Sikkerhedstips: beskyt din mobil på rejsen

Norton giver os 6 sikre tips til at holde mobilen sikker sommeren over.

Nedestående er direkte kopieret fra presseren:

Det sker tit, at folk mister deres mobiltelefon i forbindelse med rejser – for eksempel når man sidder i toget, flyet eller lejebilen. Symantec foretog for nylig en undersøgelse i USA og Canada, hvor man placerede 50 mobiltelefoner i det offentlige rum, så det lignede, at de var blevet tabt, for at se hvordan folk reagerede. Det viste sig, at hele 96 procent af dem, som fandt mobiltelefonerne, forsøgte at få adgang til private filer og personlig information i mobiltelefonerne.

Det er med andre ord ikke alle, der indleverer fundne telefoner. Størstedelen af de mennesker, der finder tabte telefoner, udgør en såkaldt ”menneskelig trussel” modsat en ”teknisk trussel”, hvor andre eksempelvis prøver at bryde ind i din mobiltelefon via internettet og bruger andre teknikker.  Derfor er det essentielt at kunne lokalisere og/eller spærre sin mobiltelefon hurtigt, så vedkommende, der finder telefonen, ikke kan se dine personlige oplysninger på telefonen.

Læs også: Norton Mobile Security test.

6 sikre ferietips fra Norton

1.       Installer en sikkerhedsløsning med gps-funktion og fjernblokering på din smartphone, så du kan finde mobiltelefonen, hvis du taber den, eller blokere den, hvis den bliver stjålet. Norton Mobile Security giver dig eksempelvis mulighed for begge samt en ”scream”-funktion, der lader dig aktivere en hyletone i telefonen, når du vil lokalisere den. Husk også at bruge pinkode eller anden låsefunktion på mobil eller tablet for at holde ubudne gæster væk.

2.       Inden du rejser – tag en sikkerhedskopi af billeder, musik og anden data, du har på mobilen.

3.       Brug ikke hvilket som helst trådløst netværk. Det er ofte fristende at koble sig på andre netværk, når man er ude at rejse, især hvis de er gratis. Men husk at tænke over hvilket netværk, du bruger, da sikkerheden ikke er lige høj alle steder. Brug officielle netværk, f.eks. hotellets, og tænk dig om, inden du bruger offentlige netværk til personlige ærinder, såsom netbank eller kreditkortbetalinger.

4.       Download ikke apps, som du ikke føler dig sikker på, og som du har fået links til via e-mail eller sms – de kan være skadelige.

5.       Gem ikke følsom information på din mobiltelefon – såsom log-in-oplysninger til din netbank og pinkoder til dine kreditkort. Overvej også hvilke arbejdsoplysninger, der findes på din telefon – mange har eksempelvis arbejdsmails med følsomme informationer, som ikke bør deles.

6.       Ikke alle QR-koder er venligtsindede. Ligesom du skal være kritisk over for, hvor du surfer med mobilen, skal du også være kritisk med hvilke QR-koder (firkanterne med sorte og hvide felter i), du skanner. Nogle leder til ondsindede hjemmesider. Overvej at anvende en QR-skanner, der tjekker dette.

Skriv kommentar
account_circle
email