Anmeldelse af Sony Xperia Z3 Tablet Compact

thumb sony-xperia-z3-tablet-compa kopi

Test af Sony Xperia Z3 Tablet Compact. 

Efter at have brugt Sony Xperia Z3 Tablet Compact (i teksten forkorter vi navnet til Z3TC) i godt 14 dage som min standard tablet, er jeg nu klar med en test af hvad der vil vise sig at være den lækreste tablet jeg haft i hænderne.

Z3TC blev lanceret ved IFA 2014 og foruden Z3TC består Z3-serien også af Sony Xperia Z3 og Sony Xperia Z3 Compact, to produkter som iøvrigt begge fik vores højeste anerkendelse i form af 6/6 stjerner i anmeldelserne af disse.

Z3TC er den tredje tablet i Sony´s efterhånden populære “Z” produktlinje der også består af Sony Xperia tablet Z og Sony Xperia Z2 Tablet.

Z3TC har været mere ventet end jeg havde regnet med, f.eks fik vores unboxing af Sony Xperia Z3 Tablet Compact på Youtube mere end 25.000 visninger i løbet af den første uge, og det til trods for at det er en dansk video, hvilket vi kun har oplevet èn gang før med en benchmarkvideo.

Tablets har ellers generelt ikke den samme værdi for os skribenter som smartphones hvis vi skal tænke økonomisk (og det er vi jo desværre nødsaget til nogle gange), da der jo er flere der ejer en smartphone end en tablet, hvilket betyder at de af jer der søger efter tips til tricks til Android hovedsageligt sidder med en smartphone i hånden og ikke en tablet.

Hvad Sony Mobile angår, så har de efterhånden (til trods for at de kom sent ind i kampen) fået slået fast og bevist over for os at de godt kan lave solide og lækre produkter der altid kommer med de nyeste specs, og sammen med en fast lind strøm af opdateringer til deres nyere produkter, så kan jeg godt se at en 8.0″ vandtæt tablet der kun er 6.4 mm tyk og med en vægt på 270 gram er mere attraktiv end jeg egentlig tænkte over da den blev lanceret…..og det fandt jeg hurtigt ud af at den også var og er……men lad os komme i gang med testen af Z3TC. 

Fremhævede specs:

  • 8.0″ TFT LCD skærm med en opløsning på 1200 x 1920 pixels.
  • 3 GB RAM.
  • 16 GB intern hukommelse med mulighed for udvidelse af hukommelsen med micro SD-kort op til 128 GB.
  • 2 frontale stereohøjtalere med surround.
  • Vægt: 270 gram.
  • IP68 klassificeret.
  • 8.1 MP kamera.
  • Snapdragon 801 chip med en 2.5 GHz quadcore CPU og Adreno 330 GPU.
  • 4G/WIFI/NFC/Bluetooth/A-GPS mm.
  • Størrelse: 213.4 x 123.6 x 6.4 mm.
  • 4500 mAh batteri.
  • Android 4.4.4 KitKat.

Udseende:

Det første Tanja (min bedre halvdel) udbrød da hun så Sony Xperia Z3 Tablet Compact, var at det er tydeligt at se at der er tale om et produkt fra Sony.

Ligheden i designet imellem vores BRAVIA TV i stuen og Z3TC er nemlig ikke til at tage fejl af, og det samme med hendes egen Sony Xperia Z, og det er kun Sony der kan få en sort firkantet mursten til at være lækker.

Og det er faktisk hvad de sorte udgaver af flere af Sony´s produkter ligner når de står eller ligger med slukket skærm og personligt er jeg vild med det firkantede design.

Dette betyder dog ikke at designet på Z3TC ikke kan forbedres, og for at holde vægten nede (270 gram…til sammenligning vejer Galaxy Note 3 kun 102 gram mindre), er den ikke aftagelige bagbeklædning af premium plast en anelse tyndere end den burde være og selvom fedtfingre umiddelbart ikke ses hurtigt, er børnenes fedtfingre (der til tider er mere fedtede end vores) derimod noget bagbeklædningen rigtig godt kan lide og helst ikke vil af med igen når først fedtet sidder fast.

Bagbeklædningen er ellers lækker nok at røre ved og det eneste der ses på bagsiden er kameraet og et par Sony og Xperia logoer. Der er ydermere et lille NFC mærke der viser dig hvor det befinder sig.

Bagbeklædningen giver et godt grip uden at være alt for ru. 

sony-xperia-z3-tablet-compact-design

Når du holder Z3TC i hånden, som du ville holde din smartphone, er Jackstikket på højre side istedet for øverst, hvilket giver meget mening når der skal ses film eller spille spil, og tabletten holdes på langs.

Under Jackstikket er den velkendte store runde tænd/sluk knap med volume op/ned neden under.

Siderne er lavet i krom, og ganske som på Sony Xperia Z3 er hjørnene i rustfri stål beregnet til at beskytte Z3TC imod stød hvis den bliver tabt.

Hjørnerne er nemlig adskilt fra resten af designet, hvilket betyder at Z3TC har indbyggede støddæmpere.  

sony-xperia-z3-tablet-compact-front

På venstre side har vi indgangen til Nano-SIM og micro SD kortet, samt magneterne til opladning via dock.

Under bunden er micro USB indgangen til opladning via ledning.

Alle indgange på nær Jackstikket er lukket til så der ikke kan komme hverken vand eller støv ind, hvilket har givet Z3TC en IP-klassifikation på 68.

Herunder ses Z3TC i vand og foruden at have skyllet den dagligt under vandhanen i de 14 dage jeg har testet den, har jeg gentagne gange lagt den i opvaskebaljen i mere end 15 minutter og den har indtil videre ikke taget skade af dette.

NB: Hvis du absolut vil prøve det af så husk at tjekke efter at alle indgange er lukket ordentligt til.

sony-xperia-z3-tablet-compa kopi kopi

Foran har vi over skærmen der er beskyttet af hærdet glas, Sony logoet, og under skærmen de 3 trykfølsomme knapper der optager en lille del af skærmen når du ikke spiller eller ser film. 

 Unboxing på dansk

Da Z3TC kun vejer 270 gram føles det ikke som om at man sidder med en 8″ skærm i hånden og både lækkerhed og byggekvalitet er godkendt.

Jeg var vild med designet på forgængeren, Sony Xperia Z2 Tablet, men Z3TC slår forgængeren både i design og følelse, og jeg tror ikke at jeg haft en mere lækker tablet i hænderne.

Da hjørnerne er afrundede er den behagelig at holde på og og bagbeklædningen giver lige det grip der skal til for at hænderne ikke glider.

Opkald og SMS:

Z3TC kan erhverves både med og uden 4G LTE, men muligheden for at isætte et Nano-SIM kort giver mulighed for at foretage opkald og besvare og sende SMS`er, ganske som hvis det var en smartphone.

Jeg prøvede i nogle dage at bruge Xperia Z3 Tablet Compact som min standard mobiltelefon, men til trods for at Sony har har formået at holde størrelsen nede, så bliver den for stor at slæbe rundt på i længden hvis du helt skulle undvære en mobil.

 – Sony Smartwatch 3 test

Det betyder dog ikke at muligheden for at kunne foretage opkald ikke er brugbar og har du børn der ikke både har en tablet og en smartphone, så ville det i mine øjne være ret smart at børnene kunne ringe via deres tablet og omvendt at vi kunne ringe til dem.

Et ekstra SIM-kort med internetadgang kræver de kære børn nok alligevel, så hvorfor ikke kunne kontakte dem og omvendt.

Bemærk: Under samtale kommer lyden ud af stereohøjtalerne så et Bluetooth headsæt er klart at foretrække.

Derudover ville jeg selv bruge muligheden hvis jeg f.eks skulle på stranden mm.

Samsung har iøvrigt også tilbudt denne mulighed på ældre tablets som Galaxy Tab 7.7, og i de nyere tablets som Samsung Galaxy Tab S.

Lyden under opkald kommer ud af begge frontale stereohøjtalere, hvilket gør at lyden er lidt høj i det når Z3TC bliver brugt som telefon.

Bruger du headsæt eller Bluetooth accesories kommer lyden dog ikke længere ud af de interne højtalere, og opkaldsfunktionen fungerer som den skal, ligesom at SMS applikationen også virker uden nogen form for dikkedarer.

Bemærk at der ikke er nærheds-sensor på Z3TC, så skærmen slukker ikke når du tager tabletten op til øret for at bruge opkaldsfunktionen.

Nogle af vores engelsktalende brugere på vores Youtube kanal har bedt om en video der hurtigt viser at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at foretage opkald fra Z3TC og den kan ses herunder (da jeg yderst sjældent taler engelsk er det okay at trække på smilebåndet).

Phone calls on Z3TC

Batteri:

Sony Xperia Z3 Tablet Compact kommer med en 8″ skærm og et 4.500 mAh batteri der skal sørge for at holde liv i skærmen.

Grunden til at jeg i forbindelse med batteritiden nævner størrelsen på skærmen, er at skærmen stadig er den største batterisluger på vores smartphones og tablets og jo mere lys i skærmen, des kortere batterilevetid.

Dette betyder i praksis at du bruger mere strøm når du er udenfor end hvis du opholder dig indendørs, og for at spare på batteriet (når du skifter fra mørkere omgivelser til lysere omgivelser og vice versa) er der en ambient light sensor, der træder i kraft hvis du sætter lysstyrken i skærmen til automatisk og vurderer ud fra hvor meget lys der er omkring tabletten, hvor meget lys du skal bruge bag skærmen.

Dette kan spare dig en go del batteri.

Noget der dog kan spare rigtig meget batteritid er Sony´s egen STAMINA funktion der slår netværket fra (hvis du ønsker det) når skærmen er slukket.

Har du nogle apps der skal bruge netværk kan du tilføje undtagelserne under STAMINA menuen, og du kan også bestemme hvor mange procent batteri der skal være før det bliver aktiveret.

Samtidig kan du bruge STAMINA UR og dette er til dig der ofte tjekker klokken på din låseskærm.

Når STAMINA UR er aktiveret vil Z3TC nemlig ikke oprette forbindelse til internettet før du rører skærmen med din finger, hvilket den gør i almindelig STAMINA tilstand så snart du tænder skærmen.

En anden nævneværdig batterisparer er placeringsbaseret WIFI, der kun søger efter WIFI hvis du er i et område hvor du har et gemt netværk. Ved at bruger undermenuen kan du ydermere bestemme at hvis et gemt netværk ikke er tilgængelig skal den stoppe med at søge efter netværk.

Du kan også vælge at sætte baggrundsdata i kø, således at dine installerede apps og spil ikke på skift henter data, men gør det i bundter.

Er du ved at løbe helt tør for batteri kan du aktivere tilstand for lavt batteriforbrug. Når dette er aktiveret er det kun de nødvendigste applikationer der kan bruges og dette kan virkelig spare noget strøm.

sony-staminaJeg har for det meste haft automatisk lysstyrke aktiveret på omkring 70%, og dette har givet en tilfredsstillende lysstyrke i skærmen døgnet rundt og du har imellem 5 og 6 timers Netflix eller surfing nonstop på en fuld opladning, hvilket er ret godt med tanke på størrelsen på batteriet taget i forhold til skærmens størrelse.

Når STAMINA er aktiveret har Z3TC en imponerende standby tid og i løbet af natten spiser den kun imellem 1 og 2%, hvilket betyder at når den ligger i tasken bruger den næsten ingen strøm, hvilket igen betyder at du har batteri nok til en hel dag uden problemer.

Er skærmen tændt et par timer om dagen har du batteri nok i èn opladning til 2 dage.

Kamera:

I forhold til kameraet på forgængeren, Sony Xperia Z2 Tablet der også kommer med et 8.1 MP kamera bagpå og et 2.2 MP kamera på fronten, er der ikke sket det vilde i form af opgraderinger, men det er som om at autofokus virker bedre på Z3 Tablet end på Z2 Tablet.

Da der ikke forefindes flash på Z3TC er video og billedtagning i mørke omgivelser udelukket og selvom kameraet bringer fint med lys ind på billederne, er det altså ikke muligt at tage gode billeder hvor der ikke er lys nok.

Er du til gengæld et sted hvor gardinerne ikke er trukket til, skyder Z3TC nogle udmærkede billeder der dog ikke kan sammenlignes med de billeder som f.eks Sony Xperia Z3 Compact og Sony Xperia Z3 slipper afsted med at få knipset. 

Billederne kan til tider godt være en anelse grynet, men jeg tror ikke at jeg har prøvet et bedre kamera på en tablet.

Bruger du den automatiske indstilling skydes der billeder på 6 MP og du kan selv vælge om dine billeder skal være i 16/9 eller 4/3 format. Bruger du den manuelle indstilling kan du bruge alle 8 MP, dog kun i 4/3 format. 

Sony`s kamera-app giver mulighed for at installere nye apps direkte i kameraet (se billedet herunder, der grundet størrelsen er lidt utydeligt..jo mere billederne fylder, des længere tid tager det at indlæse siden, så hvis nogle af billederne ikke er helt skarpe er det altså ikke fordi at vi ikke kan finde ud af at bruge et kamera, men fordi at oplevelsen for jer bliver forbedret hvis indlæsningen ikke tager en evighed), og du kan både optage billeder med lyd, give børnene sjove hatte på eller sende dem ud blandt brølende dinosauere, samt kaste brændende bomber rundt.

Med den kreative effekt kan du tage billeder og optage videoer i sort/hvid, som tegnefilm mm, og med Timeshift Burst bliver der knipset 60 billeder hvoraf du herefter kan udvælge det bedste af dem.

sony-xperia-z3-tablet-compa

Det er muligt at pause midt i dine optagelser af videoer og både billede og lyd er godkendt under video-optagelse.

Z3TC kan dog ikke på nogen måder erstatte lommekameraet, men hvis du kommer i en situation hvor du kun har Z3TC med kan den dog godt bruges til at foregive de vigtige øjeblikke.

Du kan se billeder taget med Sony Xperia Z3 Tablet compact her (åbner i nyt vindue). 

Skærm:

Sony Xperia Z3 Tablet Compact kommer med en 8″ IPS skærm med en opløsning på 1920 x 1200 pixels, hvilket betyder at du uden problemer kan nyde film i fuld HD.

Sony´s Triluminos teknologi er også ombord, hvilket skulle give et mere ensartet og klart lys via lysdioder der udsender renere grønne og røde farver.

Vil du have flere eller mindre farver på dine billeder, du ser på via Z3TC, kan du aktivere/deaktivere X-reality, der er Sony`s egen billedprocessorsoftware, og ganske som på de andre produkter i Z3-serien sørger skærmen automatisk for at justere kontrastforholdende på skærmen i forhold til hvor lyst eller mørkt omgivelserne hvor du befinder dig i er.

Dette er med til at gøre skærmen mere læsbar.

Lysstyrken på skærmen er den højeste vi har set på en Sony tablet indtil nu og ganske som de øvrige produkter i Z3-serien er der nok af lys til at Z3TC kan benyttes undendørs, hvilket virkelig er en mangelvare på de fleste mobiler og tablets.

Det er en sand fornøjelse for mig at kunne hive et produkt op af lommen når jeg er til møder eller sammenkomster. Grundet at jeg driver AppsAndroid.dk er det åbenbart oplagt for andre personer, også personer jeg møder til ikke arbejdsrelaterede ting som fester på børnenes skoler, julefrokoster og sports-stævner, at spørge mig til råds om hvilken mobil de skal vælge og altid hvilken mobil eller tablet jeg selv har i lommen eller tasken, samt høre om hvorfor de burde skifte deres iOS enhed ud med et Android produkt, og så der bare er masser af lys i skærmen der får dem til at udbryde:”nej en flot skærm”….at den så også er vandtæt og har et lækkert design gør blot mit “arbejde” nemmere.

Og skærmen på Z3TC er virkelig flot og med naturlige farver der til tider godt kan gå lidt over i det blålige når der skal vises hvidt. Dette kan uden problemer ændres under skærmindstillingerne.

Jeg har i testperioden sat skærmen til at bruge automatisk lysstyrke på 70%, og det er kun når jeg sidder i et helt mørkelagt rum at jeg synes at den automatiske lysstyrke er sat lidt for lavt.

Skal der nydes film skal du dog slå automatisk lysstyrke fra og sætte lysstyrken på omkring de 70 til 80%, da film ellers bliver for mørke.

Skærmen reagerer altid fint og der er 10 finger multitouch understøttelse.

Vi har på tidligere produkter som f.eks Sony Xperia Z1 klaget os lidt over at synsvinklen på skærmen ikke var særlig god. Dette er forbedret betydeligt på Z3TC og din sidemand i sofaen kan uden problemer se med når du ser film eller spiller spil.

Skærmen har iøvrigt en antifingeraftryks-coating, men som med de fleste andre enhder slipper du ikke for at tage pudsekluden op af lommen en gang imellem.

Bemærk at da skærmen er af typen capacative kan det ikke lade sig gøre at betjene skærmen under vand.

Praksis:

De tunge spil som Batman, Asphalt 8, RipTide 2 mm, kører uden hakkeri og lag og den eneste ulempe når det kommer til spil, er at data fra store spil ikke kan flyttes til micro SD kortet.

Du kan flytte billeder, videoer, og filer og musik fra den interne hukommelse til micro SD kortet, men ikke apps og spil.

Det betyder at hvis du er typen der har mange store spil installeret på din tablet, at de omkring 12 GB intern hukommelse der er til rådighed på 16 GB modellen af Z3TC, hurtigt kan blive fyldt op.

Heldigvis er der understøttelse af micro SD kort op til 128 GB, så du kan have en god del videoer og billeder liggende på dit eksterne kort.  

Gaming on the Z3TC (engelsk) 

Størrelsen på Z3TC gør den ellers oplagt til spil og designet med den lidt ru bagbeklædning gør at dine hænder ikke glider når du sidder og spiller eller ser film.

Film er også en fornøjelse på Z3TC, og de 2 frontale stereohøjtalere med mulighed for 3D Surround sound kommer virkelig til sin ret når der skal ses aktionfilm.

Lyden er høj nok til at selv danske oversatte film kan nydes (godkendt af konen der er født kritisk i forhold til sådanne ting), og det er først når der bliver skruet næsten helt op for lydstyrken at kabinettet begynder at dirre lidt.

Der er mulighed for at booste lyden via en equalizer og bruger du hørebøffer kan du finde netop den type du bruger for at optimere lyden på disse.

Med basbooster slået til er lyden godkendt, men der mangler stadig lidt fylde før den kan sammenlignes med lyden på f.eks HTC produkter der bruger HTC Boomsound der dog ikke understøtter surround sound via de interne højtalere.

Sony`s egen Xperia UI, der er lagt oven på Android, minder meget om det rene Android og i forhold til andre producenters brugerflader vil nye brugere hurtigt kunne finde rundt i, og kontrollere brugerfladen (video af brugerfladen er på vej).

Screenshot2014-10-30-13-46-

Brugerfladen byder på flere af Sony´s egne applikationer og især film og Walkman-musikafspilleren er værd at fremhæve.

Walkman-musikafspilleren kan f.eks hente indhold fra din PC og har du musiknumre uden cover kan Sony´s kæmpe bibliotek af sange via Music Unlimited hurtigt hjælpe dig med at finde gratis covers til dine albums og sange.

Herunder viser jeg hvordan du henter covers på en Sony Xperia Z3, men det er præcis det samme på Z3TC.

Filmafspilleren er også sony´s egen og her kan du også hente oplysninger om dine film hvis ikke de er til stede.

Via dine skærmindstillinger kan du bestemme at, hvis du f.eks ser film eller surfer rundt på internettet, at skærmen ikke skal slukkes så længe du holder den i hånden.

Du kan også bruge smart rotation der bestemmer hvornår skærmen skal roteres i forhold til den måde du holder tabletten på.

Dette virker bedst hvis du kun holder tabletten med èn hånd, hvilket du nok sjældent gør, så denne mulighed er lidt overflødig.

Er du ude om vinteren med handsker på kan stadig bruge Z3TC ved at slå handsketilstand til, en mulighed der forøger følsomheden i skærmen.

Du kan også vække Z3TC ved at dobbelttappe på skærmen, en ret brugbar funktion hvis den ligger på bordet og du lige hurtigt skal tjekke klokken.

Desværre er det ikke muligt at slukke skærmen på denne måde.

 – PS4 Remote Play på Android – hvordan virker det og hvordan bruger jeg det på min Sony Xperia? (video)

Af andre medfølgende applikationer kan nævnes Track ID, 30 dages prøvetid på den fulde version af AVG Antivirus (læs vores test af AVG Antivirus der dog efterhånden er forældet), samt er det muligt via PS4 Remote Play app`en at spille Playstion 4 spil direkte på Z3TC.

PS4 Remote Play

Brugerfladen kører fint og der er ingen ventetider eller lags når jeg hurtigt scroller igennem hjemmeskærmene og menuerne.

En rigtig brugbar ny funktion er muligheden for at optage skærmen, ikke bare tage et screenshot, men video-optagelse af hvad der sker på skærmen.

Dette har jeg brugt i videoen herunder der viser at Z3TC også præsterer glimrende i benchmarktests. 

Sony Xperia Z3 Tablet Compact benchmark 

Da Z3TC er både støv og vandtæt har jeg ikke haft nogle problemer med at børnene har lånt den om morgenen når der skulle ses Ramasjang, og i min bog er et vandtæt produkt helt uundværligt når man har børn i huset eller sidder i haven foran det oppustelige vandbassin.

Da Z3TC kun er 6.4 mm tynd er den nem at tage frem når der lige skal browses eller indbakken skal tjekkes.

Jeg bruger normalt min mobil til dette, men i testperioden har jeg taget mig selv i at jeg oftere og oftere er begyndt at bruge Z3TC til dette og det har helt sikkert noget med størrelsen og vægten på kun 270 gram at gøre, for min gamle Nexus 7 fra 2012 der ellers er min daglige tablet har jeg aldrig brugt på denne måde.

Den er også nem at have med i tasken da den både er tynd og let og jeg har også taget mig selv i oftere at tage den med end jeg normalt ville have gjort, så uden at bevidst have tænkt over det har jeg i testperioden haft større udbytte af Z3TC end hvad jeg ellers ville have haft af min standard tablet. 

Konklusion:

Som produkt-anmelder har jeg (Morten Høy) igennem årene haft fingrene i mange produkter og i modsætning til hvad mange tror, skal jeg ligesom alle jer derude selv punge ud og betale hvis jeg skal have en ny mobil, tablet, eller gadget mm.

Fordelen er at jeg har mulighed for at teste de forskellige produkter igennem en længere periode før jeg køber dem.

Ulempen er så når der en sjælden gang imellem dukker et produkt op som jeg virkelig er blevet lun på, at skulle aflevere det tilbage til producenten igen, og det er første gang at jeg virkelig ægrer mig over at skulle sende en tablet tilbage da Sony virkelig har ramt plet med henhold til hvad jeg skal bruge og sætter pris på ved en tablet (Tanja, håber virkelig du læser dette og har rigtig dårlig samvittighed over at en ny vaskemaskine kommer før en ny tablet i husholdningen…min mormor vaskede tøj på et vaskebræt i mange år uden at klage sig en eneste gang..ahem).

Dette betyder at Sony Xperia Z3 Tablet Compact bliver den første tablet der bliver tildeldt 6/6 stjerner, og Z3TC er den bedste tablet vi har anmeldt.

Xperia Z3 Tablet Compact er den bedste tablet vi har testet.

Derfor bliver den selvfølgelig tildelt vores “AppsAndroid.dk anbefaler” diplom og vi kan varmt anbefale et køb af denne. 

appsandroid anbefaler ikon-01

Alle forbindelser, lige fra 4G til WIFI til Bluetooth til NFC har jeg testet af og der har kun været problemer med min Prosonic Bluetooth højtaler, der af en eller anden grund ikke vil arbejde sammen med nogen af mine Sony produkter uden at skratte.

Forbindelsen til mit Smartwatch 2 og Smartband har kørt uden fnidder. 

Når vi som individer køber nye produkter har vi forskellige meninger og ønsker om hvad vores nye produkt skal kunne levere og indholde og det er som før nævnt her, at Z3TC vinder mig over på dens side.

 – Anmeldelse af Sony Xperia M2 Aqua

For det første er designet virkelig lækkert og selvom designet både er tyndt og let virker Z3TC solid og robust og så er den tilmed vandtæt, en ting der for mig er altafgørende.

Da jeg ser mange film og tjekker de nyeste spil før jeg skriver om dem (og iøvrigt er gammel HIFI nørd) er det også vigtigt at lyden bliver leveret af 2 frontale stereohøjtalere.

At der så er mulighed for at aktivere surround sound er bare et plus og jeg er lidt imponeret over hvor godt lyden bliver kastet rundt om mig.

Skrues der for højt op begynder kabinettet at ryste hvis de interne højtalere er i brug, men lyden er høj nok til at, når du ser film, at dette ikke er nødvendigt.

Kompakt tablet, monster ydelse.

En ting jeg virkelig kommer til at savne er lysstyrken i skærmen.

Mange af jer har garanteret skulle vise billeder fra ferien eller tjekke emails udenfor og har haft problemer med at se hvad der sker på skærmen.

Dette problem er helt væk på Z3TC.

Kameraet mangler flash og kan til tider godt levere lidt grynede billeder, men jeg tror ikke at jeg har oplevet et kamera der er bedre end dette på en tablet.

Batteriet på 4.500 mAh klarer det ganske godt, og siden Z3TC kun er 6.4 mm tynd og vægten er holdt nede, er batteriets størrelse dermed også holdt nede.

Det bedste fra Sony pakket ind i et vandtæt og stilrent design.

Dette mærkes dog ikke i praksis og jeg kan presse imellem 5 og 6 timers nonstop brug ud af Z3TC med en rimelig høj lysstyrke i skærmen.

Standbytiden er imponerende og jeg er flere gange gået i seng klokken 23 og stået op klokken 6.00 uden at batteritælleren har rykket sig èn eneste procent.

En anden ting som jeg nævnte i starten af testen er opdateringer.

Sony har siden lanceringen af deres første Z-produkt gjort meget ud af at holde deres nyere enheder opdateret og da jeg siden lanceringen af Xperia Z har erhvervet mig flere af deres produkter, har jeg haft mulighed for at følge med i de opdateringer der måtte komme, store som små, og de opdaterer jævnligt både deres egne applikationer, samt deres egen version af Android.

Køber du Z3TC er du ihvertfald sikker på at der vil komme forbedringer i form af opdateringer og Sony var også den første producent der var ude med en annoncering om at alle deres Z-enheder ville blive opdateret til Android Lollipop.

Z3TC kan erhverves i 3 forskellige versioner:

  • WIFI 16 GB: 2.999 kroner.
  • WIFI 32 GB: 3.399 kroner.
  • LTE 16 GB: 3.699 kroner.

Det er LTE udgaven vi har haft her på redaktionen de sidste 14 dage og køber du et 16 GB micro SD kort ved siden af er du godt kørende (hvis du optager meget video eller knipser mange billeder). 

Z3TC, årets tablet 2014.

Flere vil nok tænke at prisen er lige i overkanten for en tablet på denne størrelse, men med tanke på at den er vandtæt, har 3 GB RAM og en Snapdragon 801 chip, et godt kamera, samt masser af lys i skærmen og design der virkelig sparker r.., så synes jeg egentlig ikke at prisen er urimelig.

Sony Xperia Z3 Tablet Compact får vores bedste anbefalinger og bliver som før nævnt den første tablet der kan bryste sig af at have opnået 6 ud af 6 stjerner.

Vores vurdering: 6/6 

appsandroid bedømmelse 300px-07

Husk:

Du kan holde dig opdateret ved at følge os på Facebook og Google +, ligesom at vi også er at finde på Twitter og Pinterest.

Vores videoer kan du se på Youtube og du kan hente vores app via Google Play.

Har du brug for hjælp til din smartphone, smartwatch eller tablet er du velkommen i Androidernes forum.  

DSC 0043

(17) kommentarer
  1. Prøver du ps4 remote play med denne tablet? Min søn kan ikke snakke om andet og jeg har ikke nogen anelse om hvad det er for uden at navnet 🙁

  2. det vil sig man ka bruge den som telefon hvis det kort fra telefonen kommer over i z3 tablet? ka man så os bruge internettet fra kortet?

  3. jeg har haft z2 tablet den købte jeg fordi i gav den en go anmelse og den var jeg virkli glad for men så overtalt en a min venner mig til og køb tab 3 og så solgt jeg z2 tablet men jeg savne at den ka tål vand og tab 3 er ik så lekker som sony så jeg vil rigig gerne ha den her z3 tablet så jeg komme tilbage med spørsmål til dig 8) 8)

  4. Gider du teste smartwatch 3 og Smartband Talk sammen med Z3 tablet? Er ikke interesseret i at bruge dem sammen med en smartphone men en tablet er noget helt andet så hvis du har mulighed for at teste om det kører godt vil jeg bli glad 🙂 er så tæt på at købe den efter jeg har læst din anmeldelse men jeg vil være helt sikker på at den spiller optimalt sammen med de to gadgets for dem er jeg næsten 100 % sikker på at jeg skal ha 😛

    1. Synes ikke du skal gå så højt op i om et produkt kan bøjes eller ej, og selvom at den kunne bøjes betyder det intet i forhold til hverken den daglige brug eller hvis du taber den 🙂

  5. Super fed test af xperia Z3 tablet compact men jeg mangle din vandtest 🙁 lave du ikk den snart 😛 ønske mig den til jul jeg har haft Z2 tablet og jeg arbejde på et skib så den skal være vant til vand og z2 tablet er for stor så jeg har fåt lov af min kærste til at bestemme min egn julegave hvis du skrev at den var go og det har du gjort så nu glæde mig til at få den 8) 8)

    1. Vi skal nok lave en vandtest hvis vi kan nå det jo 🙂 Men den har været i vand flere gange og er IP68 klassificeret så du kan godt stole på at den er vandtæt…

  6. det var noget af en omgang hr Høy rigtig go anmelde.og lidt sjovt for jeg har samme problem derhjem.det ville vær nemmere hvis z3tc kunne vaske op osse 😛

    1. Lyder som et generelt problem med os mænd der er under tøflen 😛 men fair nok hvis jeg “fik lov” ville jeg købe ny mobil hver halve år og det ka de færreste husholdninger holde til gad ellers godt at have den tablet sinsyg fed tablet syns jeg 8) 8) go aften alle sammen 🙂

Skriv kommentar
account_circle
email