Nu kan du synkronisere dine adgangskoder på tværs af de forskellige platforme med Google Chrome`s seeneste opdatering.
De trofaste læsere kan muligvis huske at jeg i flere produkt-anmeldelser har været lidt hård ved browseren fra Google, nemlig Google Chrome.
Faktisk har jeg været så utilfreds med den (samt Android`s default browser) at jeg mange gange har givet Dolphin Browser som et bedre alternativ.
Sagen er dog en helt anden lige nu, og jeg benytter selv Google Chrome som min default browser på mobilen, da den på nye produkter som Sony Xperia Z, LG Optimus G, og LG Nexus 4 kører yderst hurtigt og stabilt.
Google Chrome bliver iøvrigt default browseren i Android i fremtiden, og den er preinstalleret på alle enheder der kommer med Android 4.1 og derover.
En af de funktioner jeg er mest glad for er muligheden for at synkronisere bogmærker imellem PC, tablet, og smartphone, samt at kunne swipe imellem de åbne faner.
Google gør nu tingene endnu nemmere ved at lade os kunne synkronisere vores adgangskoder imellem de forskellige produkter (det er først nu det er muligt på Android smartphones), også, med en helt ny opdatering der netop er landet på min mobil.
Du kan hente eller opdatere Chrome via Google Play.