En video er blevet spottet på Youtube der viser LG G2 med Android 4.4 KitKat. Ændringerne i brugerfladen er dog minimale, så hvis du have håbet på en ny brugerflade bliver du skuffet.
Vi har her på redaktionen en god snes produkter liggende, dels fordi at jeg har lidt flere muligheder når folk kommer og spørger mig til råds om hvad de skal købe, dels fordi at vi i vores introer bruger vores egne billeder i mange af artiklerne (og det ville se lidt mistænksomt ud hvis der kun var billeder af f.eks LG G2), og sidst men ikke mindst, så for at vi kan holde jer opdateret med information når produkterne bliver opdaterede.
Det giver os en god mulighed for at følge med i hvor ofte producenterne sender opdateringer ud til især deres topmodeller, og her skal Samsung, HTC, og Sony have stor ros.
De har nemlig løbende sendt en god del opdateringer ud til produkter som f.eks Sony Xperia Z1, HTC One, Samsung Galaxy S4, Samsung Galaxy Note 3, (de har alle fået Android 4.3) og til sammenligning har LG ikke sendt èn eneste opdatering ud til LG G2, ikke engang en lille “forbedrings-opdatering”, som den godt kunne trænge til da den har nogle småbugs der dog ikke ødelægger det store billede.
Android 4.4 til LG G2
Tilbage i November udtalte LG at:
LG Electronics vil udrulle KitKat OS opdateringen til LG G2 begyndende fra udgangen af Q1 2014 i Norden. Yderligere detaljer følger så snart disse er tilgængelige. Yderligere udmeldinger omkring KitKat OS tilgængelighed til øvrige LG mobilenheder vil blive meldt ud på et senere tidspunkt.
Sammen med videoen herunder tager vi det som om at LG er på sagen og at der ikke går alt for lang tid inden vi ser den ventede opdatering til G2, der iøvrigt springer direkte til Android 4.4 fra Android 4.2.2.
Videoen er optaget ved hjælp af en ny funktion i Android Kitkat der gør det muligt at foretage video-optagning af skærmen, altså en stor forbedring i forhold til at kunne tage et screenshot.
Har du selv en G2 kan du se at ændringerne er så minimale at hvis ikke at videoen viser at det rent faktisk er Android 4.4, så kunne man nemt tro at det bare var Android 4.2.2, hvis ikke det var for det var for de grå ikoner hele vejen hen i statusbaren.
Hej jeg vil høre om i kan hjælpe mig jeg har fået et tilbud på en G2 men det der går mig på det er en 16gb er der noget at være navns over jeg er ikke den der har vildt meget musik på. På forhånd tak Martin
jeg kan bedre lide det som det ser ud nu end med de der grå ikoner i toppen af skærmen det er kedeligt 🙁
Men det er synd at det er i plastic for jeg vil gerne ha en der ikke er i plastic 🙁
Så køb en HTC one eller en xperia z 😛
den har lidt fejl med sms widget når der kommer en besked og man skal skrive tilbage men ellers synes jeg at den er rigtig god og batteriet er det bedste jeg har oplevet 8)
super Lg. nu viser de langt om længe hvad de kan. så bliver g2 måske den første mobil med android 4.4 eller hvad?
fandme da osse på tide. efter det stunt LG smed os igennem med optimus 2X er det no more lg til mig nej tak du :-*
Yes så er ventetiden snart ovre 🙂