Test af Sony Xperia Z3 Compact.
Først lidt specs og derefter testen af Xperia Z3 Compact.
Sony Xperia Z3 Compact fremhævede specifikationer:
- 4.6″ IPS Triluminos skærm med en opløsning på 720 x 1280 pixels (319 ppi).
- Snapdragon 801 chip med en 2.5 GHz quadcore Krait 400 GPU og Adreno 330 CPU.
- 2 GB RAM.
- 16 GB intern hukommelse med mulighed for udvidelse af hukommelsen med micro SD kort op til 128 GB.
- 20.7 MP kamera med 1/2.3″ sensor (Exmor RS).
- IP68 klassificeret (vand og støvtæt).
- Android 4.4.4 KitKat.
- Batteri: 2600 mAh.
- Størrelse: 127.3 x 64.9 x 8.6 mm.
- Vægt: 129 gram.
Sony Xperia Z3 Compact er efterfølgeren til Xperia Z1 Compact, der var verdens første Android smartphone der grundet skærmstørrelsen og de gode specs, kunne være et alternativ til iPhones.
At ingen andre producenter havde tænkt på dette noget før virker som dårlig forretning, og Xperia Z1 Compact blev da også en succes og var en af de første produkter der her på AppsAndroid.dk kunne rose sig af 6/6 stjerner i vores test af denne.
– Anmeldelse af Sony Xperia Z1 Compact
Nu har Sony så haft tid til at forbedre efterfølgeren, og sammen med Sony Xperia Z3 og Xperia Z3 Tablet Compact blev Xperia Z3 Compact lanceret på IFA 2014 og læs videre for at se om den kan leve op til tarven fra dens forgænger.
Udseende:
Sony Xperia Z3 Compact er en lille mobil i forhold til de andre topmodeller med deres 5 – 5.2″ skærme, og der er ingen tvivl om at den appellerer til en go del af jer derude.
For og bagsiden er i ridsefrit glas og siderne er i hårdt plastik og sammen med Sony´s omnibalance-design har vi en smartphone der må virke tiltrækkende på enhver.
Øverste kant indeholder den vandtætte indgang til dine hørebøffer og det er det helt rigtige sted at have Jackstikket placeret.
Venstre side har vi i midten magneterne til opladnings-standeren (Har du en stander fra Sony Xperia Z1 kan den iøvrigt godt bruges i nødstilfælde) og det er også her vi finder stik til opladning via micro USB, muligheden for micro SD kort, samt er det her vi skal isætte Nano-SIM kortet.
På højre side har vi midtpå den efterhånden velkendte runde tænd/sluk-knap og herunder volume op/ned, samt den dedikerede kameraknap der både kan bruges til at tilgå kameraet ligemeget hvor du er i brugerfladen, samt kan den bruges som shutter når du skal knipse billeder.
Bagpå er Sony-logoet samt kameraet øverst i venstre hjørne.
Foran har vi skærmen med stereohøjtalerne på hver side af skærmen (når den er i landscape), og når skærmen er tændt har du 3 touch-knapper i bunden til at navigere dig rundt (tilbage, hjem, og multitasking/små apps).
Xperia Z3 Compact`s design er blevet forbedret betydeligt i forhold til det design vi så på Xperia Z1 Compact, f.eks er bagsiden ikke længere af plastik men af glas. Plastik bliver hurtigt ridset så at bagsiden er af glas ser jeg som en stor fordel.
Xperia Z3 Compact ligger utrolig godt i hånden og det er en pæn smartphone som den ligger der på bordet.
Du skal dog regne med at have pudsekluden op af lommen en gang imellem da bagsiden hurtigt bliver fedtet.
Der er intet der knirker eller knager når jeg trykker lidt hårdt på mobilen og du har en god følelse af at du står med et kvalitetsprodukt imellem dine hænder.
Herunder kan du se lidt mere på designet når vi unboxer Xperia Z3 Compact.
Unboxing
Kamera:
Ganske som Xperia Z3 kommer Xperia Z3 Compact med et 20.7 MP kamera (1/2.3″ Exmor RS) med en 25 millimeter vidvinkellinse og begge mobiler er de første nogensinde der understøtter ISO 12800, som i praksis betyder at der er mere lys på billederne i omgivelser med knap så meget lys.
Til trods for at kameraet er på 20.7 MP er den automatiske indstilling sat til at tage billeder på 8 MP (3264 x 2448). Vil du bruge en højere opløsning kan du manuelt ændre det.
Skal dine billeder være i 16/9 format kan du dog højest skyde dem i 15.5 MP.
Skal dine billeder gøre brug af samtlige 20.7 MP (5248 x 3936) bliver det i 4/3 format.
Jeg har mere eller mindre kun brugt den automatiske indstilling der genkender mere end 36 motivomgivelser og billederne bliver knipset hurtigt.
Det er som om at billeder taget med den automatiske indstilling har en smule mere støj på sig end hvis du benytter den manuelle.
Du har mulighed for at installere nye applikationer direkte i kameraet, og du kan se herunder i videoen hvilke apps der er preinstalleret.
Herunder kan du i den første video se kameraets funktioner og dernæst 4K og Timeshift slowmotion.
Kameraets funktioner
4K video
Timeshift video
Panorama er også muligt, men ikke noget at skrive hjem om da det bliver gemt i 5 MP.
Kameraet er godkendt og det eneste problem med billederne er at kontrasten nogen gange i automatisk mode ikke er helt rigtig.
Du har mulighed for at bruge den dedikerede kameraknap som sidder på højre side af Xperia Z3 Compact, og selvom Sony har forbedret følsomheden i knappen synes jeg stadig at der skal presses for hårdt, ihvertfald er det svært at holde mobilen stille imens du presser på knappen, så jeg vil råde dig til at bruge skærmen som du er vant til.
Alle dine billeder og videoer bliver opfanget af “Xperia Movie Creator”, og har du f.eks været til fødselsdag og skudt en masse billeder bliver der lavet en lille film.
Der bliver lavet film hver dag hvis du har taget billeder og ellers hver uge, altså en opsummering over ugen der er gået.
Herunder kan du se et eksempel på en film som Xperia Movie creator selv har sat sammen. Filmen dækker over den dag hvor jeg skød billeder med Z3 Compact til denne anmeldelse.
Du finder iøvrigt billeder taget med Xperia Z3 Compact her.
Movie Creator
Brugerfladen:
Sony´s Xperia UI adskiller sig fra flere af de andre producenters ved at Sony holder sig meget tæt op af det rene Android.
Jeg synes at der er en sammenhæng i design og brugerflade og de rene linjer ville blive ødelagt hvis Sony pludselig besluttede sig for at gøre som f.eks Samsung eller HTC.
Brugerfladen er nem at finde ud af og du kan snildt hoppe fra en iPhone til en Xperia Z3 Compact uden de store problemer med at finde rundt.
– Hent gratis album-covers til din musiksamling fra din Sony Xperia
I brugerfladen er inkluderet flere af Sony´s egne applikationer og du vil især synes om musikafspilleren, Walkman, og album-applikationen der begge byder på muligheder for at oprette mapper og hive data ind fra andre kilder.
Sony´s Xperia tastatur er et af de foretrukne tastaturer her på redaktionen og herunder kan du se hvad det byder på. I videoen benyttes en Sony Xperia Z3 men tastaturet er ens på de to enheder.
Xperia tastatur
Der er “Track ID” der kan hjælpe dig med at finde ud af hvilken sang der bliver spillet, og som noget helt nyt er der understøttelse af PS4 hvor du via WIFI kan få adgang til din Playstation 4-konsol.
Herunder i videoen bruger jeg en Xperia Z3 Tablet Compact, men det er præcis samme fremgangsmåde på Xperia Z3 Compact.
PS4 Remote Play
Har du børn vil de elske “Skitse” der er Sony`s eget tegneprogram med masser af muligheder.
Herunder i videoen kan du se lidt om hvad brugerfladen byder på af muligheder og den sidste del af videoen er optaget med skærm-optageren, en helt ny funktion der gør det muligt at optage skærmen (ny video længere nede).
Opdateret: Da produktet i overstående video er lidt langt væk har vi lavet en 23 minutter lang video via skærmoptageren som du kan se herunder der viser dig lidt tips og tricks til brugerfladen på Xperia Z3 Compact.
Brugerfladen kører glidende og du vil ikke opleve hverken ventetider eller hak når du scroller rundt i den.
Opkald:
Xperia Z3 Compact har i testperioden ikke fået afbrudt et opkald og lyden har hele tiden været fin. Du skal dog holde munden ret tæt på telefonen for at modparten kan høre dig tydeligt.
Er der meget støj hvor du står kan du filtrere det væk via en indstilling og de 2 personer jeg har afprøvet dette på (det virker kun for de personer i den anden ende) fortæller at det virker.
Er du ikke tilfred med stemmen på den person du snakker med kan du via en 3-muligheds equalizer gøre stemmen bedre forståelig, ligesom at du også kan gøre stemmen fyldigere.
Sony Xperia Z3 Compact har indbygget telefonsvarer og den er uundværlig hvis du først har været vant til at bruge den.
Du kan modtage et opkald ved at løfte Xperia Z3 Compact op til øret og du kan afvise ved at vende den om.
SMS-app`en fungerer også fint, dog er det træls at den cutter SMS`erne over i to når de når en vis længde, og jeg har umiddelbart ikke kunne finde en indstilling der ændrer på dette.
Batteritid:
Sony Xperia Z3 Compact hae et batteri på 2.600 mAh, hvilket er noget større end batteriet i forgængeren, Xperia Z1 Compact, der er på 2.300 mAh.
Skærmstørrelsen er så forøget fra 4.3″ til 4.6″, og da skærmen stadig er den største strømsluger var min første tanke at batteritiden på de to produkter nok var meget ens og at Xperia Z3 Compact nok havde en anelse bedre batteritid end Xperia Z1 Compact.
Her tog jeg dog grueligt fejl og Xperia Z3 Compact klarer sig ikke bare en anelse bedre, men meget bedre end forgængeren og ligesom jeg nævnte i testen af Xperia Z3, har Xperia Z3 Compact kunne holde batteri til en hel dag uden problemer og mit forbrug er ret voldsomt i forhold til de flestes.
F.eks ser jeg omkring 3 timers Netflix eller HBO hver dag (vores børn har på et ukendt tidspunkt uden vores godkendelse åbenbart taget fuld kontrol over vores 42″ Sony BRAVIA TV der nu kører Netflix Kids både morgen og aften så far (det er så mig)er henvist til mobilen eller tabletten), jeg spiller på mobilen en hel time hver dag, besvarer omkring 20 til 30 mails hver dag via mobilen, surfer rundt på nettet og finder nyheder, uploader mine videoer direkte til Youtube, samt bruger mobilen til at optage de videoer i ser her på sitet.
Uafbrudt Netflix med en automatisk lysstyrke på omkring 60 – 70% kan Xperia Z3 Compact vise dig omkring 7 til 8 timers film uden at du skal i nærheden af en oplader, hvilket er imponerende med en så høj lysstyrke i skærmen.
NB: Jeg har lysstyrken ret højt skruet op, stiller du den på 50% forlænger du batteritiden.
Har du et ganske normalt forbrug hvor du ser lidt film, ringer lidt rundt og surfer lidt kan du godt klare 2 dage uden at skulle oplade din Xperia Z3 Compact.
Noget af grunden til den gode batteritid findes i selveste skærmteknologien, det kigger vi nærmere på i afsnittet herunder.
– Sony Smartwatch 3 anmeldelse
En anden grund er Sony`s STAMINA, der via nogle indstillinger lader dig bestemme om WIFI og 4G/3G skal være deaktiveret når skærmen er slukket, hvilket betyder at de applikationer der normalt ville bruge internet ikke bruger det før du tænder skærmen.
Du kan selv tilføje de apps der ikke skal være påvirket af STAMINA, og du kan vælge om STAMINA skal være aktiveret 100% af tiden (det er så batteriets levetid vi her snakker om, altså indtil det skal lades op), eller om STAMINA f.eks først skal aktiveres når batteriet når ned på under 50%.
Noget nyt er udvidet STAMINA der slukker for størstedelen af applikationerne og kun lader de nødvendige køre.
– Hvordan får jeg Google-søg tilbage på startskærmen af Sony Xperia Z3 og Xperia Z3 Compact?
Noget andet er “STAMINA-ur” der er beregnet til dig der ofte tjekker din mobil for at se hvad klokken er. I normal STAMINA-tilstand vil netværksforbindelserne blive genoprettet så snart du tænder mobilen, men hvis du aktiverer “STAMINA-ur” bliver de først genoprettet hvis du rører skærmen med din finger.
Andre muligheder for at spare batteri er “placeringsbaseret WIFI” der sørger for at Xperia Z3 Compact ikke leder efter netværk medmindre du er i nærheden af et gemt netværk.
Atter en batterisparende funktion er at du kan sende og modtage baggrundsdata i intervaller.
Kort og godt er batteritiden bestemt acceptabel og næsten lige meget hvilken smartphone du har i lommen på nuværende tidspunkt, så vil du ikke blive skuffet over batteritiden på Xperia Z3 Compact.
Skærm:
Sony Xperia Z3 compact har en 4.6″ IPS skærm og den nye Triluminos-teknologi (Live Color LED) der nu er integreret i Triluminos, gør at hvid er meget mere hvid i forhold til hvis du kigger på tidligere sony smartphones.
Farverne er naturlige og flotte og hvis du gerne vil have ekstra meget farve på dine billeder kan du slå det til via X-reality.
Som noget nyt bruger skærmen cache (grafik RAM), hvilket sparer en del på batteriet da der kun bliver sendt data til GPU`en når skærmen forandres.
Normalt vil skærmen blive opdateret 25 til 30 gange i sekundet.
– Hvordan tager jeg et screenshot på Sony Xperia Z3 og Xperia Z3 Compact?
Sony er tidligere blevet kritiseret grundet deres skærme på deres smartphones, og især da de er kendt for deres skærmteknologi til deres fjernsyn.
Nu er vi så nået dertil hvor da har haft nok tid til at udvikle sig i, og resultatet er virkelig godt og skærmen har flotte farver og en meget bedre synsvinkel end på tidligere modeller.
– Anmeldelse af Sony Xperia Z2 Tablet
Der er også automatisk tilpasning af kontrastforholdene, vurderet ud fra lyset i de omgivelser hvor du bevæger dig, og dette er også med til at gøre skærmen mere brugbar.
Lysstyrken kan skrues ret højt op, hvilket betyder at du bedre kan bruge Xperia Z3 Compact udenfor i solen og du vil nyed at se film eller spille spil på skærmen.
Den reflekterer iøvrigt heller ikke så meget som skærmen på f.eks Soiny Xperia Z2, hvilket også forbedrer læsbarheden.
Konklusion:
Sony Xperia Z3 Compact har alt det der er vigtigt for mig når jeg skal vælge en ny smartphone.
– Kan jeg bruge ladestanderen fra Sony Xperia Z1 til Xperia Z3 Compact?
Den har et pænt og solidt design, en god lyd i højtalerne (med mulighed for 3D Surround) der selvfølgelig er placeret på begge sider af skærmen og er i stereo, et batteri der holder mig væk fra laderen, en god skærm, og et kamera der kan foregive de vigtige øjeblikke, samt skal den være vandtæt da børnene helt sikkert kommer til at spilde på den.
Sony har med Xperia Z3 Compact skabt et unikt og velfungerende produkt der får vores højeste anbefaling.
Derfor får den uden problemer vores “anbefaler” badge som ses herunder.
Jeg har i testperioden ikke haft problemer med hverken GPS eller WIFI mm, og Bluetooth og NFC virker også uden gnidninger, ligesom at skærmspejling også gør.
Både Smartwatch 2 og Smartband har været tilsluttet og kørt upåklageligt i de 14 dage jeg har testet Z3 Compact.
– Anmeldelse af Sony Smartwatch 2
Da alt spiller sammen og jeg er af den overbevisning at du som køber ikke vil blive skuffet bliver Xperia Z3 Compact tildelt 6 ud af 6 mulige stjerner.
Xperia Z3 Compact er den bedste mobil til prisen.
Den vejledende udsalgspris er 3.999 kroner og den er alle pengene værd. Faktisk vil jeg gå så vidt og sige at det er den bedste mobil der findes til prisen.
– Anmeldelse af Sony Xperia Z3
Er du ikke til store skærme, men mere foretrækker skærme i “iPhone-størrelse” er Xperia Z3 Compact det bedste bud der findes lige nu og jeg vil virkelig undre mig hvis Samsung ikke bare er en anelse bekymret, for Sony har virkelig ramt plet.
Sony har virkelig ramt plet.
Vores vurdering: 6/6
Husk at du kan følge os på Facebook og Google + eller Pinterest for at blive holdt opdateret, samt se vores videoer på AppsAndroid`s Youtube kanal.
Ved at det er længe siden denne blev lavet, men i tilfælde af at I har denne eller den store model i huset, kunne du så lokkes til en test/video af hvor hurtigt den kan scanne QR-koder (gerne i mørke) med fx inigma (da jeg ikke forventer at du er munzee-fyr) ?
@Annika jeg har den store i huset og det er noteret.. Jeg plejer faktisk bare at bruge den indbyggede i Sony’s kamera, men inigma har jeg før haft installeret.. Mørkt? Altså så der skal bruges flash eller hvordan tænker du? Bare så jeg ved præcis hvad du efterspørger 🙂
Du er en engel.. 🙂 (Det er i forbindelse med munzee)
Jamen fx dagslyd, noget svagt lys med og uden blitz – det er især tiden og hvor god den er til det, som er interessant 🙂
Burde ikke, men overvejer ‘den lille’ – mangler bare at Sony går tilbage til mere firkantet look, hul til keyhanger samt IR.. så ville jeg være mere lykkelig (nå ja, og så 32Gb+ for fx Viaplay er et problme ;))
Ok modtaget 🙂 IR kunne være ret så tiltrækkende, jeg bruger istedet Sony remote der bruger wifi.. Viaplay? Ahh fordi du downloader film og de ikke kan gemmes på sd? Kender udmærket godt at man ikke burde 😛
Her bruger jeg også Panasonics remoter ofte, men lige præcis Airties (som skifter TVkanaler) er et problem.
Har dog overvejet at få manden til at lave IR til headset-stikket.
Har glemt dig sorry 🙁 har noteret det ned nu og kigger på det i løbet af nogle dage.. IR til headsættetik lyder spændende og ikke noget jeg har tænkt over… Seriøst spændende 🙂
Holder denne side åben…
Du behøver ikke tjekke for mig – for ehhh.. den blev bestilt kl 19:42 igår og kl 9:12 – så pt får den lige lidt strøm inden jeg vil putte under dynen med den (syg).. (og kl morgen med nyt sim bestilt 🙁 )
Hvis vi laver IR (der er flere guider online, er billigt (evt grimt) og hurtigt… ) skal jeg prøve at skrive det herinde :$
hahaha jamen tillykke med købet..du kunne ikke lade være 🙂 du skal være velkommen til at skrive en guide hvis du har tid og lyst mm, og jeg vil selvfølgelig publicere en artikel i dit navn hvis det er noget der kan bruges (selvfølgelig kun hvis det er okay med dig), vi kan altid bruge nye tips og tricks..glæder mig til at høre hvad du siger til den når du har prøvet den..
hehe… Nahhh. manden bestilte den..
Min Z2er er til rep, så jeg måtte ‘nøjes’ med at bruge flere gamle (for at holde dem bedst til hver sit formål)… og tja 😉
Men takker 😀
Vil prøve om han snart finder tid til det.
Hov… leanyard / keyhanger hul er der jo heldgvis stadigvæk – med mindre jeg ikke har luret at andet skulle gemme sig under)
Jeps beklager det har jeg overset at du spurgte om.. Det sidder på venstre side nederst, det er bare lidt mere bøvlet lavet end på de forrige modeller synes jeg.. Men jeg har også sådan nogle tykke fingre 😛
trær af at alle andre rakker sony ned alle i min klasse har enten samsung eller apple men sonys telefoner er jo overlegne på så mange måder fatter det ikk 🙁
Flot telefon og den holder batteri i 3 dage for mig men jeg bruger den heller ikke til spil og film men YouTube og surf jeg er glad og tilfreds
overvejer stærkt den her eller den nye htc eye 8)
Så glad for min nye z3 compact det er skønt at det passer hvad i skriver 🙂
tak for en anmedls af kompakt telefon jeg har ik en smart phon endu men jeg købe snart en ny smart telefon og gldeder mig dejli til den komme 😛
supre test og fede videoer jeg er overbevist 8) 8)
Tak for en rigtig god anmeldelse.
Du skriver : ‘(Har du en stander fra Sony Xperia Z1 kan den iøvrigt godt bruges i nødstilfælde)’
Hvorfor kun i nødstilfælde? Kunne da være fedt at slippe for at købe ny.
Er det forbi der er en anden afstand mellem magneterne?
Nej afstanden imellem magneterne ser ud til at passe fint (har ikke ligefrem målet det efter, men kun brugt øjnene), det er tykkelsen på Z3 Compact der er synderen. den kan fint lade og sidde i standeren til Z1, men den går lidt imod siderne når du sætter den til opladning, så jeg ved ikke om det måske kan give lidt ridser i den sidste ende…jeg har afprøvet det nogle gange herhjemme og det virker fint, men som sagt er det som om at standeren lige skulle have været en tiendel af en millimeter bredere. Om magneterne har samme mål kan jeg da tjekke i løbet af de næste par dage…
her er et par billeder @Anders:
https://www.dropbox.com/s/m32gpgcdk1te9fi/2014-09-29%2014.21.56.jpg?dl=0
https://www.dropbox.com/s/6845hv05tyfrznd/2014-09-29%2014.23.08.jpg?dl=0
https://www.dropbox.com/s/808uzk3527jx3qz/2014-09-29%2014.22.17.jpg?dl=0
https://www.dropbox.com/s/37k9qsrdzogu5mc/DSC_0040.JPG?dl=0
https://www.dropbox.com/s/jjlbp9tsyil2ws0/DSC_0037.JPG?dl=0
Tak for svar – jeg tager chancen 🙂
Man kan altså kun hente xperia Keyboard i google play, hvis man har en xperia tlf.
Jo det var en talefejl som jeg faktisk først opdagede da du skrev det 🙂 så takker for det.
herligt med en go anmeldelse og jeg er enig i at det er cool nok med alle de små videoer inde i testen men èn lang video ville gøre underværker 😛 jeg bestiller lie en Z3 Compact i eftermiddag og håber at du har vært ærlig i din test og at jeg ikk blive skuffet 8)
mucho go test af compact z3. I er go til og tage noen ting med som ingen andre anmeldere tænke over. den ide med at lav en lang video syns jeg er god ide. en lang video der viser alle de ting compct z3 kan.
dejligt med en grundig test der ikke bærer præg af at forfatteren knap nok har rørt telefonen.stor ros for det og fortsæt på den måde.
Halløj hr Høy jeg vil også gerne vide om den ka funke sammen med det nye smarte ur fra Sony tak på forhånd.
Hahaha der er nu ikke meget “HR” over mig 🙂 Og jo vi skal nok gøre jer opmærksom på det og afprøve Smartwatch 3 og Smartband Talk sammen med et af Z3 enhederne.
jeg jeg har en smartwatch 2 og har tænkt på at opgradere til 3 eren men har lige læst at det er Android wear og ikke Sony egen ui der bliver brugt og det ved jeg ikke om jeg er glad for så jeg håber at du kan bruge lidt tid på at vise forskel på smartwatch 2 og 3 hvis du ku lave en video hvor du har dem ved siden af hinanden vil jeg blive glad 🙂 og tak for et godt site og nogle kanon anmeldelser.
Rigtig god idé, den er noteret og da jeg har et Smartwatch 2 rundt om håndleddet til daglig kan det fint lade sig gøre at jeg sammenligner det med Smartwatch 3 🙂
Super duper nu skal tiden bar skrues 9 dage frem 🙂
Kun 8 dage nu uhhhhhhh 😛 😉
super anmeldelse Høy men jeg hopper ski på Z3 i stedet for 😛 har man først haft en stor en, vil man ikke tilbage til en lille 😉
Hehe @Link det er vidst ikk om smartphones det ordspil plejer at bli brugt til 😛 men du har ret 😀
yes sådan om en uge er jeg den glade ejer af Z3 compact 😛 sys det er fedt at i smider så mange små videoer ind i jeres anmeldelser. det gier lie det ekstra når man kan se det i beskriver. men hvorfor ikk lave en video anmeldelse også? én lang video hvor i anmelder telefonen? bare et forslag fra lille mig 8)
Tak for input og dit forslag er noteret 🙂
super anmeldelse i kan bar det shit 🙂
Hej Høy du lovede at du vil vise smartwatch 3 og smartband talk frem… det har du ikke gjort endnu 🙁
Jepper og det gør jeg skam også så snart det bliver muligt 🙂 De er endnu ikke tilgængelige, men vi skal nok vise dem frem når vi modtager dem.
har flere steder læst i kommentarerne at i skriver de bedste danske test og de er virklig os goe men i (det må så være hr høy) skriver selv at vi (det må så være os der læser jeres historier) ikke kun skal læse jeres test for di at folk er forskellige og har forksellige menbinger og holdninger men er det ikke at undervurdere jer selv lidt når i får så meget ros 😛 🙁
til sagen: jeg står og ska ha ny mobilos og den må maxi koste 4000 spir og jeg vil ha en vandtæt mobil med et fedt design så det skal enten vær htc eller sony. skærmen må ikke være for stor og jeg kan ikke finde en htc mobil med en 4.4 – 4.8 tommer skærm med gode specs så jeg har set mig lit varm på xperia compact z3 men jeg vil gerne vide om den virklig er vandtæt????? jeg arbejder på en båd og det er såååå vigitgt og du plejer at lave en video hvor du kylder dem i vand hvor er den blevet af?? el.lers en grundig gennemgang takker mange gange 8)
tak for en go test af z3 compact.jeg har ventet heeeeldt vildt på at du sku fingeren ud hr forfatter men så læste jeg under din test af z3 at du tester i minimum 12 dage før du skriver en anmedelse og det må jeg jo bar tag hatten af for 😛
jeg vil gerne vide hvordan den er og have i lommen? er den stor eller fylder den meget og skal jeg udskifte min z1 compact med z3 compact?
Z3 Compact er på størrelse med Z1 Compact … 0,3mm højere, samme bredde men 0,9mm tyndere og vejer 8g mindre … Så hvis du synes Z1 Compact har en fin størrelse, så går jeg ud fra det samme vil gøre sig gældende med Z3 Compact 🙂
tak for det svar meget fedt at den er lettere og tynder når skærm er større end på z1. tror jeg vil giv den et forsøg nu har jeg trods alt haft min z1 compact i lang tid og jeg kan snart købe en ny via min mobilselskab 8)
har tænkete lidt på det samme men jeg tage chansen alligevel den er mindre i tykkelse en z1 compact så det ka ikke gå helt galt 😛
jeg hae skrevt til dig mang gang nu og unskyld hvis jeg har streset på dig høy morten men jeg vil så gern bestile den her z3 compakt men vil først høre din menin så unskmyld hvis jeg har skrevt så mang gang. 🙁
Halllooo stavekontrollen er altså opfundet 8) 😛
det er almen høflighed osse 🙁 ku tænkes at sofie ikk staver så godt ikk 😛
Come on vi ska sgu alle være her jeg går heller ikke så højt op i stavning når det bare er kommentarer til artikler 😛
Endnu en formidabel anmeldelse fra Høy skide godt gået jeg har jo bestilt Z3 men konen er lidt lun på den her så jeg tror den står på video i aften 😛 har nemlig kun læst teksten så mon ikke jeg kan få hende overtalt til at droppe sin iPhone nu 8)