Nyt sjovt spil på dansk tester hvor gode du og konen eller kæresten er til at gå på kompromis med hinanden.
Vi har herhjemme hurtigt prøvet det…og jeg skal vaske op i aften…i hånden.
Spillet virker umiddelbart som om at det kunne være sjovt at bruge en fredag aften i venners fordrukne selskab, eller ved kaffe til X-factor derhjemme i sofaen.
Kompromis, som spillet hedder, kan spilles af dig og kæresten eller i kan spille op til 4 par af gangen.
Det gælder om at vælge et svar og derefter give din smartphone videre til din partner, der herefter også skal vælge et svar, helst det samme.
Når i er færdige gives der en karakter og en udtalelse.
Spillet understøtter dansk i brugerfladen (se billede øverst eller herunder).
Kompromis virker både på tablets og smartphones, men det virker som om at det ikke rigtigt er optimeret til tablets da det hele bliver lidt småt.
Spillet kan fås i en gratis version her (det er det vi har prøvet, og det er beregnet til at du også kan tjekke ud om det er noget for dig), og som betalings-app her til 6 kroner. I betalingsversionen får du alle 96 spørgsmål.
Kilde: Pressemeddelse