Samsungs smarte LED-pærer med Bluetooth kan nu erhverves i de danske butikker.
Samsungs seneste nyhed indenfor LED-lyskilder, de smarte LED-pærer, kan nu erhverves i de danske butikker.
Med de nye pærer, nærmere betegnet “Samsung Smart LED Classic” kan du via en Bluetooth-forbindelse til din smartphone eller tablet, kontrollere pærerne.
F.eks er det muligt at tænde og slukke pærerne, ligesom at du også kan justere lyset til “hyggeligt”, “koldt” eller “varmt”.
– Samsung langer ud efter Apple i ny reklame
Ud over at være nemme at styre skulle de smarte pærer ligeledes være økonomiske og har du en pære tændt 4 timer om dagen burde du i teorien ikke behøve at udskifte den de næste 10 år da pærerne har en levetid på 25.000 timer.
For at kunne kontrollere pærerne skal du installere applikationen “Samsung Smart LED Lamp” fra Google Play.
– Samsung har solgt 1 million Galaxy S5`er i Tyskland
Via app`en kan du styre 64 pærer på èn gang.
Claus Holm, administrerende direktør ved Samsung Danmark, siger om de smarte pærer:
Vi har mange års erfaring inden for LED-teknologi, der gør, at vi kan udvikle innovative, smarte løsninger såsom disse særdeles økonomiske, smarte LED-pærer. At kunne styre lyskilderne i hjemmet trådløst er blot begyndelsen på at gøre hjemmet endnu smartere.
Pærerne er tilgængelige i de danske butikker til en vejledende udsalgspris af 239 kroner stykket.