Norton har samlet nogle gode råd til vores online julehandel.
Hvert år udsender de forskellige online sikkerheds-firmaer et par pressemeddelser. Nogle af dem er for at promovere dem selv, mens andre er for at annoncere for nye produkter. samtlige mobil-sider her i landet får sikkert mange fra de forskellige firmaer, og vi har så sandelig også fået en del her den sidste måned. Jeg har med vilje ikke publiceret dem, da mange af dem bare er den sædvanlige skræk-kampagne om hvor farligt det er lige nu at bruge din Android mobil eller tablet.
Selvfølgelig sender Norton også disse pressemeddelser ud, men de udskiller sig ved at have lidt seriøsitet og gode råd med i pressemeddelsen også (nej, jeg er ikke på Symantecs lønningsliste).
Nuvel, det var bare for lige at forklare jer det, da det er helt individuelt hvad de forskellige danske sider vælger at publicere og hvorfor. Der findes ingen rigtige og forkerte, kun individuelle holdninger og meninger, og det skal der være plads til.
Peter Schøtt, sikkerheds-ekspert ved Norton Symantec, udtaler at:
”Jo mere folk handler på nettet og via mobiltelefonen, desto dygtigere bliver de it-kriminelle til at udnytte folks uforsigtighed i købsøjeblikket, når de afgiver personlige informationer såsom konto- og kreditkortsoplysninger,” siger Peter Schjøtt, sikkerhedsekspert hos Norton fra Symantec.
5 gode råd til din julehandel:
1. Brug kreditkort i stedet for debetkort – Et debetkort har en direkte opkobling til din bankkonto.
2. Brug stærke kodeord – Et kodeord bør bestå af mindst otte tegn og indeholde både cifre, bogstaver og tegn.
3. Find tegn på, at hjemmesiden er sikker – Sørg for, at internetadressen indeholder “https” i stedet for kun “http”, da “s” betyder, at forbindelsen til hjemmesiden er sikker. I mange internetbrowsere bliver URL- adressen grøn for at vise, at siden ikke er falsk. Du kan også anvende Nortons gratis tjeneste Safe Web, som tjekker hjemmesiden for dig.
4. Pas på falske velgørenhedsindsamlinger – Et fænomen, der er begyndt at dukke op lige før jul, er falske velgørenhedsindsamlinger, hvor man narres til at donere penge til en velgørenhed, der ikke eksisterer. Pengene havner i stedet i bedragernes lomme. Kontroller, at velgørenhedsorganisationen er ægte – for eksempel ved at undersøge om organisationen er godkendt og listet hos SKAT via dette link: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?
5. Beskyt den pc, mobil eller tablet, du handler fra – Sørg for, at du har en omfattende og opdateret beskyttelse på din enhed, eksempelvis Norton Mobile Security, Norton 360 eller Norton Internet Security.
Læs også: Anmeldelse af Norton tablet security, samt Norton Mobile security.