Norton mobile security 2,0

Jeg er blevet bedt om at prøve den fulde version af Android antivirus-app`en Norton mobile security, og efter en måned med Norton kommer dommen.

Hvis du har læst min test af Norton mobile security beta, så er det her updaten så at sige. Prisen for denne version er 149 kroner, og den har kunne købes via Android market fra i går. Som sådan er det den samme app, så hvis du kan lide beta versionen kan du også lide den her.

Update: Læs anmeldelsen af Norton Mobile Security 2,5.

 

Funktioner og indstillinger:

Når du åbner Norton mobile security er der 4 hovedpunkter:

  • Anti-theft.
  • Anti-malware.
  • Call og SMS-blocking.
  • Web protection.

Anti-theft delen kan bruges til at sende SMS-kommandoer til din Android mobiltelefon hvis du mister den eller den bliver stjålet. Når du åbner Anti-theft bliver du bedt om at oprette en kode, og denne kode SKAL du kunne huske, så den skal ikke være alt for svær.

Hvis så du er i den uheldige situation at miste din Android mobil, kan du ved at låne en ligegyldig mobiltelefon sende en kode tilbage til din egen og opnå følgende funktioner:

  • Remote locate (lokalisèr din telefon).
  • Remote lock (lås din telefon).
  • Remote wipe (slet din telefons indhold).
  • SIM card lock (din telefon låses hvis SIM bliver udskiftet).

Anti malware-delen giver dig mulighed for at scanne din Android enhed for malware enten manuelt eller du kan sætte den til at gøre det en gang om ugen. Hvis du downloader apps fra Android market eller andre filer, scanner Norton mobile security de pakker du downloader.

Du har mulighed for at blokere opkald eller SMS`er fra de personer du ønsker.

En af de bedste funktioner er nok Nortons Webprotection funktion. Hvis du sætter den til “ja”, så vil Norton give dig besked hvis du bevæger dig ind på farlige websider.

Brugervenlighed:

Norton mobile security til Android er nem at bruge, og den popper aldrig op med reklamer eller andre ting. Jeg har haft Norton mobile security afinstalleret for at se om min Android mobilos tabte mindre strøm end når Norton var installeret. Svaret må siges at være nej…betydende at det er så lidt at vi som brugere ikke vil lægge mærke til det.

Det er nemt at opsætte din kode, og når du først har SKREVET DEN NED så du kan huske den, hører du kun fra Norton hvis du skifter dit SIM-kort eller downloader lidt malware.

Praksis:

Som sagt så passer Norton sig selv det meste af tiden. Når du har aktiveret din GPS, så bruger Norton den kun når du sender en kommando via SMS. SMS-kommandoerne virker, og jeg mener at det er et must på enhver Android enhed at kunne låne en ligegyldig mobiltelefon for ihvertfald at kunne låse din egen via en SMS.

 

Jeg må sige at alle funktioner fungerer som de skal. Jeg har ikke haft tid til at teste wipe funktionen på denne her version af Norton mobile security, men det kommer snart. At låse ved SMS-kommando virker også bra:

 

Norton er er ikke et strømslugende monster, og jeg kan se at det nye Mcafee mobile security, som jeg nu bruger som standard Android antivirus (istedet for AVG Android antivirus), er klart mere batterikrævende. Dette er en observation og er ikke testet ordentligt.

Når du surfer dukker Norton mobile security kun op hvis Norton mener at en side indeholder malware/phising.

Du kan blokere for konens opkald når du sidder på den Irske, og jeg kan ikke understrege nok hvor vigtig en funktion det er (Android-blinkende). Det var selvfølgelig en lille sjover. Jeg må indrømme at jèg personligt ikke så tit har brug for at blokere meddelser og opkald, men til dem der har det er det fint. Det virker ihvertfald.

Konklusion:

En ting der mangler, er at du kan skrive dine personlige oplysninger på den låste skærm som du kan ved f.eks Wavesecure, som dog ikke er et antivirusprogram, men mere et “find min Android”. Efter min mening er denne funktion dog vigtig i tilfælde af at din store kærlighed (din Android) bare er blevet glemt eller forlagt. Uden en besked med din mailadresse/telefon-nummer til dit arbejde, så har vedkommende ikke en chance for at vide hvem der ejer den.

Du kan heller ikke sætte en alarm, hvilket jeg ved fra min meget glemsomme mor, at hun bruger sin Android antivirus-app til, når hun “ihvertfald ikke har glemt hvor hun lagde den”.

Jeg er meget glad for Nortons produkter, dette produkt har ikke gjort mig mindre glad, da alt det virker og jeg har ikke haft et forceclose i den måned jeg har brugt det. Se evt. også Norton utillities.

Extreeme (bruger her på sitet) bedte mig om at surfe med Norton web-protection on/off, for at se om hjemmesiderne blev indlæst langsommere. Det gjorde de ikke. Testen er blevet lavet med to Samsung Galaxy S 2`ere på samme netværk med Norton installeret på den ene og ikke på den anden. Generelt mener jeg at vi her har et produkt der ikke bruger meget strøm.

Da jeg som sagt bruger Nortons sikkerheds-produkter på flere af mine computere også, kunne det være fedt hvis man bare kunne samle det hele under den samme Norton account. Den mulighed er der ikke lige nu.

De fleste antivirus-apps popper frem på statusbaren hver gang de har scannet en “pakke”. Det gjorde Norton mobile security også i sin tid, men jeg regner med at det er for at bruge så lidt batteri som mulig at de har valgt at fjerne denne funktion. Alt du downloader bliver dog scannet.

At Norton mobile security beskytter mod phishing er bare et plus. Du kan enable Norton community watch som er en tjeneste hvor brugernes oplevelse af de forskellige hjemmesider og downloadede filer bliver lagret.

Jeg anbefaler Norton mobile security uden at være det mindste i tvivl. Tryk på billederne for at se dem i større tilstand.

På grund af tidsmangel er jeg nødt til at publisere artiklen uden at kunne lave links og QR-kode…for jeg kan simpelthen ikke finde betalings-app`en på Android market. Det beklager jeg og det bliver tilføjet hurtigst muligt.

Min vurdering: 4/5

Testet version: 2,0

Android-penge  149 danske kroner 

google-play  Norton mobile security 
appbrain_ikon_48  Norton Mobile Security
 

Norton_Mobile_security_1 Norton_Mobile_security__2
Norton_Mobile_security_3 Norton_Mobile_security__4

Din vurdering af Norton mobile security:

(8) kommentarer
  1. Hey igen

    Takker for info og ser meget frem til at kunne få den fulde version….håber du lige giver en update når du har mere info om det….på forhånd tak

  2. Hey

    Jeg ville gerne vide hvor man kan finde Norton mobile security i fuld version…..??..og købe det….ellers en udemærket brugsanmeldelse af dette program.
    Mvh Hubbi

    1. Hejsa. Som nævnt i artiklen venter jeg stadigvæk på svar. Øverst i artiklen er der et link til betaversionen og den er gratis og indeholder mere eller mindre det samme.

  3. Enig… en rigtig god og grundig anmeldelse.
    Du kom nydeligt hele vejen rundt med alle de spørgsmål man selv ville stille efter en periode…

    Brugsanmeldelse frem for prodkutfremvisning! 🙂

    1. Askebon: Det er faktisk et godt motto, og jeg prøver på at gåre det i den rækkefølge. Desværre så er det den omvendte rækkefølge man bliver rig af %:

    1. Tak Peter…pænt af dig, og rart at se dig herinde…nu bliver du jo snart “tvunget” til at tilbringe tid herinde 😉

Skriv kommentar
account_circle
email