Skal HTC lave en Nexus tablet?

thumb htc flyer

Ifølge nye rygter skal HTC atter en gang samarbejde med Google om et Nexus produkt. Denne gang er der dog ikke tale om en mobil.

Det er ved at være over to år siden at HTC lancerede den første og eneste Android tablet fra deres hånd, HTC Flyer (se billedet øverst i artiklen), og siden har HTC ikke haft en hånd med i tabletmarkedet overhovedet.

Det ændrer sig måske nu, for ifølge nye rygter fra et taiwansk medie har Google atter en gang parret sig med HTC i håb om at få et lille fint produkt, og denne gang altså i form af en Nexus tablet.

Når vi skriver “atter en gang” er det fordi at HTC i sin tid lavede den første Google Nexus mobil, for derefter at lancere klonen og den daværende ubestridte topmodel HTC Desire.

 – Billedlæk: Er dette HTC M8?

Det er nemlig sådan at Google har tradition for, oftest i forbindelse med at skulle fremvise en ny Android version, at samarbejde med en producent der så laver et produkt med en ren Android brugerflade. Disse produkter hedder “Nexus”, så falder du over et Nexus produkt kan du være sikker på at den kører den rene vare.

Det er der selvfølgelig ikke alle der kan lide, og HTC fans ville nok hellere have haft HTC`s egen brugerflade istedet for en ren Android når nu HTC langt om længe atter kommer ind på tablet-markedet.

 – Anmeldelse af HTC One

Specifikationerne kan der kun gisnes om, men da Nexus-enhederne holder sig nogenlunde i den lave prisklasse (det gjorde HTC Flyer netop ikke), må vi gå ud fra at selvom HTC smider en aluminums-tablet på markedet (vi håber da at den er i alumium), så bliver prisen nogenlunde rimelig.

Skærmstørrelsen forventes at være imellem 8 og 10″.

HTC har de sidste to år ikke haft en god økonomi, og hvis rygterne her taler sandt giver det ihvertfald HTC en kæmpe mulighed for at skabe noget røre og sætte gang i salget igen.

Tablet`en regnes at komme i tredje kvartal 2014.

Følg AppsAndroid.dk på Facebook, på Google + eller se vores web-TV på Youtube. Mangler du hjælp er du velkommen i vores forum.

Kilde via Henrik Enevoldsen 

Skriv kommentar
account_circle
email