TabOne serien – to nye billige Android tablets (opdateret)

Dansk virksomhed smider to nye Android tablets på markedet, og begge kommer med Ice Cream Sandwich.

Jecopix Danmark lancerer to nye tablets. 7″ tabletten kommer til at koste 999 kr., og 9,7″ versionen vil koste 1699 kr. Priserne er inklusive tilbehørspakker, som henholdsvis ligger på 599, samt 699 kr.

7″ TabOne kommer med 16 GB intern hukommelse, og 9,7″ versionen med 32 GB hukommelse.

Update: Jeg har modtaget mange mails fra jer siden i forgårs da vi skrev artiklen, og de fleste handler om at i mener tilbuddet er for godt til at være sandt. Det er endelig lykkedes mig at komme i kontakt med Claus Ovesen, og de skulle være lagerførende omkring uge 7, hvorefter vi modtager et testeksemplar. Ydermere er der skrevet i kommentarerne:

Tak for din email.
Vi har ikke noget problem med vores virksomhed og det er helt op til kunderne selv om de ønsker at handle hos os.

Med venlig hilsen
With best regards,Claus Ovesen
Indehaver/Owner


Du kan læse mere specifikationer her på TabOne 1.

Klik her for at læse om TabOne 2.

Med i prisen er der etui, bordholder, øretelefoner, samt HDMI-kabel.

Køb her.

I pressemeddelsen skriver også at:

“TabOne tilsluttes på få sekunder dit eget tv via medfølgende HDMI kabel og du har en komplet Android TV Box på dit tv. Lej film (video on demand) direkte via internettet i ægte 1080 HD kvalitet, spil Android spil, tjek og skriv emails, brug sociale netværk som Facebook, live Skype Videosamtaler med venner og familie, alt det du kan på en computer kan du nu også på dit eget tv.

Live Skype Videosamtaler gør det nu endnu lettere at holde kontakten med venner, familie og mellem kunder og kollegaer på jobbet. TabOne serien er unik til Skype Videosamtaler, både til private og erhverv.

Serien vil primært blive solgt via online medier så som bogklubber, medie koncerner, video on demand medier, webbutikker og direkte til virksomheder. På sigt også via niche kædebutikker.

Tablet markedet er i hastig vækst og i de kommende år vil markedet blive præget af endnu flere konkurrerende modeller, her vil TabOne serien hele tiden skille sig ud fra mængden, i form af nye kreative funktioner og måder at sælge og markedsføre modellerne på.

TabOne serien vil blandt andet i samarbejde med forskellige partnere, også blive solgt som Sundhedtablet, hvor brugeren dagligt kan læse sin kostplan, træne via personlige fitness videoer, benytte personlig sundhed og velvære Skype Videosamtaler med kostvejledere og forskellige former for rådgivning. Dagligt læse sundheds tips, hudpleje hjælp, handle personlige produkter til markedets billigste priser og meget mere”.

0TabOneEtui2

 

Kilde: Pressemeddelse

(27) kommentarer
  1. Kan se nogen allerede har skrevet omkring firmaet før den 20.02.2012, hvis man ser på CVR.dk kan man se at firmaet er oprette den 20.02.2012, så jeg tænker på at politi anmelde dem for bedrageri.
    Har også penge tilgode, og hvordan kan der være nogen på kontoret som hæver penge, men ikke kan sende mail tilbage ?
    Tror sku’ det hele er fup.

  2. Jeg har også søgt til højre og venstre, og har fundet et forum, hvor der er en bruger der siger han har modtaget en tabone1.

    http://androidforum.dk/showthread.php?8734-JecoPix-TabOne/page2

    Men men men brugeren “Beffe” er en helt ny bruger, og har kun 3 indlæg…de indlæg som han har skrevet i tråden. Så det ser også mystisk ud.

    Men jeg vil prøve at tage kontakt til brugeren, og så se om jeg kan få ham til at tage nogle billeder af tabletten som bevis på han har den.

  3. Jeg har nu søgt og søgt på google, men der er altså ingen der har modtaget, testet, set eller rørt sådan en TabOne endnu? Fik du (Høy) ikke en i lovning omkring test?

    Det lugter af snyd eller mangel på styr med tingene hos Jecopix

  4. Kunne man forvente et andet svar!
    “hold Jer væk, det er fup og fidus” 😀 😛

    Men jeg synes godt nok det er billigt……

  5. Tak for din email.

    Vi har ikke noget problem med vores virksomhed og det er helt op til kunderne selv om de ønsker at handle hos os.

    Med venlig hilsen
    With best regards,

    Claus Ovesen
    Indehaver/Owner

    😛

  6. Sidder også og overvejer om jeg skal skrive noget eller ej. Har både sendt sms og ringet, skrevet 4 mails, og intet… Tror lige jeg venter lidt med at bestille 🙂

  7. På det link Klintø har shared, har producenten skrevet at de har eksisteret i 21 år, 2 minutters søgning på CVR registreret viste at firmaet var startet i september 😕 Bare det er skummelt

  8. Må da indrømme at jeg også begynder at blive lidt skeptisk nu. Sendte ham både en mail i går og i dag, og har intet hørt.. Det plejer ikke at være sådan, taget i betragtning af at der lige er sendt en pressemeddelelse ud…

  9. Hahaha 🙂 …har sendt dem en mail i går, samt ringet til dem angående en testmodel, men har intet hørt endnu.

  10. Jeg er 99,9999% sikker på at den er god nok…men jeg har lige sendt dem en mail, og prøver at ringe til dem i morgen..

  11. Ja prisen er fantastisk, og fedt de går til 9.7″ også. Jeg ville primært bruge den til sofa-surfning, youtube og kindlebøger. Har set mig lidt varm på Kindle, men deres Brugerflade lagger – men mon ikke den kan smøres med en launcher?

    Som jeg kan se det, er det ikke Dual-Core på denne. Men altså… 999,- og det er så med tilbehør, næsten for godt til at være sandt (så mon det er sandt? – der er intet at opstøve om firmaet, og maps viser en grusgrav på adressen?)

  12. Jo, TFT er absolut ikke noget at råbe hurra for, men når man kigger på prisen og de øvrige specs, så tænker jeg at man kunne leve med det 🙂

  13. Hmmmm… savner nu bluetooth i maskinen til mit headset 🙁

    Kunne godt tænke mig at se “svinet” under en anmeldelse eller måske hos Sonne?

    TFT-skræm, er det ikke gammel teknik og dårlige farver?

  14. 3G USB Modem tilslutning (Se modem type liste på Jecopix.com)
    Dette kan jeg ikke finde noget om,det ser heller ikke ud til at der er alm. USB stik på den…

  15. Jeg kender ikke firmaet, jeg kunne dog godt selv finde på at købe ved dem, og det tror jeg også du kan. De har samarbejdet med LG om skærmen, hvis ikke det var tilfældet ville det være dumt at skrive i en pressemeddelelse hvis meningen er at fupper.. Bare for at give dig et eksempel.

  16. Er firmaet kendt, er det noget man kan stole på, hvis der skulle blive problemer.
    Det er virkeligt et godt tilbud, måske for godt ?

Skriv kommentar
account_circle
email