Ifølge et koreansk medie har Samsungs forudbestillinger på Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge slået alle rekorder.
Samsung er verdens største producent af smartphones, hvilket betyder at det ikke er nogen hemmelighed at især deres mobiler sælger godt.
Faktisk sælger deres produkter så godt at de i 2013 tjente mere alene end alle andre producenter tilsammen. Dette tal har dog ændret sig, men Samsung er stadig nummer 1 når det kommer til salg af smartphones.
Når man skal sælge mange produkter er markedsføring en af de vigtigste punkter og da markedsføring koster penge, og Samsung har masser af penge, er de allerede der foran en del af de andre producenter.
– Samsung retter fejl i Android Lollipop opdatering
Kan man samtidig lave et produkt som falder i forbrugernes smag har man opskriften på succes, og ifølge det koreanske medie, Korean Times, er dette netop hvad Samsung har formået med deres to nye topmodeller, Samsung Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge, der blev lanceret den 1. marts ved åbningen af MWC messen 2015.
– Android vs iOS, se de officielle salgstal for Danmark
En ny rapport fra Korean Times hævder nemlig at deres kilde, en person med en topstilling fra en forhandler, har bekræftet at Samsung har slået rekorden i forudbestillinger fra forhandlere (det er altså ikke det antal forbrugerne har bestilt, men det antal forhandlerne har bestilt), og der skulle ifølge dem være forudbestilt 15 millioner styks Samsung Galaxy S6 og ikke mindre end 5 millioner Galaxy S6 Edge.
Hvorvidt dette tal er sandt eller ej vides ikke, men Samsungs egen chef for deres mobile afdeling, J.K Shin, har selv udtalt at forudbestillingerne fra Samsungs partnere er “really huge”, og at han forventer at Galaxy S6 vil sælge bedre end forgængeren Galaxy S5 og Galaxy S4.
Du kan læse mere om de to nye enheder her.
Husk at du altid kan få hjælp i vores Samsung forum og at vi den næste måned har tilbud på panserglas og skærmbeskyttelse til Samsung.
Kilde via Keld Daugaard