Specifikationerne på HTC M8 Mini er blevet afsløret af den efterhånden kendte Twitterbruger @evleaks.
Twitterbrugeren @evleaks, der efterhånden har leveret mange troværdige tips og læks til stor begejstring for os slutbrugere (og til knap så stor begejstring for producenterne…ihvertfald i de tilfælde hvor de ikke ønsker det) er atter en gang på banen med et nyt tweet der fortæller os hvad vi kan forvente af den mindre udgave af HTC M8, nemlig HTC M8 Mini.
– Skal HTC lave en Nexus tablet?
Der har det sidste stykke floreret mange rygter om den kommende topmodel fra HTC (HTC M8 aka HTC One Plus aka HTC One 2), og det er ikke mange dage siden at rigtige billeder af HTC M8 blev lækket.
Der har dog ikke været at hente om lillebroderen til HTC M8, HTC M8 Mini, men @evleaks skriver i et tweet at den altså er på vej og det med føgende specs:
- 4.5 skærm i 720p
- HTC Sense 6.0
- Android 4.4.2 Kitkat
- Snapdragon 400
- 1 GB RAM
- 16 GB intern hukommelse med mulighed for udvidelse med micro SD-kort
- Bluetooth 4.0
- 13 MP kamera bagpå og et 5 MP kamera foran
Hvis disse specs holder stik, lader det til at HTC atter en gang lancerer en middelklasses smartphone som en billigere version af topmodellen, ganske som de gjorde med HTC One (som er afbilledet øverst i artiklen) og HTC One Mini.
Det betyder at den netop lancerede Z1 Compact stadig er det bedste bud på en “iPhone-killer”, eller hvis du bare ikke gider at have en mobil med en 5″ skærm og derover og ikke vil gå på kompromi med specifikationerne. Det er nemlig den første Android smartphone der giver dig topspecs pænt pakket ind i en mobil med en 4.3″ skærm.
Du kan læse vores test af Sony Xperia Z1 Compact her.