Sony præsenterer Xperia V og tablet S

Sony er klar med hvad selv kalder “deres bedste Android smartphone nogensinde”, samt deres første Android tablet . 

IFA er ved at være igang (læs mere om IFA), og Sony er klar med både en ny highend smartpone og en tablet. Smartphonen, der går under navnet Xperia V, er efterfølgeren til succèerne Sone Xperia Acro S og Xperia Go, og fokus er især sat på det støv og vandafvisende.

Der er ikke megt info om den nye Xperia Tablet S, men du kan se mere om den her.

Udpluk af pressemeddelsen vedrørende Xperia V:

Med lanceringen af den nye Xperia V, som bliver introduceret til det danske marked i fjerde kvartal af 2012, udvider Sony Mobile Communications udvalget af hårdføre og vandafvisende high-end smartphones. Selvom den nye Xperia V er en tynd og lækker smartphone, kommer den med markedets højeste niveau af vand- og støvafvisning, og samtidig har den markedets skarpeste HD-skærm og et kamera med HD-opløsning. Endelig er Xperia V LTE-aktiveret, hvilket giver en super hurtig internetforbindelse.

Dette års IFA messe markerer en vigtig milepæl for Sony og Sony Mobile Communications. Xperia-serien er omdrejningspunktet for Sony’s mobile strategi om at levere en sammenhængende brugeroplevelse på tværs af flere enheder, og det gør brugerne i stand til let og hurtigt at kunne få adgang til den verden af underholdning, som Sony kan levere, ”siger Morten Johansen, Marketing Manager for Sony Mobile Communications i Danmark.

Sony-Xperia-V

Xperia smartphones: Den bedste teknologi og det bedste design fra Sony Mobile
Xperia V bliver lanceret på IFA messen i Berlin sammen med modellerne Xperia T og J. Både Xperia V og Xperia T kombinerer det bedste som Sony kan tilbyde for både skærm, kamera og tilslutning til andre enheder. Det betyder dermed, at brugerne kan få det bedste ud af deres HD-oplevelser på en enhed efter eget valg. Den nye Xperia-serie er bygget ud fra samme design-filosofi, som først blev introduceret med den prisbelønnede* Xperia arc og Xperia arc S – en tynd og elegant telefon formet omkring displayet, så det giver den bedste skærmoplevelse. 

Xperia V specifikationer: 

  • 4,3” HD Reality Display med Mobile BRAVIA Engine 2, der sikrer en knivskarp opløsning.
  • 13 MP fast-capture kamera med fuld HD video-optagelse.
  • Den nyeste generation 1.5GHz dual core processor, som giver forlænget batterilevetid, hurtigere reaktionshastighed og ultraskarp grafik.
  • LTE som giver de hurtigste data download-hastigheder (i markeder, hvor den nødvendige teknologi er til stede).
  • Simpel data-deling ved hjælp af NFC ’One-touch’.
  • ClearAudio+ som giver den højeste lydkvalitet.
  • PlayStation™-certificeret.
  • Android 4.0.4 (Ice Cream Sandwich). Vil blive opgraderet til Android 4.1 (Jelly Bean) efter lancering. Nærmere information om timing følger.
  • Det højeste niveau af støv- og vandafvisning i en smartphone (IP55/57+) sikrer beskyttelse til, hvis man sænker telefonen ned til 1 meters dybde i 30 minutter.
  • MHL connectivity, så man kan se indhold på større skærme uden at skulle bruge oplader.
  • Kommer i farverne sort, pink og hvid.

Kilde: Pressemeddelse 

Skriv kommentar
account_circle
email