Samsung retter fejl i Android Lollipop på SGS5 i ny opdatering

thumb samsung-galaxy-s5-vand-test

En opdatering til SGS5 der skal rette fejl i Android Lollipop er påbegyndt udrullet.

Samsung har været lidt for hurtigt ude med deres Android Lollipop til deres enheder, hvilket har resulteret i at en del af vores brugere har brokket sig over opdateringen.

 – Samsung Galaxy S5 bliver varm og dræner batteriet efter opdatering til Android Lollipop, hvad kan jeg gøre?

Det samme har brugere fra hele verden gjort og Samsung stoppede i forrige uge deres Android Lollipop opdatering.

Nogle af de mest udbredte fejl var at enheden blev varm, den brugte batteriet hurtigt, og kontakter stoppede konstant.

Derudover havde brugere af SGS5 lidt problemer med at finde den lydløse tilstand, hvilket var grunden til at vi lavede en guide om lydløs tilstand i Android Lollipop, samt hoppede WIFI hele tiden af og på.


Bliv ven med os på Facebook og få vores tophistorier samt de bedste tips og tricks direkte på din væg – KLIK HER


Ny opdatering tilgængelig nu

Nu melder flere brugere så ind at de netop nu har opdateret deres Samsung Galaxy S5 via Kies eller OTA, og at dømme på de tilsendte screenshots er der stadig tale om Android 5.0 Lollipop.

Dog er buildnummeret hoppet fra LRX21T.G900FXXU1BNL9 til FXXU1BOB7, og Mads Sørensen fra vores Facebookside bekræfter at ihvertfald følgende ting er løst:

  • WIFI hopper ikke af længere.
  • Lydløs tilstand som vi kender det er tilbage.
  • Fejl med kontakter er løst.

Hvis problemet med overophedning og et stort batteriforbrug også er blevet løst, så smid lige en kommentar under artiklen så vi kan tilføje det til listen.

Opdateret: Flere og flere brugere melder ind at problemet med at kontakterne stopper IKKE er løst. Vi havde et par brugere der meldte tilbage på den forrige artikel angående dette problem at hvis de deaktiverede Facebook-applikationen, så stoppede problemet. Dette er dog ikke bekræftet, men oplever du stadig at kontakterne stopper kan du give det et forsøg, og så prøve at lade være med at bruge Facebook-app`en.

Husk altid at synkronisere jeres kontakter mm, inden i opdaterer jeres SGS5.

Tak til Mads Sørensen, Renè Iversen og Sammi Aagaard.

Husk tilbud på Samsung skærmbeskyttelse: I kan den næste måned spare penge på at købe panserglas og skærmbeskyttelse til Samsung via AppsAndroid-shop.

Som altid er du velkommen i vores Android forum hvis du har brug for hjælp.

sgs5-android-lollipop

sgs5-lollipop

(16) kommentarer
  1. Efter en opdatering, og en efterfølgende factory reset, kører min også godt igen. Batteriet holder i nogle tilfælde (hypotetisk) op til flere dage.
    Ang. kontakter, der stopper, løste det sig i mit tilfælde ved at jeg afinstallerede alle opdateringer af Google+.

  2. ved ikke om det er Facebook/messenger der forårsager “Kontakter er stoppet”

    Jeg og min far har begge en SG5.
    Min har både Facebook & Messenger installeret hvor fejlen vises, ved min fars er der ikke installeret facebook eller messenger. Har ikke set skyggen af fejlbeskeden. Tror det er en af de 2 der er skyld i det.

    1. Tak for info, der er flere der har meldt ind om at det muligvis har noget at gøre med én af de to apps du nævner, så der må være noget om det 🙂

  3. Super fedt med noget input, jeg tilføjer det til artiklen. Kontakter stopper altså stadig, men ellers kører den bedre?

  4. Jeg har stadigvæk det problem med at kontakter stopper efter den nye opdatering pisse træls

  5. Har opdateret min s5

    man kan tydeligvis mærke forskel med performancen.

    Dog er jeg ikke ret sikker på det med kontakter er stoppet er fixet. Den viste det igen efter opdateringen.

  6. Fandme på tide Samsung 🙁 har været så træt af det her at jeg har overvejet at skifte til en anden producent 8)

  7. For mit vedkommende så er der ingen varme og en hastighedforøgelse af den anden verden…

Skriv kommentar
account_circle
email