HTC`s Sense, så er Samsungs styrke, og det de vinder på, at de kan holde det simpelt og let. HTC har det med at smide funktioner oven i funktioner, og Android på en HTC smartphone er lidt tung at danse med hvis du sætter det op imod en Samsung smartphone.

Samsung holder sig tæt op ad Android, og det skal de have ros for. 

Praksis:

Samsung Galaxy Note 2 er muligvis den mest stabile smartphone/tablet (phablet) jeg har haft i hænderne. Der vil altid findes enheder der opfører sig dårligt, men det testeksemplar jeg har fået tilsendt er sund og rask.

Jeg har kun haft mulighed for 4G i en kort tid, men generelt holder den forbindelsen til de diverse netværk godt. WIFI rækker hverken længere eller bedre end de ældre mobiler jeg har liggende, men det er stabilt.

Der har ikke været et eneste forceclose af nogen slags (som har med det preinstallerede software at gøre) i den måned hvor jeg har brugt SGNote2 som min dagligdags-mobil, og jeg kun at det er sket før med Motorola RAZR MAXX, og LG Nexus 4.

Batteritiden er ganske udmærket, og hvis du blot beholder lysstyrken på en 30% kan du klare dig igennem en dag hvor du både tager noter i skolen og ser Youtube i frikvartererne. 

Samsung Galaxy Note 2 slot til stylusSamsung Galaxy Note 2 er en stor mobil at rende rundt med i lommen, og hvis du overvejer at dette skal være din næste mobil skal du ihvertfald suse ned forbi den lokale forhandler og have den i hånden. Jeg har ikke problemer med det, men grundet størrelsen kan jeg forestille mig at mange vil have svært ved at transportere den rundt i bukselommen som de gør med deres nuværende 3,7 – 4,3″ smartphone.

SGN2 kommer med mange gode funktioner som er nyttige i hverdagen, funktioner som, når man først har brugt dem i et stykke tid, ikke kan undvære.

F.eks er der en blokeringstilstand hvor du kan bestemme at SGN2 eksempelvis imellem klokken 18.00 – 5.15, kun skal give lyd fra sig hvis det er visse personer der kontakter dig.

Der er også mulighed for at SGNote2 følger dine øjne når du ligger på sofaen og ser en film. Det betyder at selvom du drejer dig så følger skærmen med, så filmen altid kan ses som den skal. En anden funktion hvor SGN2 gør brug af øjnene er “Smart stay”. Der forbliver skærmen tændt sålænge dine øjne er åbne.

Begge funktioner virker ganske glimrende, dog kræver de at der er lys nok.

Buch, en af vores faste brugere, har dette at sige om sin Note 2:

  Min oplevelse med Samsung Galaxy Note2 som jeg nu har haft i 2 mdr.

Mit valg af S.G. Note2 var meget velovervejet og ikke et øjebliks følelse af at jeg

absolut måtte have det sidste nye.

 

Jeg havde i forvejen 1 HTC sensation og 1 Samsung Galaxy Tab 7.7, så hvorfor nu

en ny smartphone?

Samsung Galaxy Note2 havde lige netop det som jeg havde

brug for, S-notat. Et noteprogram som kan lave undermapper, indsætte billeder

ved siden af det man skriver. Jeg kan scanne billeder og regninger og indsætte dem

i forskellige mapper, kort sagt jeg kan lave journaler af  forskellig slags. Yderligere

har s-notat andre uanede muligheder – som jeg endnu ikke er kommet i gennem –

med den medfølgende S-pen, men det vil være for omfattende at komme ind på her.

 

Pennen føler altid med for der har man været

smart nok  til at indbygge den i selve mobilen. Den skubbes  ind bunden af højre hjørne

og er altid lige ved hånden.

 

Dernæst var der den store skærm 5,5″ som tiltalte mig meget. Godt nok noget stor

at rende rundt med, men det viste sig meget hurtigt slet ikke at være noget problem,

tvært imod viste det sig meget hurtigt at være en stor fordel. Man kan altid læse hvad

der står på skærmen. Der er også mulighed for i indstillinger at ændre størrelsen på

bogstaverne.

 

Samsung Galaxy Note2 er efter min opfattelse utrolig flot med en meget klar skærm.

Selve mobilen er stålgrå og med let bløde runde hjørner. Selve materialet skal jeg ikke

gøre mig klog på, men det virker kraftigt og stabilt.

 

Den sidste og for mig meget store fordel var/er, at nu kunne jeg klarer mig med en

genstand. Jeg måtte erkende at mit behov for en tablet slet ikke var nødvendigt.

Hermed sparede jeg hele tiden at skulle skifte fra den ene mobil og til tablet.

Hvor var det nu jeg havde lagt dit eller dat ind?? samtidig med at jeg sparede et

abonnement.

 

Selv SGNote2 har i den grad overrasket mig. Den har aldrig svigtet. Den flytter sig

hurtigt på skærmen. Hver gang jeg trykker efter et program kommer det hurtigt

frem på skærmen. Internet fungerer fint og hurtigt og aldrig problemer hvad der står

od den har ikke en eneste gang gået ned.

 

Alt det tekniske har jeg med vilje ikke gået ind i for det har jeg intet begreb om og vil

derfor ikke gør mig klog på. Det væsentlige for mig, er at tingene virker efter hensigten

og det gør Samsung Galaxy Note2

 

Konklusion:

Samsung Galaxy Note 2 kommer i en billig indpakning, og den udstråler hverken kvalitet eller det faktum at det er en high end smartphone (hvis du glippede det, så har jeg valgt at behandle den som en smartphone da jeg tror at de fleste køber den som en mobil). Det er mega ærgeligt at Samsung har valgt ikke at fokusere lidt mere på det ydre.

Indeni fungerer alt dog som det skal, jeg har oplevet et fåtal gange at pennen ikke registrerede min berøring af skærmen som jeg ville have det, men det må forventes. Ud over det er pennen en smule bagefter med tegningen på skærmen, og det betyder at når du skriver tekster, så er der en lille forsinkelse.

Det er ej heller muligt på denne her Samsung enhed at flytte apps til SD-kortet.

 – Brugerne til Samsung: “Vi vil have apps på SD-kortet”

Hvis du overvejer et køb skal du tænke på størrelsen, at kameraet ikke er det bedste, og at indpakningen ikke er særlig prangende.

Herunder fra venstre: HTC Desire (3,7″) – Samsung Galaxy S 2 (4,3″) – Samsung Galaxy Note 2 (5,5″) – Samsung Galaxy Tab 7,7 (7,7″).

Samsung Galaxy Note 2 sammenligning

Samsung har været så smarte, at hvis du har små hænder, er det muligt at kunne betjene SGNote2 med en enkelt hånd idet den selv kan flytte tastauret og nummerblokken enten til højre eller vendtre side af skærmen.

Alt andet spiller bare, og jeg kan herfra roligt men sikkert anbefale et køb af Samsung Galaxy Note 2.

Er den lidt for stor til dig kan du tage et kig på den noget nyere og mindre (5″ skærm) Galaxy S 4.

Min vurdering: 4/5

Til prisen (4800 – 5200 kroner): 4/5  

Samsung Galaxy Note 2 appdrawer 

(37) kommentarer
  1. hejsa.
    jeg hat fået samsung glaxy note, jeg vil bruge for hjælp til hvordan kan man lave om at kan man ikke læser sms fra min lås skærm?. jeg vil ikke ha alle kan læser min sms fra min mobil uden bruge kode…..hjælp mig venner……… tak.

  2. polycarbonat har du da sikkert ganske ret i. Nu var mit indlæg ikke ment som en kritik men mere som en konstatering og det er jeg helt sikker på at Høy er klar over.
    Nu bestemmer Høy jo ikke selv hvilken farve mobil han skal teste, men må accepterer at det for det medste er en hvid og det er lidt synd for ham. Ha Ha 🙂

    1. Jamen jeg er skam enig med dig 🙂 jeg har selv en sortsSGS4 og jeg synes ikke at den virker så billig som den hvide jeg også kiggede på 🙂

  3. Det er godtnok længe siden denne tråd var aktuel, men må lige kommenterer at, min Note2 ikke er hvid og ikke er i plastick som Høy får rystefeber over. 😉 så andet end hvidt kan lade sig gøre 😛 Min SER ikke billig ud og var det heller ikke. %:

    1. Det er vel en smagssag. Samsung er jo blevet kritiseret kraftigt netop på grund af at SGS4 er lavet i plastik men jeg har heller ikke noget problem med det 🙂 men du skriver at den ikke er i plastik? Note 2 er lavet i plast ligesom alle Samsung mobiler. Det hedder polycarbonat og er hårdt plastik 8)

  4. Ville den her være et godt valg før en førstegangs smartphone bruger? jeg er 57 og har indtil videre kun haft de der Nokia.

  5. God test men jeres hjemmeside er alt for uoverskuelig for en gammel ostepaps som mig 🙂
    Kunne i ikke slette nogle af de punkter oppe i menuen?

  6. Jeg overvejer at bytte min Samsung Galaxy S 2 ud med den her, jeg er bare bange for at den bliver for stor?

  7. Har lige købt en Galaxy Tab 7,7 og overvejer den her også. Det virker som om at i er tilfreds med den her så jeg tror det bliver min næste Android %:

  8. mener det er sådan en min mand har, og han er svært utilfreds med at han ikke kan flytte spil over på hans hukommelseskort.

  9. jeg kender en der har forgængeren og hun er grove tilfreds. Faktisk overvejede jeg den her istedet for Nexus 7, men den blev for lille som tablet.

  10. Det gør du ved at sætte et hak under den boks du skriver i, men det virker fint (og det var det jeg var i tvivl om)…..

  11. Jeg smider et billede op hvor den ligger sammen med et par andre mobiler…

    Buch : størrelse er nemlig altid svært, for vi har alle forskellige meninger om hvad der er for stort. Uden at vide det, så tror jeg at de fleste i dag tænker på en mobil med en 3,7 til 4,3″ skærm som almindelig

    Buch, får du mail når der er nye kommentarer? Regner med at du abonnerer 🙂

  12. Det var synd du synes den var FOR stor. 😥
    Dit forslag om sammenligning er fint nok, men spørgsmålet er hvilen str. man skal sammenligne med,
    for hvad er for småt og hvad er for stort ? :E:

  13. Var nede i formiddags efter at jeg læste testen her og prøvede den men den var alt for stor. Kunne i ikke smide et billede ind i testen hvor man ser den sammen med andre mobiler? Rigtig god anmeldelse ud over det 8)

  14. Har gået og overvejet den her og efter jeres test er jeg nu overbevist om at det skal være den. Tror ikke at jeg er stødt på en anmeldelse hvor de ikke roser den.

  15. Enig. i er gode til at komme lidt rundt over det hele. Ville dog gerne at i brugte lidt mere tid på kameradelen 🙂

Skriv kommentar
account_circle
email