Hvilke Sony Xperia mobiler vil blive opdateret til Android 4.4?
I og med at Google via lanceringen af Google Nexus 5 har vist os Android KitKat er det den næste version af Android vi alle helst vil have.
Det ved Sony, og derfor er de allerede nu ude at fortælle at versionen før Android 4.4, nemlig Android 4.3, vil blive påbegyndt udrullet til følgende produkter fra næste måned:
- Xperia Z
- Xperia ZL
- Xperia ZR
- Xperia Tablet Z
- Xperia SP
- Xperia Z Ultra
- Xperia Z1
I forhold til Samsung og HTC er Sony lidt bagefter, da HTC One i Danmark kan opdateres til Android 4.3, og det samme kan Samsung Galaxy S4.
Sony har ellers været gode til at holde deres nyere produkter opdateret, og jeg har til både Sony Xperia Z og Sony Xperia Z1 modtaget jævnlige opdateringer siden lanceringen af disse.
Faktisk er det blot 3 uger siden at Xperia Z Ultra og Xperia Z1 modtog den sidste opdatering.
Android 4.4 KitKat
Ifølge Sonymobile bloggen vil disse produkter blive opdateret til Android 4.4:
- Xperia Z
- Xperia Z1
- Xperia ZL
- Xperia tablet Z
- Xperia Z Ultra
Med både Android 4.3 og 4.4 vil der komme nye forbedringer, og det er altid tilrådeligt at opdatere til den seneste firmware-version når den bliver tilgængelig.
Har lige smidt CM 10.2 Nightly på min Note 2 fordi det er en af de få ROMs, der pt. er Android 4.3 (4.3.1) og der er da helt sikkert noget for jer at se frem til. Kører som smurt i olie. User accounts er godt hvis I af og til låner den ud til konen/børn (dog ikke noget jeg bruger selv, men især praktisk til Tablets, som man oftere deles om).
Ok 🙂
Nice 8)
Glæder mig for meget til Android 4.3 🙂 8)