TÆNK – forbrugerrådet er klar med smartphone app

Forbrugerrådet har lanceret deres bud på en smartphone app til Android og iPhone. 

Jeg har haft mulighed for at prøve TÆNK (forbrugerrådets nye danske app), nogle dage før lanceringen, og det er tydeligt at brugervenligheden har været sat i højsædet.  Når du åbner TÆNK, kommer du ind på forsiden hvor billederne er store, og menuen i toppen giver dig et hurtigt overblik over hvor du vil hen.

Du kan sammenligne produkter direkte i app`en, samt er der gode råd og “TÆNK anbefaler”.

Da dette ikke er en anmeldelse vil jeg ikke komme nærmere ind på detaljerne, andet end at TÆNK er en lækker og overskuelig app.

TÆNK kan både bruges på din Android smartphone og på din tablet. Den er dog ikke optimeret til tablets, om der er planer om det i fremtiden ved jeg ikke.

Du kan hente TÆNK app`en lige nu via Google Play.

I forbindelse med lanceringen af app`en kan du for 30 kroner købe medlemsskab ved forbrugerrådet i en måned.

Forbrugerrådets formand, Anja Philip, siger om den nye app:

”Nu kan du tjekke direkte på din smartphone, hvilken fladskærm eller vaskemaskine Tænk anbefaler, hvilken cykelstol der er mest sikker, eller hvilken plæneklipper der passer til dit behov, mens du står i butikken. På den måde kan vi hjælpe dig med at vælge de bedste produkter til den bedste pris”.

Ved et webmedlemsskab får man, ud over adgang til app`en, også adgang til alle TÆNK`s tests af produkter, samt  alt det løbende information om forbrugerforhold der er at finde på Forbrugerrådets hjemmeside. Det kræver et medlemsskab for at kunne benytte app`en.

Tænk-Android-app 

(1) kommentar
Skriv kommentar
account_circle
email