Anmeldelse af Sony Smartwatch 3

thumb Sony-Smartwatch-3-test

Test af Sony Smartwatch 3. 

Sony Smartwatch 3 er fjerde generation af smarte ure fra Sony og det første der kommer med Android Wear, en modificeret version af Android der er tilpasset gadgets som f.eks smartwatches.

Sony Smartwatch 2, forgængeren til Smartwatch 3, var det Sony´s egen brugerflade der var lagt oven på Android og da Google annoncerede Android Wear var det ikke helt sikkert at Sony ville hoppe med på vognen, grundet at de har brugt mange år på at udvikle deres egen brugerflade til deres smarte ure.

VIGTIGT: Da vores video-udstyr er gået i julebryggen og ikke er til at få liv i, kan vi desværre først skyde en video efter ferien, men der vil selvfølgelig komme en video som altid i vores anmeldelser, vi beklager meget.

Alle andre større producenter er dog mere eller mindre hoppet ombord, så jeg tænker at det rent strategisk ville være et dårligt valg ikke at lancere et smartwatch med Android Wear, og deres første af slagsen blev lanceret ved IFA 2014 side om side med Smartband Talk, samt Z3-serien der består af Sony Xperia Z3, Xperia Z3 Compact og Xperia Z3 Tablet Compact.

Hvem kan bruge Smartwatch 3?

I forhold til f.eks Samsung der lancerer en del smarte ure der kun kan bruges sammen med deres egen produkter, har Sony altid været mere “åben” med hvilke enheder der kunne arbejde sammen med deres smartwatches og det eneste krav er at din smartphone kører Android 4.3 eller derover for at kunne bruges sammen med Smartwatch 3.

Dette er også tilfældet med Smartband Talk iøvrigt.

Jeg har i test-perioden brugt både brugt Sony Xperia Z3 Tablet CompactSony Xperia Z2 og Sony Xperia Z3 sammen med Smartwatch 3, og har i 4 dage brugt Samsung Galaxy Note 4 sammen med det smarte ur for at tjekke om det virker med andre enheder end dem fra Sony, og der var ingen problemer.

For at kunne bruge Smartwatch 3 kræves der at du installerer Android Wear på din smartphone.

Smartwatch 3 specs:

  • 1.2 GHz quadcore processor.
  • IP68 klassificeret.
  • 512 MB RAM.
  • 4 GB hukommelse.
  • 1.6″ transfleksivt TFT LCD skærm med en opløsning på 320 x 320 pixels.
  • Sensor til ongivende lys/Accelerometer/Kompas/Gyro/GPS.
  • Bluetooth 4.0 og NFC.
  • Batteri: 420 mAh.
  • Mål: 16 x 10 x 51 mm.
  • Vægt urmodeulet: 38 gram.
  • Vægt armbåndet: 36 gram.

Smartwatch 3 kan opdateres til Android 5.0.1 Lollipop så snart du starter det for første gang, og er iøvrigt det eneste nuværende Android Wear smartwatch med indbygget GPS (Gear S kører ikke Android Wear). 

Udseende:

sony-smartwatch-3-test

I forhold til forgængeren, Smartwatch 2, hvor det var muligt at gå ned til optikeren og købe ur-remme og bruge på Smartwatch 2, er mulighederne ikke så imponerende på Smartwatch 3.

Der medfølger en rem af sillicone i sort og der kan tilkøbes en rem i hvid, men det er også det. Kan du ikke lide remmen må du leve med det, og selvom Smartwatch 3 uden tvivl er det mest effektive smarte ur på markedet anno 2014 når det kommer til vand og knubs, så er det ikke et ur du brænder efter at tage på til en smoking.

Selveste urmodulet kan nemt fjernes fra remmen, hvilket du helt sikkert ønsker at gøre når du skal oplade Smartwatch 3 der iøvrigt blot kræver et micro USB stik for at blive opladet.

Opladning af Smartwatch 3 er nemlig ikke ligetil, især ikke hvis du har lidt tykke fingre som en vis redaktør, og hvad der på Smartwatch 2 var en leg er på Smartwatch 3 det modsatte.

Den gode nyhed er at en fuld opladning ikke tager ret lang tid.

smartwatch-3

Remmen er til gengæld nem og hurtig at knipse af og på armen og du mærker næsten ikke de sammenlagt 70 gram når uret først sidder hvor det skal. 

Jeg kunne bedre lide udseendet på forgængeren men funktionaliteten af remmen på Smartwatch 3 kan ikke benægtes og skal du en tur i skoven, på arbejde udendørs eller lignende, kan du roligt have SW3 på.

Smartwatch 3

2014-12-18 13.09.59Praksis:

Da Android Wear stadig er ret nyt med sine 5 kun måneders levetid vil der selvfølgelig komme en masse nye funktioner og muligheder til med tiden, men på trods af den korte levetid er der allerede et imponerende udvalg af apps til smarte ure der kører Android Wear.

Der er også masser af urskiver at vælge imellem og du kan installere selvstændige urskiver direkte fra Android Wear app´en via Google Play (det viser vi i videoen der kommer senere).

De preinstallerede urskiver skiftes nemt ved at holde dem nede direkte via uret og scrolle igennem dem. Du kan altid se via Android Wear app`en på din smartphone hvilken urskive du har i brug.

2014-12-19-21.10.18

Skal du tjekke hvor meget batteri der er tilbage kan du hive nedad på skærmen på Smartwatch 3 eller du kan se en lidt mere detaljeret oversigt via applikationen.

Screenshot 2014-12-20-08-46Hiver du nedad på skærmen har du også mulighed for hurtigt at mute uret, aktivere “teatermode” så der ikke kommer nogen notifikationer, eller du kan gå direkte til indstillinger.

Du kan vælge om skærmen skal være helt slukket når uret er i dvale eller om skærmen skal være “on” så du kan se uret hele tiden. Med skærmen sat til “on” bruger Smartwatch 3 mere batteri, men du slipper for at tappe på skærmen eller ryste med armen (du kan vække uret ved at ryste med armen hvis du aktiverer dette) når du skal se hvad klokken er.

Med skærmen sat til “on” er der en anelse lys i skærmen konstant. 

Smartwatch 3 i dvale med display sat til “on”

2014-12-17 11.21.01

Under indstillinger kan du bestemme om skærmen skal være sat til automatisk lysstyrke eller du kan vælge imellem 5 forskellige lysstyrker. Der er iøvrigt godt med lys i skærmen der grundet at der ikke er meget genskær fint kan bruges udendørs.

Skærmen klarer fint at holde fedtfingre fra døren og de fedtfingre der absolut vil have en plads på skærmen er nemme at pudse væk.

Under indstillinger kan du også deaktivere/aktivere GPS, samt oprette forbindelse til f.eks Bluetooth hørebøffer, ligesom at du kan gøre teksten større og bestemme om temaet skal være sort eller hvidt.

Opdateret den 30/12-14: Video tilføjet herunder.

Sony Smartwatch 3 test

Muligheden for at oprette forbindelse til andre Bluetooth-enheder gør det muligt at lade telefonen blive derhjemme når du tracker din løbetur via den indbyggede GPS, og samtidig høre musik der er lagret på Smartwatch 3 der kommer med 4 GB intern hukommelse hvoraf de ca. 2.5 GB er tilgængelig til forbrugeren.

 – Sony Xperia Z3 test

Det kan på nuværende tidspunkt (efter hvad jeg kan se) kun lade sig gøre at gemme musik fra Google Play Musik til offline afspilning på SW3 (Smartwatch 3), og da jeg normalt bruger Sony Music Unlimited har jeg erhvervet mig et Play Musik abonnement for at prøve dette af, ligesom at jeg også har været nede og købe en billig Bluetooth højtaler for at se om det virker…hvilket det gør uden problemer.

 – Sony Smartwatch 2 – din komplette guide til tips til apps, vejledning mm

Du kan også styre Walkman musikafspilleren på Sony Xperia produkter fra SW3, men du kan ikke overføre det musik du har liggende på enheden til SW3, hvilket kunne være en rar mulighed.

SW3 finder hurtigt højtaleren og forbindes til denne og efter at have valgt at musikken skal afspilles via Android Wear istedet for via mobilen, buldrer “DIO” of “WASP” ud igennem højtaleren, og det imens at forbindelsen til mobilen er deaktiveret…virkelig en brugbar mulighed.

Dette er også afprøvet med Bluetooth hørebøffer og her var heller ingen problemer.

SW3 afspiller musik offline via ekstern Bluetooth højtaler

smartwatch-3-bluetoothSmartwatch 3 er det eneste smarte ur på markedet med Android Wear der på nuværende tidspunkt har indbygget GPS, hvilket betyder at du kan lade telefonen blive derhjemme og stadig tracke din løbe eller cykeltur.

At have GPS`en kørende bruger dog meget batteri og på en fuld opladning af Smartwatch 3 kan du løbe i omkring 4 – 5 timer før du igen skal finde en oplader.

Jeg har prøvet at tracke via applikationerne “My Tracks” fra Google og så er Sony`s egen Lifelog netop blevet opdateret så den også understøtter muligheden for at tracke dine løbeture.

My Tracks

my-tracks-smartwatch-3

Tracking via Lifelog

smartwatch-3-lifelog

Via SW3 kan du få notifikationer og læse mails og beskeder når de ankommer til telefonen, og ved at swipe kan du se f.eks notifikationer fra Facebook og Twitter mm. Der er ingen fyssiske knapper til at bruge når der skal navigeres rundt på SW3, og meningen er faktisk at vi blot skal tale til uret der desværre ikke endu forstår danske kommandoer, kun danske spørgsmål som f.eks:”hvor mange mennesker bor der i Danmark”.

Dette betyder at Google Nu på din mobil skal sættes til at bruge engelsk som standard sprog hvis du vil have noget ud af stemmekommandoer.


Bliv ven med os på Facebook og få vores tophistorier, samt de bedste tips og tricks direkte på din væg – KLIK HER


Jeg er desværre ikke engelsktalende, jeg bruger dog engelsk ofte, men at stå og snakke engelsk til mit ur kræver at jeg skal tænke for meget over hvad f.eks det og det hedder på engelsk og så er det lige så let at tage telefonen op af lommen.

Visse kommandoer kan jeg dog huske, og ting som “set an alarm”, “play music”, og “set a timer” kan jeg godt huske og bruge uden de store hjerneaktiviteter.

 – Hvordan bruger man PS4 Remote Play på Sony Xperia (video)?

Skal jeg f.eks bede Smartwatch 3 om at sende en mail til Tanja med en besked der lyder på xxxxxxxxx, så kommer jeg lidt i knibe og vil hellere bruge mobilen…så når dansk på et tidspunkt bliver understøttet er jeg den første der jubler.

Note: Har du sat sprog til dansk i Google Nu på den forbundne mobil skal du tappe på skærmen af SW3 for at kunne påbegynde stemmekommandoer. har du sat speog til engelsk behøver du blot at sige:”Ok Google”.

Batteriet er på 420 mAh, hvilket er lidt større end på de andre nuværende Android Wear ure, og med notifikationer slået fuldt til (notifikationer fra alt lige fra Facebook til Gmail) og uret sat til at skærmen skal være “on” kan jeg klemme lidt over en dags batteritid ud af SW3.

Jeg modtager vel omkring 30 mails om dagen, og det samme antal noifikationer fra Facebook, og så en 10 stykker fra Hangout og 15 SMS`er, samt notifikationer fra Socialife mm, så der kommer virkelig mange notifikationer fra telefonen og over til SW3 i løbet af en dag og oven i det kommer så brugen af SW3 som musikafspiller mm, så selvom jeg ikke mener at batteritiden er imponerende, så har jeg intet problem med at skulle oplade hver halvanden dag i forhold til de muligheder jeg får på håndleddet.

 – Sony Xperia Z3 Compact test

Når det er sagt så er Android Wear stadig ret nyt og selvom der er masser af apps at hente, så var jeg mere imponeret over Sony´s egen version af Android til werables, især da navigationen var mere overskuelig.

Android Wear kan iøvrigt altid tilgåes via statusbaren på din smartphone

Screenshot2014-12-22-09-13-

Konklusion:

Lad mig starte med at sige at jeg elsker gadgets og des flere muligheder, des sjovere er det for mig at bruge dem. I og med at Smartwatch 3 har en højere IP-rating end de andre smarte ure på markedet, hvilket betyder at den er en tand mere vandtæt, og der er indbygget GPS samt mulighed for at lagre musik der kan afspilles via Bluetooth højtalere og hørebøffer, gør at den har flere muligheder end de andre Android Wear enheder, ihvertfald lige nu.

 – Anmeldelse af Sony Smartband Talk

Det er også det Android Wear smartwatch der har det største batteri, hvilket dog ikke er lige med en meget bedre batteritid der ved heftigt brug kan holde lidt over èn dag. Har du brug for længere batteritid kan du deaktivere notifikationer fra bestemte apps hvis du vil.

Deaktiverer du Google Fit via SW3 vil batteritiden blive forlænget med nogle timer, sp mit bud er at, hvis du ikke er super bruger som mig selv, du godt kan presse 2 dages batteritid ud af uret hvis du ikke bruger GPS, deaktiverer at skærmen skal være tændt hele tiden, samt deaktiverer at SW3 skal tælle dine skridt.

Sammenligner man Smartwatch 3 med Smartwatch 2 er udviklingen ihvertfald hoppet i den rigtige retning, og jeg har ikke oplevet at der har været problemer med notifikationer eller lignende i test-perioden.

Vil du have Android Wear er det Sony Smartwatch 3 du skal købe. 

Vi anbefaler uden problemer et køb af Smartwatch 3 hvis du går og overvejer dette.   

appsandroid anbefaler ikon-01

Fordelen ved Android Wear er at der allerede er en masse apps tilgængelige, og selvom jeg var stor fan af Sony´s tidligere smarte ure er Smartwatch 3 uden sammenligning det bedste smartwatch fra Sony´s hånd, og havde opladning været en anelse nemmere at komme til og Android Wear havde understøttet danske kommandoer havde jeg smidt 6/6 stjerner efter Smartwatch 3, der er det Android Wear smartwatch på markedet her og nu, hvor du får mest for pengene (kan købes for 1.600 – 2.200 kroner).

Sony Smartwatch 3 er årets bedste Android Wear wearable.

Designmæssigt vinder SW3 ikke nogen pris, men det gør den så til gengæld på funktionalitet og designets holdbarhed og du vil have svært ved at skulle undvære at modtage notifikationer på armen og hurtigt indstille en alarm via stemmen når du først er vant til det og Sony er bestemt på vej i den rigtige retning.

 – Anmeldelse af Sony Style Cover Window SCR24 til Xperia Z3

Arbejder/løber du udendørs eller er du håndværker eller lignende er det Smartwatch 3 du skal købe da designet er lavet til at holde og modstå lidt knubs.

Opdateret: Smartwatch 3 med metalrem

Sony Smartwatch 3 ender på 5/6 stjerner 

Vurdering: 5/6  

appsandroid bedømmelse 300px-08

2014-12-18 13.10.30

(8) kommentarer
    1. Jeg har Smartwatch 2 og ville egentlig ikke have nyt endnu da jeg er fint tilfreds med funktionalitet på det, men nu hvor jeg haft Smartwatch 3 til test i nogle uger, så er der alligevel en del forbedringer som jeg kommer til at savne så jeg ender nok op med at skulle købe et alligevel 🙂

Skriv kommentar
account_circle
email