Er Xiaomi POCOPHONE F1 den ULTIMATIVE OnePlus-dræber?

Kinesiske Xiaomi stormer frem. Det er der efterhånden ingen der kan være i tvivl om.

De senere år har mobilproducenten udgivet nogle ret fantastiske, og lettere futuristiske, mobiltelefoner såsom Xiaomi Mi Mix 1 og 2, stort set “bezel”-fri og med højttaler, som fungerer ved at vibrere det keramiske chassis.

Nu har de udgivet deres bud på en OnePlus “dræber” — en super billig-for-hvad-du-får Android smartphone, som med toppen-af-poppen specifikationer, skal stjæle OnePlus’ markedsandele. De har valgt at kalde den Pocophone F1 — sidste del skal sikkert læses som “F + One” = “fone”, men hvad ved jeg 🙂

Lad os gennemgå specifikationerne først, for det er virkelig på papiret at F1’eren skiller sig ud.

pakken og mobilen
pakken og mobilen

Specifikationer

  • Qualcomm Snapdragon 845 (samme top-processor som ligger i alle andre nuværende flagskibe, inklusiv Samsung Note 9 og den kommende Pixel 3 XL)
  • 6GB eller 8GB RAM
  • Dual 12/5 megapixel primære kameraer
  • “Liquid cooling” kølingsystem
  • 4000 mAh batteri
  • Ansigtsoplåsning
  • 3,5 mm jackstik til hovedtelefoner!!11F-One

-og så ryger den på markedet til hvad der svarer til under 3000 kr. afhængigt af hvor du køber den.

Andre specs inkluderer:

  • 6,18″ display med FHD+ 2246×1080 opløsning
  • 500 nits display lysstyrke
  • 155,5mm x 75,3mm x 8,8mm dimensioner
  • 180 gram
  • Lanceres med Android Oreo 8.1 med MIUI 9.6 “For POCO”
  • 20 MP frontkamera
  • 12 og 5 megapixel primære kameraer (dual linse)
  • 64 GB/128 GB/256 GB mængde hukommelse med mulighed for at udbygge med SD kort op til 256 GB mere
  • 4000 mAh batteri, hvilket er yderst respektabelt og bør give rigeligt med batterilevetid til minimum en hel dag med normalt brug
  • IR ansigtsoplåsning og hybrid dual SIM kort-slot
bunden af Pocophone-F1
bunden af Pocophone-F1

Ulemper

Enheden har hverken trådløs opladning eller NFC. Så dem der er afhængig af de features, bør hoppe en stor bue udenom.

AndroidPolice har desuden skrevet lidt om hvor den ellers halter efter. Det vedrører sig bl.a. nogle apps m.m.

Hvor udkommer den?

Mobilen er egentlig tiltænkt emerging markets som Indien, hvor den også først blev lanceret. Indien er i øvrigt Xiaomis største marked udenfor hjemlandet Kina. Markedet er faktisk SÅ stort at producenten har deres egen infrastruktur med fabrikker og PR-relaterede aktiviteter i landet.

Den er nu også kommet til Danmark — i hvert fald er det muligt at købe den, det bliver dog udenfor teleselskaberne. I hvert fald i første omgang. Hvis du er interesseret, skal du kigge i retning af shops som sælger telefoner som “produkter”, uden abonnement.

Jeg har prøvet at samle en liste af forhandlere som det ser ud lige nu.

Nogle er danske og andre er ikke.

Vær opmærksom på, at hos nogle af de udenlandske skal du betale told oveni når den ankommer til Danmark. Jeg har LÆST at nogle af de udenlandske shops betaler tolden for dig, men jeg vil ikke lægge hovedet på blokken for det og ved heller ikke hvordan det virker. Du kan eventuelt lige tage kontakt til dem inden for bestiller og forhør dig. Jeg tager desuden ingen ansvar for selve e-shops’ne, da jeg ikke selv har bestilt fra dem. Med andre ord, det er på eget ansvar. Nu er du advaret 😉

Sådan ser POCO's appskuffe ud
Sådan ser POCO’s appskuffe ud

Pris og forhandlere

Som sagt, ovenstående priser og links er kun til dem der handler på eget ansvar. Bemærk også, at selvom shoppen er fra EU eller USA, bliver varene ofte sendt direkte fra Kina/Hong Kong. Blot til info.

Har du allerede købt Pocophone eller kender andre steder hvor man kan skaffe den, er du velkommen til at smide en kommentar, til gavn for andre potentielle købere.

(9) kommentarer
  1. Købte den for ca. 1 måned siden hos cdon, og er særdeles godt tilfreds! Savner dog NFC.

  2. Jeg Har kørt med Pocophone i 3 måneder nu og det er en super fed telefon. Menu og system er 100% Dansk og Android 9 er allerede på. De har lovet at der også kommer Android 10 på den, når den udkommer. Og jeg har læst at der arbejdes på at man kan smide Android One på den også.

    Telefonen er lyn hurtig i spil og bliver ikke rigtig varm, selvom det er de helt tunge spil man kører. Jeg gav 2200 kroner inkl. forsendelse fra Aliexpress, sendt fra en EU store. Havde telefonen efter ca. 10 dage, da det tog dem ca. 5 dage, før de afsendte varen.

    Det, som jeg syntes er lidt negativt er kamera app’en. Den tillader ikke mange indstillinger og er generelt dårlig til at tage billeder i mørke og mindre belyste omgivelser. De har en tendens til at blive slørede og grynede. Men er sikker på at der kommer en opdatering som løser dette. Ellers kan man jo eksperimentere med andre kamera apps. Har hørt at Google Camera skulle være betydelig bedre at bruge, så den må prøves af, når jeg får tid 🙂 Men det er helt sikkert et app-problem, da den tager fantastiske og meget dybe billeder i dagslys!

    Klart anbefalelsesværdig telefon, hvor man får fuld valuta for pengene!

    1. Tak for kommentaren Nikolaj. Tror det var UnboxTherapy der også nævnte at billeder i low-light ikke er de bedste, men nok prisen man betaler for en så billig “topmodel”

    1. Godt spørgsmål, er ikke helt sikker.
      Jeg vil tro at hvis du vælger “global version”, kan du sætte Android til dansk, som på enhver anden Android, men vil nødig lægge hovedet på blokken.

Skriv kommentar
account_circle
email