Ser vi en HTC One i dag og hvad forventer vi?

HTC-logo

I dag viser HTC hvad vi alle så længe har gået og ventet på, nemlig HTC One aka HTC M7

HTC har givet os mulighed for at følge hele eventet via et direkte link, og vi satser på at kunne give jer alle de saftige detaljer i aften, senest i morgen tidlig.

HTC One (HTC M7) er sammen Samsungs kommende Galaxy S 4 de to mest ventede Android smartphones for tiden, og det ses tydeligt at vi under rygter og sladder har skrevet rigtig meget om begge enheder.

Vi regnede faktisk med at HTC ville lancere HTC One på årets MWC (mobil-messe), men de har altså valgt at holde et event inden MWC for ikke at skulle dele opmærksomheden med andre producenter, hvilket er et klogt træk.

Samsung har iøvrigt, efter HTC`s udmelding, højst forventeligt planer om at gøre det samme den 14. marts.

HTC har haft et dårligt 2012, og der er ingen tvivl om at HTC One skal være vejen tilbage i forbrugernes hjerter….men hvad forventer vi at se i dag?

Vi forventer at se en Android smartphone med en skærm på omkring de 5″, altså lige på grænsen til at være en phablet. Vi regner med at der vil sidde en 1,7 GHz quadcore processor under huden, og sammen med 2 GB RAM skal den få HTC One til at spinde som en mis.

Kameraet vil være på hele 13 MP, og vi tror at HTC især dèr har lagt kræfter i.

 – HTC teaser os med kameraets historie

Da HTC i sin tid lancerede One serien var det med 3 Android smartphones, men om HTC præsenterer mere end HTC One i dag har vi ingen anelse om, ej heller om det er klogt eller ej.

Visse rygter mener dog at HTC vil præsentere 3 enheder.

Noget af det vi glæder os mest til er at se hvordan HTC One ser ud, da der har været flere billeder ude i pressen, hvoraf det første billede ses herunder (der kommer flere længere nede):

HTC M7 render

Ca. en uge senere kom der nogle nye billeder der viste os en HTC One der så sådan her ud:

HTC-M7PL

De senste leaks viser os en smartphone der i udseende stemmer overens med det første billede:

htc one-evleaks 

Navnet må være HTC One med kodenavnet HTC M7. peter Schou fremviste stolt en HTC mobil under en fest og fik sine ansatte til at råbe “HTC M7”. Videoen er blevet fjernet fra Youtube, men vi nåede at tage et skærmdump inden og det ses her:

HTC-M7-showed-off

Alt i alt forventer vi en Android smartphone med en ny version af HTC Sense. Vi forventer også at HTC giver os en lidt mere ren Android i brugerfladen i forhold til tidligere versioner, og i mit hovede kunne der ikke være noget bedre end Android med HTC`s widgets, for hvis der er noget HTC kan finde ud af så er det at give os en god oplevelse via brugerfladen på vores smartphones.

Fortsættelse følger senere……

(6) kommentarer
  1. Den ser nu godt nok lækker ud…Gad vide hvad den kommer til at koste og hvornår den kommer på markedet 8)

Skriv kommentar
account_circle
email