Anmeldelse af Sony Xperia Z2 Tablet

thumb Sony-xperia-z2-tablet-test

Test af Sony Xperia Z2 Tablet.

Xperia Z2 Tablet fremhævede specifikationer:

  • 10.1″ TFT fuld HD skærm med en opløsning på 1920 x 1200 pixels (224 ppi)
  • Android 4.4.2 Kitkat
  • Vægt: 439 gram
  • 8.1 MP kamera bagpå og 2.2 MP kamera foran
  • 2.3 GHz quadcore CPU og Adreno 330 GPU (Snapdragon 801 chip)
  • Størrelse: 172 x 266 x 6.4 mm
  • IP58 klassificeret
  • 3 Gb RAM
  • 16 GB intern hukommelse med mulighed for udvidelse via micro-SD kort op til 128 GB
  • LTE/WIFI
  • 6000 mAh batteri

Udseeende:

Xperia Z2 Tablet er den anden tablet, og efterfølgeren til sidste års Sony Xperia Z Tablet, i Sony`s “Z” serie der startede med mobilen Xperia Z der blev lanceret i januar 2013.

Siden da er ikke bare interessen for deres produkter øget betydeligt (ihvertfald at bedømme på antallet af hits artikler omhandlende sony produkter får herinde ved os), men de har også smidt nye produkter ud i en lind strøm siden da, og ganske som vi ser det hos andre producenter har produkter fra Sony deres helt eget design.

Designet har jeg altid været vild med, og her er Xperia Z2 Tablet ingen undtagelse, og med sine kun 6.4 mm i tykkelsen og sine rene linjer tror jeg at det er de færreste der ikke vil synes om designet på denne.

NB: Det har ikke været muligt for os at lave de videoer vi plejer til denne anmeldelse (f.eks smider vi jo altid Sony´s produkter i vand), dette beklager vi meget, og den eneste video der er her i anmeldelsen er unboxningen du kan se herunder, hvor du osse kan få et glimt af designet.

Vi har fået den hvide version til test, og ganske som på andre af Sony´s produkter der kan tåle støv og vand er der mulighed for at åbne og lukke ind til opladerstikket og SIM/micro SD kortet for at holde fremmedlegemer ude af tabletten.

Sony-xperia-z2-tablet-test-3Xperia Z2 Tablet er beregnet til at holdes i vandret position, og derfor er tænd/sluk knappen placeret på venstre side af tabletten og derunder volume op/ned. Jackstikket er placeret under bunden (på siden der vender nedad når du holder den i hænderne) og personligt synes jeg at knappernes placering er helt rigtig.

Når skærmen er tændt er kanten (bezel) imellem skærm og kant en anelse større end hvad du nok forventer første gang du tænder den, men det ødelægger ikke helhedsindtrykket af designet, og en tablet på denne størrelse vil du højst sandsynligt sjældent bruge i lodret position, så den brede bezel er perfekt til at hvile tommelfingrene på når der skal spilles eller ses film, uden at du derved dækker for noget af skærmen.

Jeg ville dog gerne have haft at den var lidt mindre.

Til trods for at Sony Xperia Z2 Tablet er en stor tablet (10.1″ skærm) så gør vægten på kun 439 gram og tykkelsen på kun 6.4 mm at den ikke virker så stor som den egentlig er.

Navnligt vægten er blevet påpeget af flere af de personer der har haft den i hånden i løbet af test-perioden, og du vil med 90% garanti også selv tænke:” Nej, hvor er den dog let”.

Grunden til at vægten kan holdes så langt nede, er at designet er i plastik, og ikke i alu som sidste kuld af Sony´s Xperia-mobiler, og så er batteriet ikke så stort som på andre tablets med samme størrelse skærm, men til trods for plastik-designet er det en lækker tablet, der også føles lækker at røre ved, og ikke det “billige” plastik som f.eks Samsung Galaxy Note 10.1 kommer iklædt.

Bras eller….

Batteriet kan ikke tages ud,så selvom der er tale om en plastik-tablet er mit bud at den kan tåle at få lidt slag fra hoften.

Når jeg bøjer tabletten giver den sig en anelse, men det er ikke den der knirkende bøjning, det er mere en smidig bøjning der efterlader et indtryk af, at her har vi at gøre med et kvalitets-produkt.

Sony Xperia Z2 Tablet er også IP 58 klassificeret, hvilket betyder at den kan klare en omgang vand, du kan sågar tabe den i lavt vand og lade den ligge i en halv time uden at den tager skade, men dette anbefaler vi ikke.

Flapperne, der skal lukkes for at holde vandet ude, føles også af rimelig kvalitet, og sammen med et fedt design er helhedsindtrykket af tabletten, at du har en tablet der ikke bare lige går i stykker.

Skærmen:

Sony-xperia-z2-tablet-test-2

Xperia Z2 Tablet har en fuld HD skærm, ja faktisk er skærmen over fuld HD da skærmen har en opløsning på 1200 x 1920 pixels, hvilket betyder at der er en lille sort kant foroven og forneden i de film du bare vil elske at se på Z2 tablet i fuld HD.

Skærmen er nemlig perfekt til film og spil, og farverne på den 10.1″ store TFT-skærm er naturlige og skarpe.

Skærmens betragtningsvinkel er dog ikke særlig bevendt, og der er meget genskin i skærmen, også hvis du skruer helt op for lyset, hvilket du iøvrigt helt automatisk vil gøre da tabletten nærmest er ubruelig med lysstyrken længere nede end 50%, medmindre du er i et mørkere rum.

I alle vores tidligere anmeldelser af Sony produkter har jeg vrøvlet over at Sony har prøvet at få smidt deres skærm-teknologi fra deres fjernsyn (BRAVIA) over på mobiler og tablets, og jeg kan hermed annoncere at Xperia Z2 tablet er det første produkt hvor jeg ikke har slukket for “reality” muligheden, og hvor det faktisk virker uden at skærmen bliver vildt grynet at se på.

Skærmen bliver hurtig fedtet til af fedtfingre, men da bagbeklædningen nærmest aldrig skal pudses, er det til at overleve.

Du vil ihvertfald ikke blive skuffet over skærmen, der dog ikke kan konkurrere i farvegengivelse med f.eks Samsungs Amoled-skærme.

Medier:

Som før nævnt er skærmen perfekt til at se film eller spille spil på og den indbyder nærmest til det, og begge førnævnte bliver afviklet helt uden lags og problemer.

Den store kant (bezel) gør at fingrene ikke dækker noget af skærmen, så selvom vi helst ville have været foruden er der altså også noget positivt ved kanten.

Tænd/sluk knappen og volume op/ned sidder som før nævnt helt perfekt, men når man spiller på tabletten er jeg flere gange kommet til at enten slukke for Xperia Z2 Tablet eller skrue op og ned for lyden, hvilket er irriterende når man er midt i et spil.

Jeg har set film via ViaPlay, Youbio, og Netflix, og spillet Asphalt 8, Need for Speed, og Captain America, og de eneste problemer jeg har oplevet er i forbindelse med Youbio, for ligesom på andre produkter giver det knas på linjen når jeg vil have lyden ud via Bluetooth, men som sagt er dette ikke et problem der vedrører Xperia Z2 tablet.

Kameraet foran leverer ok billeder der til tider er lidt grynet. Det kan dog godt kan bruges til selfies osv.

 – Vine app er klar til Xperia Smart kamera

Kameraet bagpå er i en helt anden klasse, og selvom at kameraer på tablets ikke er noget der bliver prioriteret særligt højt hverken fra producenternes eller forbrugernes side, skyder bag-kameraet på Z2 tablet faktisk nogle ok billeder. Autofokus driller lidt imellem når man f.eks bruger nogle af de effekter Sony har smidt med i kameraet.

 – Se billeder taget med kameraet på Xperia Z2 Tablet her (åbner i nyt vindue).

Optagning af video er også godkendt, men du får bedre videoer med din high-end smartphone.

En fed mulighed, er at du kan streame direkte video til Facebook, kvaliteten er ikke overvældende god men funktionen kan bruges og dine venner kan så kommentere dit opslag direkte imens du filmer.

Lyden under musikafspilning og film er nogenlunde, men lydstyrken er for lav, så du bør investere i en Bluetooth højtaler hvis hele familien skal samles om tabletten når især oversatte film skal ses en fredag aften.

Dette er ikke kun et problem på Z2 Tablet, men et problem i det hele taget da dansk-oversatte film og serier normalt er noget lavere end det originale sprog.

Praksis:

Sony Xperia Z2 Tablet kan godt lagge en anelse når du besøger f.eks Google Play, men generelt kører den flydende og uden problemer, og selv om jeg stresser den med både film og spil fortsætter den med at tygge sig igennem dem.

Den bliver en anelse varm på bagsiden når den bliver presset men ikke mere end hvad jeg har oplevet at andre tablets gør.

Xperia Z2 Tablet er som før nævnt en yderst let tablet, og det har en effekt på batteritiden da meget af vægten i mobile produkter udgøres af batteriet.

Hvis vi sammenligner med f.eks Samsung Galaxy Note 10.1 fra 2012, der jo så er næsten en 2 år gammel tablet, så har den et batteri på 7000 mAh, hvilket er noget større end de 6000 mAh batteriet på Xperia Z2 Tablet er.

Når vi dertil smider en lysstyrke på minium 50 – 60% oveni og en 10.1″ fuld HD skærm, så skal der altså spises noget batteri til morgenmad før tabletten er mæt, og det betyder kort og godt at batteritiden ikke er overvældende lang i forhold til hvad jeg havde forventet.

 – Sony Xperia Z3 test

Jeg kan presse 5 – 6 timers spil og film ud af tabletten med en lysstyrke på 70 – 80%, kan du nøjes med en mindre lysstyrke kan du få mere presset ud af den, og dette er vel omkring en times tid mindre end hvad førnævnte tablet kan præstere.

Det betyder at den holder strøm til èn dag med meget brug hvilket er acceptabelt, og sat op imod at den ellers ville være tungere er det et spørgsmål om hvad man foretrækker.

 – Sony lancerer “MyCloud” applikation

Brugerfladen er som altid lækker og med Sony´s egne tjenester Music Unlimited, Track ID, Xperia care, Playstation Mobile mm, er der nok at vælge imellem.

En rigtig fed app (hvis du har et BRAVIA TV) er den indbyggede fjernbetjenings-app og jeg har i test-perioden faktisk kun brugt Xperia Z2 tablet som fjernbetjening til vores TV i stuen.

Sony-xperia-z2-tablet-remot kopi

Sony har ikke smidt alt for meget oven på Android og det giver en forholdsvis let oplevelse i forhold til hvis vi sammenligner med andre producenters brugerflader, og selvom du ikke før har haft Android produkter, så vil du nemt kunne få begyndt uden at fare vild.

En anden app der kan vise de nyhedsfeeds du følger er Socialife, og den kan du også bruge selvom du ikke har et Sony-produkt.

 – Nu kan alle bruge Socialife fra Sony

Du kan vælge f.eks at få vist feeds fra facebook og Youtube eller bare fra dit ynglings-Android website.

Socialife kopi

Note-app`en er meget brugbar og det er nemt at oprette og gemme noter når du er på farten.

xperia-note-app

Der er også Xperia Link, og du kan se herunder i en ældre video med Xperia Z Tablet fra sidste år hvordan du opretter forbindelse via den.

Da bagsiden er af plastik skal den ikke pudses meget, men du skal have en pudseklud med i lommen til skærmen da den meget hurtigt kommer til at se fedtet ud.

Konklusion:

Vi kan uden problemer anbefale Xperia Z2 Tablet der er en værdig efterfølger til sidste års model. 

Designmæssigt er det en genistreg, og det er uden sammenligning den bedste tablet jeg har haft i hænderne.

 – Anmeldelse af Sony Smartwatch 2

Grundet det lette og tynde design bliver der givet afkald på lidt batteritid, og til trods for at standby tiden er rigtig god, kunne jeg godt have ønsket at batteriet var lidt større.

Plastikket der er brugt føles iøvrigt mere lækkert end det f.eks Samsung bruger på deres produkter.

 – Anmeldelse af Sony Xperia Z2

4G og WIFI, NFC, Bluetooth kører uden problemer, og da den også er vand og støvtæt har du en tablet du kan tage med overalt og stadig have adgang til internet uden at bekymre dig om vandstænk fra ungernes badebassin midt i haven.

 – Anmeldelse af Sony Xperia Z1

Det sidste produkt vi anmeldte fra Sony var blandt de første produkter nogensinde til at få topkaraktér, og vi gav Sony Xperia Z1 Compact 6/6 stjerner. Xperia Z2 tablet klarer dog ikke helt at komme derop, men tæt på.

 – Anmeldelse af Sony Xperia Z1 Compact

Xperia Z2 tablet har en vejledende udsalgspris (med 4G og WIFI) på 4999 kroner.

appsandroid anbefaler ikon-01

Den ender på 5/6 og med en god anbefaling herfra, og det er helt klart et produkt jeg kommer til at savne når Sony igen skal have det tilbage.

appsandroid bedømmelse 500px-03

Sony-xperia-z2-tablet-test-1 

(15) kommentarer
  1. åhh jeg er så tæt på at bestille den men min kæreste har lovet mig at hvis i giver xperia Z2 mobilen gode karakterer så må jeg få den 🙂 så jeg ska vist ikk trække mere 😛

  2. dejligt at testen ikke er så lang seriøst 🙂 det er ikke fordi jeg vil hakke på jer men jeres anmeldelser er alså normalt for lang til at jeg gider læse dem 😛

    1. helt uenig.en af grundene til at deres test er så populære er da netop for di at de er lange og grundige.giver ikk meget mening hvis en anmeldelse var li så kort som en nyhedsartikel 😛
      men go anmeldelse her og jeg savner også videoerne 🙂
      @lillebror: de tjener deres penge på de reklamer der er rundt omkring.

      1. Komplet enig i det Sammi 8) smutter sgu altid forbi AppsAndroid først når der ska køves ny mobilos til far 🙂 men videoer mangler 8)

        1. Sådan er vi forskelligt jo 🙂 gider ikk og bruge ekstra tid på at læse noget jeg ka læse på det halve 😛

  3. det er jo ikk såen at den ka blie under vand den ka blie der i en halve time og så ska den tages op a vandet igen.det jeg sys der er det fede ved den er at den har så maget ram og så en firekernt processsor.alt i alt en fed tablet men pris er lie lit i overkant 😛

  4. nice anmeldelse men jeg savner dine videoer 🙁
    siden du skriver at den skal sendes tilbage til sony betyder det at i ikk må beholde de ting i tester? hvordasn tjener i så penge?

  5. super test som altid og for syg en tablet 8) ka ikk rigig se hvorfor jeg sku købe den her hvis jeg har den model fra sidste år? er med på at i synes den er fed men er der virkli så meget forskel?

    1. Yuo der er stor forskel på de to.jeg har begge to og den ny er mucho meget federe og jeg er helt enig i Høys anmeldelse. du kan roligt købe den hvis du vil 🙂

Skriv kommentar
account_circle
email