Sony Xperia Z5 Compact test

Sony Xperia Z5 Compact fremhævede specs:

  • 4.6″ LCD Triluminos skærm (720 x 1280).
  •  Android 5.1.1 Lollipop.
  • Snapdragon 810 chip (1.5 GHz quadcore Cortex A53 og 2 GHz Cortex A57).
  • 32 GB intern hukommelse.
  • 2 GB RAM.
  • 23 MP primært kamera og et 5.1 MP kamera på fronten.
  • 2700 mAh batteri.
  • Vægt: 138 gram.
  • Størrelse: 127 x 65 x 8.9 mm.
  • IP 68 klassificeret (kan opholde sig i 30 minutter på halvanden meter dybt ferskvand). Støvtæt.
  • Fingeraftryks-scanner.
  • Stereohøjtalere på fronten.

Sony Xperia Z5 Compact er Sony`s tredje smartphone i Compact-klassen, og vi har i testen herunder kigget nærmere på om den kan løfte tarven fra forgængerne Xperia Z1 Compact og Xperia Z3 Compact.

Da Sony lancerede deres første Compact-model var det første gang at verden så en smartphone der kunne konkurrere med iPhonen på både specs og skærmstørrelse, ville man have en Android smartphone med gode specs var man nemlig henvist til en skærm på omkring de 5″, så med lanceringen af Xperia Z1 Compact åbnedes der altså et nyt marked for kunderne.

Sammen med et godt kamera, en god batteritid og et vandtæt design, skabte Sony et solidt produkt, og især efterfølgeren (Xperia Z3 Compact) er blevet taget rigtig godt imod af kunderne.

Nu er det så næste generation i Xperia Z Compact serien vi skal kigge nærmere på og at dømme på de henvendelser vi har modtaget efter at Sony lancerede Sony Xperia Z3+, hvoraf en stor del af dem består af spørgsmålet:”Hvornår kommer Xperia Z4 Compact?”, og at vores unboxing af Sony Xperia Z5 Compact er blevet set af mere end dobbelt så mange som vi regnede med, så virker det som om at Xperia Z5 Compact er et længe ventet produkt.

Sony Xperia Z5 Compact er mini-udgaven af modellerne Sony Xperia Z5 og Sony Xperia Z5 Premium, og er lavet til de brugere der ønsker at have samme specs som på topmodellerne, men i en mindre udgave, og vi kigger nærmere på den nye smartphone herunder.

Udseende og design

Du er ikke i tviv om at det er Sony der står bag Xperia Z5 Compact når du første gang kigger på den. Designet er både forbedret og fornyet i forhold til forgængerne, og der er nu integreret fingeraftryks-scanner i tænd/sluk knappen, samt et åbent vandtæt slot til opladning.

Stilen er stadig den samme, men designet ser mere hel ud på Xperia Z5 Compact end på de tidligere Compact-modeller, og det er helt klart den flotteste smartphone Sony har lavet i deres Xperia Z Compact-serie.

Bagsiden i frostet glas der iøvrigt ikke er en fedtfinger magnet, og det strømlinede design er ikke blot flot at se på, men også at holde på.

Der er ingen skarpe kanter når jeg holder den i hånden, og trykker jeg lidt hårdt på Xperia Z5 Compact er der ikke noget der giver sig eller knirker. Rammen er lavet i hårdt plast.

Alt i alt har jeg en rigtig god fornemmelse af kvalitet når jeg står med Xperia Z5 Compact i hænderne.

 Vandtæt design

xperia-z5-vand

På venstre side er indgangen til Nano-SIM kortet og micro SD kortet der understøtter op til 200 GB. Herunder er der mulighed for at binde en snor i telefonen, hvilket er nyttigt hvis du f.eks er på ferie og skal tage en masse billeder.

Øverst er Jack-stikket, der understøtter støjreducerende hørebøffer, og på den nederst side er den vandtætte slot til opladning.

På højre side har vi lige over midten tænd/sluk knappen med integreret firngeraftryks-scanner og herunder volume op/ned, samt den dedikerede genvejs-knap til kameraet.

 Fingeraftryks-scanneren

DSC 0226

Siderne på fronten går en anelse højere op end skærmen således at skærmen ikke bliver ridset hvis du ligger Xperia Z5 Compact med skærmen nedad på et fladt bord.

Over og under skærmen (til højre og venstre hvis du ser film og holder telefonen på langs) er der stereohøjtalere, og disse imponerede mig virkelig. Der er nemlig en god fylde i lyden (med tanke på at det er en mobiltelefon), og sammenligner jeg lyden med min Sony Xperia Z3+, så er der ingen tvivl om at der på dette punkt er sket forbedringer.

Opkald og SMS

Opkald og SMS er nok de funktioner jeg bruger mindst på nutidens mobiltelefoner, men det er dog stadig ret vigtigt at disse ting fungerer optimalt. I de knap 3 uger hvor jeg har testet Sony Xperia Z5 Compact har jeg ikke oplevet udfald under samtale og lyden er gået fint igennem begge veje.

Bemærk at der skal bruges Nano-SIM kort.

Du kan besvare indgående opkald ved at løfte mobilen op til øret, og du kan afvise et opkald ved at ryste enheden, samt slå ringeren fra ved at vende mobilen om hvis du ønsker dette.

SMS virker også som det skal, og jeg har intet negativt at tilføje her.

Du har mulighed for at bruge den indbyggede telefonsvarer, og denne er noget nemmere at bruge end den telefonsvarer din teleudbyder stiller til rådighed.

Kamera

DSC 0264

Sony Xperia Z5 Compact kommer med et helt nyudviklet kamera på 23 MP (1/2.3″ Exmor RS sensor) der har en maksimal blændeåbning på 2.0.

Sony skriver selv at der er tale om verdens hurtigste autofokus i en smartphone, og Xperia Z5 Compact knipser billederne lynhurtigt, og der er kun et fåtal af dem der bliver blurrede, og det er det bedste kamera jeg til dato har prøvet på en smartphone.

Både Samsung og LG har i produkter som LG G4 og Samsung Galaxy S6 Edge, gjort brug af Sony´s kamera-sensorer, og de kommer med rigtig OIS. Dette er ikke tilfældet med Xperia Z5 Compact, men til trods for at jeg gentagne gange har taget billeder sideløbende med henholdsvis Xperia Z5 Compact og Galaxy S6 Edge, så vinder Xperia Z5 Compact hver gang når jeg skal frasortere de billeder der er blevet taget.

I svagt lys er kameraet også intet mindre end fantastisk, og hvis jeg i mine anmeldelser af tidligere Xperia Z modeller har givet udtryk for at lomme kameraet godt kunne blive hjemme, så hersker der nu slet ingen tvivl….med Xperia Z5 Compact er der altså ingen grund til at have et ekstra kamera med på rejsen.

Tager du billeder med den automatisk indstilling bliver billederne knipset i 8 MP i 16/9 format, men du har mulighed for at tage 23 MP billeder hvis du kan leve med at billederne er i 4/3.

Du kan se billeder taget med Sony Xperia Z5 Compact her.

Den automatiske indstilling genkender selv en stor del af omgivelserne, så hvis du f.eks vil optage en video af dine børn der løber, så genkender kameraet dette og indretter sig herefter.

Noget nyt er at du midt på skærmen kan justere farvetoner, hvilket jeg har brugt rigtig meget i løbet af test-perioden.

Du kan installere nye applikationer direkte i kameraet hvis default udvalget ikke tilfredsstiller dig, jeg har dog ikke haft brug for at gøre dette.

Du kan f.eks tage billeder som var de tegnet med en blyant, du kan fremhæve farver visse steder på billedet, eller du kan blot lade kameraet bestemme for dig.

Screenshot 2015-10-01-07-54-32

Video optagelse i 4K er også en mulighed, ligesom at det er muligt at optage i slowmotion eller i hurtig hastighed.

Lyden på optagelserne er gode og billedkvaliteten er fyldt med både farver og detaljer.

Kort sagt er jeg virkelig henrykt over kameraet i Xperia Z5 Compact, og jeg kan kun finde en enkelt lille bug der består i at kameraet tager lang tid om at åbne hvis du har haft skærmen slukket. Der er ingen problemer hvis du lukker kameraet helt ned under multitasking, problemet opstår kun når skærmen har været slukket, så jeg tænker at en opdatering på et tidspunkt vil tage sig af dette.

Du kan uden problemer optage 5 minutter lange 4K videoer, og Xperia Z5 Compact bliver slet ikke så varm bagpå som jeg havde regnet med.

Batteritid

Batteriet er på 2700 mAh, og i forhold til forgængeren er dette en forbedring (2600 mAh) på 100 mAh, og da opløsningen på skærmen er den samme, og skærmen har samme størrelse (4.6″), samt at der sidder en nyere chip i Xperia Z5 Compact, så har vi et produkt der har en bedre batteritid end dens forgænger.

Med lysstyrken stående på automatisk lysstyrke max, har jeg faktisk kunnet have batteri nok på hele dagen, samt hele natten, hvilket er meget usædvanligt da jeg bruger min mobil rigtig meget. Har du et normalt forbrug hvor du ringer, SMS´er, surfer, ser lidt film og Youtube, samt bruger mobilen som musikafspiller, så er mit bud at du kan køre to hele dage uden at skulle forbi en oplader.

Jeg har under testforløbet haft STAMINA aktiveret (det har jeg iøvrigt altid på mine Sony Xperia smartphones og tablets). STAMINA finder du under strøm-indstillinger, og virker kort fortalt på den måde at WIFI og mobilnet bliver deaktiveret når skærmen er slukket. Det betyder at du ikke modtager mails før i det øjeblik du tænder skærmen.

Du kan tilføje de applikationer du vil som undtagelser for dette, således at du stadig vil modtage mails mm uden at skulle tænde skærmen.

En yderligere funktion kaldes STAMINA ur, er også ret nyttig hvis du ofte hiver mobilen op af lommen for at se hvad klokken er. Aktiverer du dette, vil WIFI og mobilnetværket IKKE blive aktiveret før du rører skærmen.

Du kan derudover sætte baggrundsdata i kø hvis du vil spare mere på batteriet.

Standby-tiden med STAMINA aktiveret er virkerlig god, og kommer du alligevel til at mangle batteri, er der mulighed for at få Xperia Z5 Compact til automatisk at deaktivere visse tjenester når du ned på et selvvalgt antal procent.

Screenshot 2015-09-29-07-43

Lysstyrken i skærmen er stadig den største strømsluger, og til trods for at Xperia Z5 Compact har rigeligt med lys i skærmen, så er batteritiden på denne blandt de bedste på markedet.

Praksis

Sony Xperia Z5 Compact har som før nævnt en 720p (HD) skærm, og farverne er flotte og skærmen fremstår i det hele taget knivskarp. Den er let at tørre af og egner sig fint til at se film og Yoytube på.

Holder du mobilen på langs har du stereohøjtalere på hver side af skærmen. Jeg kan ikke sige ofte nok hvor vigtigt dette er (for mig ihvertfald), og der er en verden til forskel om du ser film via mobilen og lyden kommer ud af én højtaler på siden eller bagpå mobilen, eller om den bliver kastet direkte ud til dig via 2 stereohøjtalere på fronten.

Da jeg ser rigtig meget film via mine smartphones er dette for mig uundværligt.

Du kan aktivere virtuel surround hvis du ønsker dette, og jeg er imponeret over hvor godt lyden bliver “kastet” om bag mig og dette giver et ekstra boost når der skal nydes film og serier.

Lyden er god, og skal du høre musik kan du godt gøre dette direkte fra Xperia Z5 Compact uden brug af eksterne højtalere mm, men tager du et par hørebøffer på er lyden fantastisk.

Bruger du Sony hørebøffer kan telefonen selv detektere hvilke du benytter, og da der er 5-pin Jackstik er der fuld understøttelse af støjreducerende hørebøffer.

Under testforløbet har jeg haft mulighed for at bruge Sony´s nye MDR-10rc støjreducenerende hovedtelefoner, og de kan anbefales hvis du gerne vil høre musik eller lignende, og undgå alt baggrundsstøj. Derudover har de nye MDR-10rc en helt fantastisk lyd.

Brugerfladen er Android 5.1.1 Lollipop, og det kører uden slinger i valsen. Da jeg første gang tog Xperia Z5 Compact i brug hakkede brugerfladen en anelse og nogle af applikationerne tog lidt tid om at åbne. Efter en nulstilling er dette dog ikke et problem længere, og det hele kører som forventet.

Er du vant til Sony´s brugerflade, der er meget tæt på det rene Android, vil du føle dig helt hjemme i brugerfladen på Xperia Z5 Compact.

Screenshot 2015-10-02-06-46

xperia-z5-statusbar

xperia-z5-ui

Som du kan se på screenshottet herover er det nemt at afinstallere apps direkte fra din app-drawer, dette gøres ved at knibe to fingre ind imod hinanden.

Som noget nyt er der integreret firngeraftryks-scanner i hele Sony´s Xperia Z5 serie i tænd/sluk knappen, og personligt er dette noget jeg har ventet på og set frem til. Det er dog ikke nok at der er en finmgeraftryks-læser til stede, hvis ikke den virker optimalt ender det alligevel med at man ikke bruger den, som tilfældet var på Samsung Galaxy S5 (Samsung rettede dette til på Galaxy S6 Edge).

Heldigvis virker fingeraftryks-scanneren på Xperia Z5 Compact over alt forventning, og under testforløbet der nu har strukket sig over snart 3 uger, og hvor jeg har brugt Xperia Z5 Compact som min daglige følgesvend, har jeg ikke oplevet én eneste gang at fingeraftryks-læseren har svigtet mig, hvilket må siges at være imponerende.

Det betyder at den altså virker hver gang du bruger den, og du skal blot trykke på tænd/sluk knappen som du plejer når du vil tænde din mobil, og så lade fingeren blive på knappen. Du behøver ikke at løfte fingeren eller andet, den sørger selv for at låse skærmen op.

NB: Videoen herunder lavede jeg lige da jeg havde modtaget Xperia Z5 Compact og jeg havde på dette tidspunkt ikke tænkt over at jeg kunne tænde for mobilen og låse min låseskærm op i én og samme bevægelse, så det er altså IKKE nødvendigt at hive keypad frem som jeg gør i videoen.

Benytter du servicen “My Xperia” og fingeraftryks-scanneren og din nye Xperia Z5 Compact bliver stjålet, vil telefonen låse sig selv hvis tyven tager dit SIM-kort ud. Via “My Xperia” kan du iøvrigt lokalisere din mobil på et kort, slette den mm.

 Fingeraftryks-scanneren

Ting som NFC/WIFI, 4G/Bluetooth mm virker uden problemer og samarbejdet med gadgets som Sony Smartwatch 3 og Smartband Talk kører som det skal.

Bruger du fitness-tracking (som f.eks førnævnte Smartband), kan du via Sony´s egen app, Lifelog, logge alt lige fra søvn til hvornår du tog bussen, samt skridt og kalorietab.

Konklusion

Grundet størrelsen på Xperia Z5 Compact kan du have den med overalt, og den fylder ikke meget når den ligger i min bukselomme. Da jeg har meget tykke tommelfingre er skærmen dog en anelse for lille til at jeg kan skrive hurtigt på den, men både min bedre halvdel og min 8 årige søn har ingen problemer.

Når jeg tester nye telefoner og tablets er de altid en del af mine anmeldelser da jeg bruger deres oplevelser til at vurdere produkterne. Som anmelder, til trods for at jeg altid gør meget ud af og være neutral, er man oftest mere begejstret for de her produkter (ellers ville man nok have valgt et andet arbejde) end den “almindelige” dansker, så det er rart at få lidt input fra andre sider.

Tanja har altid været svær at overbevise, og imens jeg har stået og “wowet” over et nyt produkt har hun oftest trukket på skulderen og fundet et eller andet hun var utilfreds med.

Således forholder det sig dog ikke denne gang, og det er første gang jeg har oplevet at hun “virkelig bare vil have” en mobiltelefon.

Min søn Marcus er af samme mening, og størrelsen på Xperia Z5 compact gør at den egner sig både til voksne og børn.

Xperia Z5 Compact – årets julegave 2015.

Sønnike har efterhånden afprøvet en del smartphones og ifølge ham har den en “perfekt størrelse til at spille på og en god batteritid”. Den har ydermere bestået vores “Playstation test”, og du kan via PS4 Remote Play spille dine Playstation 4 spil direkte på Xperia Z5 Compact, og det imens at du ikke optager familiens TV i stuen.

PS4 Remote Play – sådan virker det

Min egen oplevelse af Xperia Z5 Compact er også yderst positiv, og der findes på nuværende tidspunkt ikke ét eneste produkt i den størrelsesorden der kan matche den.

Xperia Z5 Compact er den bedste “mini” vi til dato har testet.

Sony Xperia Z5 Compact fortjener at få vores “AppsAndroid.dk anbefaler” ikon som ses herunder.

appsandroid anbefaler ikon-01

Nu er tiden så inde til at Xperia Z5 compact skal have uddelt stjerner, og jeg er ikke i tvivl om at den fortjener 6/6 stjerner.

Designet er vandtæt, solidt og lækkert, kameraet er det bedste jeg til dato har prøvet i en smartphone, skærmen er flot at se på og batteritiden er bedre end på andre producenters dyrere topmodeller.

Xperia Z5 Compact er den bedste smartphone vi har testet.

Derudover er der fingeraftryks-læseren der virker HVER gang, og med et par fornuftige hovedtelefoner kan du få en lyd der virkelig vil noget.

Brugerfladen er nem at bruge og specifikationerne er det nyeste af det nye, og jeg under hele testforløbet været ovenud tilfreds med Xperia Z5 Compact…faktisk har jeg været så tilfreds at det i skrivende stund er den bedste smartphone vi her på AppsAndroid.dk har anmeldt og er du på udkig efter en allround-smartphone der både passer til husmoderen, barnet og tømreren, så kan vi varmt anbefale Xperia Z5 Compact.

appsandroid bedømmelse 300px-07

Bliv ven med os på Facebook og få vores tophistorier og de bedste tips og tricks direkte på din væg – TRYK HER

DSC 0250

(17) kommentarer
  1. Hvis tyverisikringen er aktiveret, som beskrevet, hvor den låser hvis SIM kortet tages ud. Hvordan så med at skifte operatør osv. hvor man får et ny SIM kort?

  2. Til Sonny
    Du afventer test af Sony z5 Premium. ?
    Det er jo en noget større Mobil 5,5″og koster 2000 Kr, mere. Den ventes først sidst i Oktober. Jeg tror IKKE du får noget bedre Mobil ved at vente 1mdr. og betale 2000 mere.

    1. Det er verdens første smartphone med mulighed for at se film i 4k, så jo den er nok lidt bedre.. Men om den er så meget bedre at jeg vil betale så meget mere ved jeg ikke 😛

  3. Jeg kan bekræfte at den er så lækker som han skriver. jeg bestilte før testen blev færdig og jeg har haft sindsvag mange mobiler og jeg er ikke sådan en type der falde i svimer over mobiltelefon men z5 compakt er virkelig så lækker som han beskriver i testen. det er min første Sony og det har jeg bestemt ikke fortrudt 🙂

  4. Kigger jeg på de bilder du har taget med Z5 Compact ser de da hamre goe ud. Sys ikke du virke så imponerende over kameraet 🙁 men jeg læser det måske ikke rigtigt 🙂

    1. Høy skriver at det er det bedste kamera han har prøvet i en smartphone.Det kan da ikke tolkes på andre måder end at han er begejstret for kameraet 😛

  5. Jeg “kom til” at bestille den da den udkom, og er glad for den. Da jeg skifter mellem at holde i højre og venstre, så har jeg valgt at have en ren “højre tommel” og en “diverse fingre” på finger-aflæseren..

    Årsagen til at jeg tog en opgradering, selvom jeg havde Z3c i forvejen ligger i de 32 gb – da jeg ofte fik manglende hukommelse på 3erens 16 gb.

    Som afhængig af “nøglesnor” (kørestol og bare kunne slippe tlf, især pga udendørs hobbyer hvor mobilen bruges) er jeg glad for at de fortsætter den gode stil 🙂 Og så er den igen lidt mere “kantet” end rund synes jeg – hvilket jeg er til.
    Eneste jeg savner er dual-sim… men det er der vist ikke så mange der har og slet ikke i compact.

  6. Jeg har haft Sony i mange år og jeg har ikk oplevt at skærmen er knækket eller andet. Jeg overvejer kraftigt z5 Compact men tror jeg vente på testen af z5 Premium. hvornår får du den Høy?

  7. har ledt efter en dansk test af xperia z5 compact og dejligt at det er en test der er grundig mit største problem er at jeg har været ude for at skærmen på min forrige mobil en xperia z3 knækkede uden de store anstrengelser så du har ikke oplevet noget lignende?

    1. Nej jeg har ikke oplevet noget lignende, der med ikke sagt at det ikke kan ske, men de Sony smartphones og tablets jeg f.eks selv bruger privat, er da blevet tabt nogle gange og det har de ikke taget skade af.

Skriv kommentar
account_circle
email