Smartwatch 2 kan lige nu opdateres, og efter opdateringen kan du selv bestemme baggrunde via dit galleri eller Google Drev.
Den sidste større (synlige) opdatering til Smartwatch 2 var tilbage i april hvor vi fik mulighed for at kunne vælge imellem forskellige urskiver, samt vælge forskellige baggrunde til vores følgesvend på armen.
Det følger Sony nu op på og i den nye version (1.0.B.5.28/1.0.A.4.11) kan du ikke blot vælge imellem flere forskellige baggrunde, men du kan selv bestemme hvordan din baggrund skal se ud, og ikke nøjes med de preinstallerede baggrunde.
F.eks kan du øverst i denne artikel se at det er vores alle sammens AppsAndroid-droiden der præger mit Smartwatch 2, og du kan hente billeder både fra dit galleri eller Google Drev.
Der er også understøttelse af notifikationer på de sprog telefonen understøtter.
– Anmeldelse af Sony Xperia Z2
Det er 2 måneder siden at Smartwatch 2 sidst blev opdateret, og siden salgstarten har Sony løbende smidt opdateringer til det smarte ur der ud over at have en rimelig god batteritid, også er vandtæt som du kan se i videoen nederst her i artiklen.
Du kan opdatere dit Smartwatch 2 via Google Play.
Du kan læse vores test af Smartwatch 2 her og vores kæmpe-guide til tips til apps mm til Smartwatch 2 her.
jeg er så glad for at jeg købte smartwatch 2 i stedet for gear. med mit forbrug har jeg strøm på uret i 4 dage 8)
Opdateret i går 😛