YouBio lanceres på LG Smart TV

LG-Smart-TV

LG bliver den første producent herhjemme der kan tilbyde YouBio på deres Smart TV`er.

Direkte kopieret fra pressemeddelsen:

LG Electronics kan som den første producent i Danmark tilbyde sine Smart-TV-brugere adgang til den digitale filmudlejningstjeneste YouBio, som er YouSee’s nye film- og serietjeneste. Blandt YouBio’s mest aktuelle tilbud er blandt andet den officielle danske Oscar-kandidat ’En kongelig affære’ og tv-serier som HBO-hittet ’Game of Thrones’ og ’Rita’. Førstnævnte som en premierefilm til leje, de to øvrige som del af abonnementet på 99 kr. pr måned.

Gennem et samarbejde med betalings-tv-udbyderen C More får brugere af YouBio på LG’s Smart TV-modeller blandt andet adgang til nogle af verdens mest populære serier fra amerikanske HBO, og LG fokuserer fortsat på brugervenligheden på Smart TV med sin Magic Remote og smartphone-applikation:

 

”Hos LG ser vi det som meget vigtigt at kunne tilbyde stærke, lokale tjenester med indhold, der møder den kvalitetsbevidste tv-seers krav. Derfor er vi meget stolte over at kunne tilbyde YouBio på vores Smart-TV-modeller fra 2012 og frem. YouBio har de nyeste film og tv-serier – både fra Danmark og resten af verden – og vi glæder os til at forstærke vores udbud og vise, at LG er i front på Smart-TV-området,” siger Morten Nielsen, Sales Manager for Home Entertainment hos LG Electronics.

 

Læs også:

 – Netflix lanceres på LG Smart TV

 – LG fremviser Ultra HD TV 

 

Skriv kommentar
account_circle
email