Der har gået rygter om at salgstallene for SGS4 har været skuffende og endda at Samsung ville offentliggøre SGS5 før tid grundet det dårlige salg. Salgstallene er dog ikke helt så dårlige som rygterne har sunget om.
Samsungs første 1080p flagskib mødte megen kritik efter lanceringen, mest fordi at HTC One og Sony Xperia Z var bygget i mere attraktive materialer.
Derudover har der også været dårlig omtale grundet eksploderende SGS4`ere og eksploderende SGS3`ere, og det har alt været med til at rygtemøllen på et tidspunkt nåede til den konklusion at Galaxy S5 ville blive lanceret før tid.
Derfor har diverse medier skrevet at salgstallene har været langt under det forventede, men nu har Samsungs CEO JK Shin nu lagt de offentlige salgstal på bordet, og siden lanceringen for et halvt år siden er der solgt over 40 millioner eksemplarer af Galaxy S4.
Salget er dog dalet de sidste måneder, for først i juli (2 måneder efter salgsstarten) nåede Samsung 20 millioner milepælen, og der er altså solgt det samme antal SGS4`ere de første to måneder som de sidste fire måneder.
Grundet kritikken af valget af materialer er rygtemøllen i fuld gang med at spekulere på om SGS5 vil komme i aluminium, men bemærk at det kun er rygter.
– Forbedret version af SGS4 kommer nu til Danmark
Samsung er verdens største leverandører af smartphones og en af grundene til at Android er så udbredt. I f.eks Danmark blev der i de første 6 måneder af 2013 solgt 130.000 mere Samsung smartphones end iPhones.