Billedet af en LG smartphone der ser ud til at have “on screen buttons” er dukket op på internettet.
Det er atter engang manden bag efterhånden ret mange leaks, @evleaks, der har smidt et billede op af en ikke officiel LG smartphone uden touchknapper under skærmen.
Det er blot nogle dage siden at @evleaks viste os billeder af hvad der muligvis kunne være den omtalte Motorola X smartphone.
Hvis billedet holder stik betyder det at LG muligvis snart er klar med en smartphone med touch via skærmen, ganske som Sony Xperia Z og LG Nexus 4.
Der kunne godt (billedet herunder) være nogle lighedspunkter imellem Nexus 4 og designet på den leakede LG smartphone, og nogle rygter kører da også på at det er LG der skal lave den næste Nexus smartphone.
Her på redaktionen holder vi os til at det er en Optimus smartphone vi ser på billedet (det mener leakeren også).
Der er ikke mange oplysninger ud over billederne, men umiddelbart ville jeg gætte på at skærmen er stor, omkring de 5″, ligesom alle nye smartphones i dag.
Hvad LG har i godteposen til os må vi bare vente og se, på dette tidspunkt er alt kun gætterier.