Test af LG smartphonen LG Nexus 4, der er lanceret i forbindelse med at Google præsenterede Android 4,2 Jelly Bean +.
LG nexus 4 specifikationer:
- 4,7″ True HD IPS Plus skærm med en ppi på 318, og en opløsning på 768 x 1280 pixels.
- 8/16 GB intern hukommelse (vores test eksemplar har 8, der er omkring 6 GB til rådighed).
- 8 MP kamera bagpå og 1,3 foran.
- 1,5 GHz quadcore Krait processor.
- Corning Gorilla Glass 2.
- 3G/WIFI/GPS og Bluettoh.
- NFC.
- Størrelse: 133.9 x 68.7 x 9.1 mm.
- Vægt: 139 g.
Bonusinfo: Du sidder sikkert (yeah right) og vil have fingrene i den baggrund der er brugt på billedet øverst i artiklen. Det er vores eget logo, et billede af AppsAndroid-droiden, og du kan hente AppsAndroid-droiden wallpaper her.
Udseende:
Lad os starte med at sige at dette uden sammenligning er den bedst designede LG smartphone jeg har haft i hænderne, og det gælder også for alle dem der har haft mulighed for at komme i kontakt med den i løbet af de sidste 14 – 21 dage.
Jeg roste LG for deres design af LG PRADA 3.0, men LG Nexus 4 slår den med flere længder, og det klæder LG at lægge så mange kræfter i det.
Bagsiden er af glas, hvilket ser rigtig godt ud, men vi ved jo alle at glas nemt kan revne, og det er dødærgeligt at LG vælger et så skrøbeligt materiale til hvad der nok bliver deres største salgssucces nogensinde.
Bag på sidder kameraet også, og LG har formået at holde det nede i en vis størrelse hvilket gør at det ikke bliver for synligt.
Trods målene, virker LG Nexus 4 lidt buttet i det, og jeg tænker at det er de runde hjørner der gør det.
LG har valgt at placere både micro-USB til opladning og Jackstikket de helt rigtige steder, nemlig i toppen og i bunden.
På højre side har du on/off, og på venstre side har du volume og slot til dit micro-SIM kort. For at isætte dit Micro-SIM kræver det en tandstikker eller en lille nål, faktisk (bare imellem os) havde overståendes redaktørs tykke fingre faktisk lidt svært ved at få det åbnet.
Touch-knapperne sidder under skærmen, dog ikke der hvor du trykker første gang du tænder din LG Nexus 4. Under skærmen er der nemlig en bred sort kant, og den snyder dig når du starter Nexus 4 op…knapperne er placeret over den sorte kant på skærmen, og ikke midt på det sorte stykke som ihvertfald jeg troede (se billede herunder).
LG har ramt plet med designet her, og Samsung kunne lære lidt ved at kigge LG over skulderen, da de på deres seneste top-modeller som Samsung Galaxy Note 10,1 og Samsung Galaxy Note 2, har brugt alt for meget plastik.
Bras eller….
Flere og flere producenter har efterhånden produceret Android smartphones og tablets hvor det ikke er muligt at tage batteriet ud.
Fordelen er at mobilen bliver mere solid og fast når du holder den i hånden, og her er LG Nexus 4 ikke nogen undtagelse. Når du sidder med den har du en god følelse af kvalitet, og der er ikke noget der knirker og knager når der bliver trykket lidt hårdt på den.
Det er muligt med noget værktøj at pille bagcoveret af så du kan komme ind til batteriet, det er dog ikke noget jeg har prøvet.
Bagsiden, som jo er af glas, er nok det største minus ved hele mobilen. Det ser rigtig godt ud, men kvalitet burde komme før design, og her ville jeg foretrække et mere solidt materiale som f.eks Motorola RAZR MAXX er iklædt (LG`s valg er dog meget pænere).
Opkald og SMS:
Lyden under opkald er udmærket, dog lidt skinger i det, og jeg kunne atter en gang ønske at både ringetone og lyd under samtale kunne skrues højere op (ganske ligesom ved de sidste 25 anmeldelser).
Jeg har ikke oplevet ustabilitet i forhold til samtale, og alle SMS`er jeg har sendt er modtaget vel.
Under skrivning af SMS`er kan du swype helt på dansk, og det uden at skulle hente Scandinavian Keyboard eller andre tredjeparts applikationer.
Skærm:
Skærmen på LG Nexus 4 er 4,7″, og har en opløsning på 768 x 1280 pixels. Dette giver en ppi på 318, hvilket giver en meget “ren” skærm.
LG har ligesom på LG Optimus 4X HD brugt skærmtypen “True HD IPS”, dog er der på LG Nexus 4 tilføjet et “Plus”, således at vi ender på “True HD IPS Plus”.
De to smartphones har samme skærmstørrelse, dog er opløsningen en anelse højere på LG Nexus 4.
LG Optimus 4X HD har en ppi på 312, og det er grundet at den på langs har 700 pixels sat op imod 768 på LG Nexus 4, og det giver lige de sidste på point.
Skærmen reagerer mere eller mindre hver eneste gang jeg rører ved den, og jeg kan klare mig udenfor i overskyet vejr med en lysstyrke på 30%.
Den eneste minus ved skærmen er at det ikke er en Amoled-skærm. Herunder ses den 2 år ældre Samsung Galaxy S 2 (til højre) ved siden af LG Nexus 4, og som du kan se er farverne noget bedre på Amoled-skærmen. Skærmen på Nexus 4 er noget bleg i forhold til, men meget mere naturlig og levende.
Dette er da også grunden til at jeg ved film og video vil foretrække LG Nexus 4.
Skærmen er god til at afvise mine fedtede skanker, og den er meget nem at tørre af hvis børnene har sat en klør fem på den.
Browser:
LG Nexus 4 er lavet i samarbejde med Google. Google har tradition for at vælge en producent til at lave en smartphone i forbindelse med at der kommer nye versioner af Android. LG Nexus 4 er således den første Android smartphone der kommer med Android 4,2 Jelly Bean +.
Dette betyder at standard-browseren er Google Chrome, og vi vil i fremtiden ikke have en default Android browser som vi er vant til, men vi vil have Google Chrome.
Der er rigtig mange fordele ved Google Chrome, f.eks kan du hurtigt og nemt synkronisere dine bogmærker både på tablet, smartphone, og PC, men den er også hurtig og har et overskueligt interface.
Hvis du har fulgt med i tidligere tests, så ved du at jeg altid brokker mig over Android browseren, og smider et link til Dolphin Browser som et bedre alternativ, og jeg har også altid været utilfreds med stabiliteten på Google Chrome browseren der i tide og utide crasher.
Det problem er pist væk på LG Nexus 4, og jeg har i den måned hvor jeg har haft mobilen som min standard-mobil ikke oplevet et eneste crash i browseren…..ikke et eneste….hvilket jeg ALDRIG har været ude for før.
Browseren er virkelig stabil, og hvis Google kan bibeholde den hurtighed og stabilitet i fremtiden ser det godt ud for os.
Medier:
Skærmen er rigtig god til Netflix og bare i det hele taget film og video. Billedet er meget virkeligt, og farverne er meget naturlige, og LG Nexus 4 er oplagt til dig der spiller og ser film på din smartphone.
Kameraet og video-optageren der i nogle tilfælde skal levere det der skal ses på slærmen, er jeg derimod ikke tilfreds med. Hav venligst i mente at jeg intet aner om fotografi, jeg knipser bare løs som en turis i Danmark.
Kameraet leverer som sådan nogle flotte billeder, men der skal ikke meget til før at en arm (kunne være fra min søn) der bliver trukket opad bliver sløret når først den når hen på din smartphone. Selv meget langsomme bevægelser synes jeg er svære at “få ordentligt i kassen”.
Der er flere funktioner tilføjet kameradelen, b.la er det muligt at tage panoramabilleder, samt at redigere billederne bagefter. Netop muligheden for redigering er meget nemt og ligetil. Du kan også få funktioner frem ved at lade fingeren hvile på skærmen, en super fed lille detalje.
Video optaget med LG Nexus 4
Noget der ikke var så ligetil, var da jeg første gang ville se de billeder jeg havde taget…for hvor dælen var dog den galleriknap?. Det viser sig at man lige skal trykke på et ikon, derefter et nyt ikon, og nu skal man så “slide” for at se galleriet. Her ville jeg gerne have haft bare en synlig knap.
Det er også supernemt at dele billeder. Har du f.eks delt et billede via Dropbox, så husker LG Nexus 4 det til næste gang, og et Dropbox-ikon er synligt oppe i toppen af skærmen.
Musikafspilleren fungerer glimrende, lyden er dog ikke noget særligt, og hvis du smider din LG Nexus 4 på et bord er lyden faktisk helt væk da højtaleren bagpå bliver “lukket til” af bordpladen. Dette er ikke særlig godt gennemtænkt, da der jo vil være situationer hvor du muligvis vil se en film imens din smartphone er placeret på bordet foran dig.
Lyden er meget skinger, ihvertfald hvis du lytter til 80`er rock som mig. Hører du nyere muysik er lyden lidt bedre, men et par hørebøffer er at anbefale…dog uden at lyden bliver god.
Billeder taget med LG Nexus 4
Der er ikke nogen video-app at finde i din app-drawer (skuffen med alle programmer), og for at tilgå en video skal du en tur forbi billedegalleriet, hvilket virker helt ulogisk.
Du skal ikke vælge LG Nexus 4 hvis du er på udkig efter en kameramobil, men når det er sagt, så er kameraet udmærket til at gengive øjeblikke du ellers ville have mistet. Jeg er også ret sikker på at der er mange af jer der er bedre til at tage billeder og optage video end mig, så tag denne del af testen med et gran salt.
UI:
LG Nexus 4 kommer som sagt med Android 4,2 Jelly Bean +, og den er lavet for at vise selvsamme version af Android operativsystemet frem til slutbrugerne.
Det betyder at LG ikke har lagt deres egen UI ovenpå, det er det reneste af det reneste Android vi her har med at gøre, og Android er efterhånden kommet langt, i forhold til de tidligere versioner i måske husker fra nogle af de tidligere Google Nexus smartphones, som Google Nexus S og Samsung Galaxy Nexus.
Noget af de første du gør når du har tændt din nye Android mobil er at finde indstillingerne. Normalt ville du finde en menuknap, men en sådan eksisterer ikke på Android 4,2 Jelly Bean, hvilket jeg mener er en stor fejl.
For ikke nørdede mennesker synes jeg at det er for svært at finde ud af hvordan man kommer ind i indstillingerne. Jeg har i testperioden givet LG Nexus 4 til 6 af mine venner og bekendte som jeg ved intet forstand har på Android da de kører IOS..og min mor som i måske har læst om før.
Ihvertfald havde samtlige af personerne problemer med at finde indstillingerne, og der var ikke en eneste af dem der havde fundet ud af hvad vej de skulle gå i løbet af 60 sekunder.
Dette behøver ikke at betyde noget som helst, men bevidner at vi skal vænne os til at tænke lidt anderledes i fremtiden da vi skal undvære menuknappen.
Nå, indstillingerne tilgår du ved enten at hive ned i din statusbar med to fingre (så kommer du direkte ind i indstillingerne) eller bare hive din statusbar ned og trykke på ikonet øverst til højre.
Efter Android Jelly Bean 4,1 er det muligt at tilføje mapper i bunden af dine startskærme, en funktion der førhen kun var muligt via custom roms og launchere. Har du først haft mulighed for det er det svært at undvære i det daglige.
En anden ny funktion findes ude på din låseskærm. Nu kan du nemlig swipe til højre for at tilgå kameraet, og hvis du swiper til venstre får du mulighed for at tilføje widgets som mail, SMS, og kalender.
På billedet her under har jeg tilføjet en mail-widget:
En lille ærgelig detalje er, at hvis du f.eks trykker på en mail for at tjekke den og går tilbage, så havner du ikke ude på låseskærmen, men du er nødt til at trykke på on/off for at få mobilen låst. Det ville have været mere fikst hvis man kunne smide sim smartphone ned i lommen med tændt låseskærm, da den jo hurtigt slukker sig selv, og du havde ikke behøvet at bruge begge hænder eller vende LG Nexus 4 i hånden for at nå power knappen.
At smide widgets ud på skrivebordet er efterhånden ved at være nemt. Du tilgår nemlig bare din app-drawer og swiper hen til dine widgetter, og når du har fundet den du vil have trykker du blot på den.
I Gmail er der også kommet et par nye funktioner. Du kan hurtigt trække en mail til venstre for at arkivere den og til højre for at slette den.
Android har efterhånden et par widgets at vælge imellem, og jeg er ved at være derhenne hvor jeg for første gang kan sige at Android i sig selv kan udgøre en brugerflade med dertilhørende funktioner og finesser.
Praksis:
LG nexus 4 kommer med Google Now (se videoen herunder). Google Now er dog langtfra færdigudviklet, og personligt får jeg ikke meget ud af at bruge det herhjemme, ud over nogle trælse popups.
Google Now`s funktion skal være at den registrerer hvor du er i verden via GPS, og du vil så herefter få info om alt fra vejrudsigt og flyafgange. Jeg har ikke haft mulighed for at afprøve det i udlandet hvor det sandsynligvis virker bedre.
NFC er der selvfølgelig også i en LG Android smartphone, og du kan herunder se hvad man blandt andet kan bruge NFC til (i videoen bruges LG PRADA 3,0):
LG Nexus 4 er en stor smartphone, men jeg har ingen problemer med at have den i bukserne og jakken på samme måde som min SGS2 der er lidt mindre.
Trods størrelsen er den nem at betjene, og den ligger godt i hånden.
Netop den store skærm er med til at gøre brugen i det daglige mere lækker, og jeg har ikke oplevet et eneste forceclose overhovedet.
Hvad mere er, så har jeg IKKE genstartet LG Nexus 4 en eneste gang i de sidste 3 uger, og den er ikke blevet sløv i optrækket eller lignende.
Batteritiden er jeg også imponeret over (med imponeret menes der sammenlignet med andre mobiler, da de stadig ikke holder strøm så længe som nogen af os jo gerne ville have dem til). Jeg kan gå en hel dag uden at oplade, og selvom jeg ikke har ført statistik over forbruget kan jeg sige at det muligvis er den smartphone, foruden Motorola RAZR MAXX, jeg har haft i hænderne med den bedste batteritid.
Batteriindikatoren kan til tider godt drille lidt. Pludselig imens jeg er ved f.eks at netflixe den (det er slang for at se Netflix…tror jeg), så kan den godt hoppe et godt stykke ned, og så er der fra det ene sekund til det andet pludselig ikke så meget batteri på mobilen som man regnede med. Jeg tænker at det kan løses med en update.
GPS og 3G fungerer glimrende, og Nexus 4 opretholder en stabil og hurtig internetforbindelse.
Wifi driller mig lidt. Ved at placere tre fingre på bagsiden af mobilen kan jeg via dette “dødsgreb” få forbindelsen helt i bund. Om det er størrelsen på mobilen der gør at når jeg ligger i sengen og ser film, at jeg holder på præcis den måde ved jeg ikke.
Wifi har også et par gange ganske uanmeldt hoppet af uden nogen synderlig grund.
Den kan godt blive varm på bagsiden når du ser film eller spiller.
Alt i alt kører LG Nexus 4 som enhver Android mobil burde køre. Den reagerer hver gang jeg rører skærmen, og alt foregår uden hakker eller lags af nogen slags.
Konklusion:
Her på redaktionen modtager vi ofte mails med både positive og negative elementer (og begge er yderst velkomne). Èn af de ting der går igen i mange af de positive mails, er at vi ikke er benovede over de enheder vi tester, til trods for at vi jo er rendyrkede Android-fanboys.
Med LG Nexus 4 er det dog svært ikke at være benovet, da den testmodel jeg har brugt i en lille måned kører super godt, og uden gnidninger af nogen som helst slags.
Jeg har ikke kunne brokke mig over LG nexus 4 som jeg plejer at gøre i næsten samtlige tidligere tests, over browseren, og heller ikke vrøvle over at brugerfladen hakker og at Android mangler widgets.
De største minusser er at bagsiden er i glas, at kameraet ikke er det bedste, og så er der ikke mulighed for SD-kort. Hukommelsen kunne godt have været en anelse større, min testmodel har omkring 6 GB intern hukommelse fra start (det er 8 GB versionen).
Læs også: Kim Munch`s gennemgang af LG Nexus 4.
Startprisen er i forhold til andre topmodeller noget lavere sat. LG Nexus 4 kan erhverves for omkring 3800 kroner, og sammenlignet med Samsung Galaxy S 3 til 4800, og HTC One X + til 5000, så er der penge at spare.
LG Nexus 4 kommer helt op på 181.765 MFLOPS i Linpack multithread, og med benchmarkprogrammet Quadrant runder vi de 4911.
Kort sagt, så er jeg virkelig imponeret og overrasket over at jeg er så tilfreds med en Android smartphone. Faktisk er jeg så imponeret over LG Nexus 4 at den får den højeste score nogensinde givet til en Android enhed her på Androiderne.dk`s hovedside, AppsAndroid.dk.
LG Nexus 4 er alle pengene værd, og for første gang kan vi “til prisen” give 5 ud af 5 mulige point. Den generelle vurdering bliver 4,5 ud af 5 mulige, og det er kun Sony Xperia Z og LG Optimus G der har kunne præstere at snige sig derop også.
Alle de fejl jeg har nævnt i testen er i kategorien småfejl, og de problemer jeg har med WIFI, er jeg næsten sikker på at det er min testmodel og ikke et generelt problem.
Min vurdering: 4,5/5
Til prisen: 5/5
Ved i hvornår Android 4.4 kommer til Nexus 4?
gammelfjols: Jeg er midt i testen af Optimus G, og du bliver ikke skuffet….alt det spiller bare 🙂
og vil bare sige har selv en nexus 7 og den ældre galaxy nexus, som der stadigt er en fed telefon, og ganske som dig anders, så overvejer jeg at købe den nye LG optimus G. eller bare vente til at den næste nexus kommer til efteråret der forhåbenligt har 4g som standart,
Vil hellere have Sony Xperia Z 😛
Jeg er er Nexus fanboy og har ejet både nexus s og galaxy nexus. Afbestilte dog nexus 4 fra play store da der på et tidspunkt var 2 mdr. leveringstid. Jeg har det i forvejen svært med LG, men besluttede mig igår for at erhverve mig en LG optimus G og jeg må sige at det er en væver sag. Og så understøtter den 4G 😉
Rigtig god og grundig test.
Skal aldrig have LG når der findes Samsung 😮
Tror at jeg vælger LG Optimus G frem for LG Nexus 4 grundet prisen %:
Bullocks: hvis jeg var admin på dette site, så ville jeg udelukke sådan nogle kommentarer. Det er tydeligt at du bare skriver blot for at skrive noget negativt, og jeg forstår ikke at en sådan kommentar ikke bliver slettet.
Lidt kedelig test af LG nexus 4 😥
Syntes det fungerer glimrende på mobilen. tablet er ikke så godt da crasher den når man vender tablets.
Kenneth: De bruger noget der hedder responsivt webdesign hvilket betyder at der ikke eksisterer en mobilversion af hjemmesiden da den viser det samme som på PC som på mobilen. hvis du kigger ude til højre her nu så har du samme muligheder på mobilen hvis blot du scroller længere ned end artiklen. Jeg bruger selv Drupal men joomla er også godt.
Rigtig god og grundig anmeldelse. I er gode til at fremhæve ting som andre ikke gider bruge tid på.
Jeg er enig med de par stykker der har nævnt at jeres hjemmeside godt kan virke lidt uoverskuelig første gang man kommer herind.
Jeres mobilside er nem og rigtig lækker så det er kun når man sidder ved PC 🙂
Kan man ikke skifte tilbage til fuld side på mobilen?
faldt lige over jeres side da jeg ledte efter lg nexus 4 på google og testen er faktisk ganske god. jeg har ikke været her før og villle da lige sige at som førstegangsbruger er jeres side lidt svær at finde rundt på.
fed mobil.
Jeg hælder meget til den her da den er billig, men HTC er på med HTC M7 hvilken jeg er lidt vild med 🙂
ahotti: tror sgu ikke at mobilsiden.dk er i lommen på Apple :E:
Jeg giver Høy medhold i at det er et seriøst site, og det ville være for dumt. ud over det synes jeg nu ikke at jeg kan læse at de hader Android i nogle af deres artikler 🙂
med hensyn til testen her, så er du bare god som sædvanlig Høy, det er en ren nydelse at læse dine anmeldelser (helt seriøst ment).
Du skriver at sites som denne her ikke får penge fra producenterne for at skrive anmeldelser?
Jeg er èn blandt mange der mener at Mobilsiden er i lommen på Apple, så der tror jeg at i tager fejl. prøv at læs nogle artiklerne derinde. det er så tydeligt at de foretrækker iOS frem for Android 🙁
Monarken: jeg mener at du kan få den her til omkring 3600 kroner.
Hvad koster den? jeg har nok bare overset det har et budget på 3000 kroner og overvejer galaxy s 2 men hvis den her er billigere vil jeg hellere have en nyere smartphone 🙂
Jeg er også i overvejelsesfasen om at skifte min SGS2 ud med enten den her eller SGS4 😛
Overvejer den her, men nu kommer Samsung Galaxy S 4, så jeg ved ikke 8)
Hej Høy.
Så har jeg sendt dig et par ord om min oplevelse af N4 😀
Munch : super og congrats med dit nye legetøj 🙂
Bare nyd den noget tid, det haster ikke at du skriver til mig, så bare når du engang har tid og lyst…
har prøvet LG nexus 4 og den er faktisk ret lækker trods at det er LG 😛
dårlig anmeldelse 🙁
produktet er et LG-produkt, så der er ikke mulighed for at det virker så godt som du skriver. Enten har LG betalt dig og ellers har du siddet med en Samsung Note 2 istedet.
Så er 6 ugers ventetid slut, jeg modtog i dag min Nexus 4 i fra Tysk Google play, 16 gb for 350€ ca 2700 kr. Jeg har kun lige begyndt at sætte den op og har kun brugt den et par timer, men den lever op til mine forventninger. PS jeg kommer fra en SGN.
PS Høy skriver lige et par ord om den i løbet af weekenden. Hilsen Munch
Jeg er meget i tvivl om jeg skal købe den her eller vente på Sony Xperia Z?
Jeg endte op med en Samsung Galaxy Note 2 istedet 🙂
Dejligt at i bruger så store billeder og tekst til os gamle mennesker 🙂 på nogle af de andre hjemmesider kan vi knap nok læse teksten uden at skulle bruge forstørrelsesglas.
Undrer mig nu også over at i kan være så uenige om samme produkt.
Sørensenn, du behøver skam ikke at fedte 🙂 Så længe kritikken er seriøs, så er det faktisk mere givtigt for os end ros, og vi læser og tager ALT kritik op.
men Høy, synes du ikke at dine anmeldelser er lidt for korte 😉
Seriøst så tror jeg roligt at du kan forkorte dem lidt, og det samme med nogle af dine 3-4 siders anmeldelser af apps. Jeg tror at (det gør jeg) folk bliver trætte inden de når halvvejs 🙁
Indlægget er ment i en god mening, og jeg læser jeres artikler hver dag (må hellere lige fedte mig ind igen).
kameraet betyder også meget for mig og jeg bliver skuffet hver gang i ikke bruger mere tid på at skrive om det 😥
Ellers en fantastisk anmeldelse på et sprog vi alle forstår. Jeg bestiller et eksemplar NU 🙂
jeg havde et problem da jeg ikke kunne få min gamle HTC desire rootet og Høy hjalp mig gratis over telefonen en søndag aften. det synes jeg var rigtg flinkt gjort 🙂
og så gennemgå jeres artikler inden i udgiver dem. Det er dødærgeligt at små tastefejl skal ødelægge helheden 🙂
Nu når vi er ved rosen så gør i et fantastisk stykke arbejde herinde. jeg har ikke stødt på en anden side herhjemme der er så opdateret og indeholder så mange artikler, så godt gjort.
jeg er også lidt utilfreds med at i ikke gør mere ud af kameradelen i jeres anmeldelser, så det håber jeg at i vil tænke over 🙂
Steeen, det ville da være trist hvis alle der anmeldete mobiler havde samme mening 😥
med hensyn til anmeldesen her, så er den som de forrige bare god, og at du altid har et strejf af humor med i dine tekster er kun genialt.
Jeg ville gerne at i brugte mere tid på kameradelen.
Steen: Nej, man kunne ikke forestille sig at Mobilsiden er i lommen på Apple 🙂
Mobilsiden er et seriøst site, men da vi som anmeldere er forskellige vil der altid være forskellige vurderinger. man kan også være uheldig med den testmodel man har fået tilsendt…..
Ok. Det kan jeg godt se. Men hvorfor er i så uenige om resultat? Kunne man forestille sig at Mobilsiden er i lommen på Apple?
Steeen : meningen med sitet er at rådgive efter vores bedste overbevisning. Vi mener ikke at man som bruger bliver rådgivet seriøst hvis kun de positive elementer bliver fremhævet ved et produkt.
Håber det gav lidt mening 🙂
Ud over det er det altid en god idé at læse anmeldelser fra flere hjemmesider, da vi jo alle er forskellige og går op i forskellige ting og funktioner i forbindelse med produkter…
jeg forstår hvorfor Mobilsiden hakker Android ned (de er Android hadere), men jeg forstår ikke at du (Høy) gør det? Jeg gider ikke at læse om at Android hakker og kører sløvt når jeg vil købe ny mobil, jeg vil da kun læse det positive, så det kan du jo tænke over.
jeg må erklære mig enig med svennedrengen. Både Høy og John G er efter min mening de to eneste danske anmeldere der kritiserer det der skal kritiseres.
Jeg får ikke meget ud af læse en anmeldelse på et site hvor anmelderen er totalt forgabt i den nye Nexus model, så bliv ved som i gør.
Jeg undrer mig bare over hvorfor i to er så uenige i hvordan LG Nexus 4 fungerer i praksis, selvom jeg må indrømme at jeg studsede lidt over at John G gav den så dårlig en anmeldelse 🙂
Og hvad lang tid går der cirka fra den er bestilt til den kommer?
Munch : hvad koster den hvis man bestiller i Tyskland?
Munch, hvis du har tid og lyst må du gerne sende mig et par linjer over mail, så vil jeg bruge det i anmeldelsen. Det skal ikke være noget særligt, blot din mening?
Glæder mig uanset til at høre hvad du synes. Jeg er ret sikker på at du vil blive tilfreds med købet…
Hej Høy. Jeg læser alle dine test og jeg bliver lige imponeret hver gang, du skriver med en god potion humor 🙂 og så vi alm menesker kan forholde os til det du skriver. Som du ved bestilte jeg en Nexus 4 i december mdr men venter stadigvæk på den, det siges at jeg modtager den i næste uge og er spændt på om den lever op til mine forventninger, du får en melding når jeg har lavet test 😀
herrekølig anmeldelse, nu er jeg ikke et sekund i tvivl om at min SGS3 skal skiftes ud med den her. Batteritiden på SGS3 er jeg ikke helt tilfreds med, og Samsung er ikke just samarbejdsglade 🙂
Hmm, det er underligt at den får så høje karakter når LG altid laver skrammel. jeg vil aldrig have LG.
okay, tak for et hurtigt svar.
Svennedrengen: Nej, LG betaler hverken os eller andre hjemmesider og journalister for at skrive anmeldelser. Det ville være en dårlig forretning for begge parter i det lange løb.
Vi tjener vores penge på de reklamer du kan se rundt omkring her på siden %:
Har LG betalt dig for at skrive det du gør? Mobilsiden gav den en herredårlig anmeldese, og det er da lidt mærkeligt at to af de efter min mening bedste techjournalister herhjemme er så uenige om et produkt.
Og helt seriøst så får i vel penge fra LG og Samsung gør i ikke? Er det ikke det i lever af?
Endelig. Jeg skrev til dig for knap en måned siden angående nexus fra lg. jeg vil ikke købe den før din mening har været med i spillet. nu tror jeg at jeg vil gå ned og se om 3 har den.
Kanon læsning. jeg nyder altid at læse jeres anmeldelser og den her er ingen undtagelse. Min mand har gået og overvejet den her LG Nexus og nu er vi ikke i tvivl længere, nu skal vi have den %:
Helt enig i at hvis man vil læse seriøse danske anmeldelser så er dette site klart det bedste. i gør et godt stykke arbejde men der er små trykfejl hist og her 🙂
Super anmeldelse endnu engang. Som i selv skriver er det en fordel at i ikke forguder de telefoner i anmelder. nu er jeg sikker på at jeg skal have en nexus 4 så jeg vender tilbage når jeg har fået den 🙂