Både Samsung og Blackberry har benægtet at Samsung vil opkøbe Blackberry, men nu har et nyt dokument atter sat ild i rygterne.
Det er blot nogle dage siden at verdens medier rapoorterede at Samsung ville opkøbe Blackberry, og blot timer efter at historien havde ramt internettet, benægtede Blackberry offentligt at et opkøb fra Samsungs side havde været på tale, og ej heller er det lige nu.
Samsung tog heller ikke lang tid om at benægte dette, hvilket er forståeligt da Blackberrys kursen på Blackberrys aktier røg i vejret så snart historien ramte internettet.
For køberne, i dette tilfæle Samsung, betyder det nemlig at den pris på 7.5 millarder dollars som de angiveligt skulle have budt, pludselig ville være i underkanten og Samsung ville derfor være nødsaget til at hoste op med flere mønter, da Blackberry grundet den højere kurs er steget i værdi.
Efter at begge parter har afvist disse påstande har der været stille omkring sagen, lige indtil nu hvor et dokument angiveligt skulle afsløre at der faktisk er noget om det.
Nyt dokument
Det er det canadiske medie, Financial Post, der har fået fingre i et dokument fra Evercore Partners, en investeringsbank, og dokumentet er udarbejdet til Samsung og viser hvordan et opkøb af Blackberry kan blive til.
Dokumentet er dateret tilbage til sidste kvartal af 2014, men en kilde siger til Financial Post at Samsung stadig er interesserede i at købe Blackberry hvis de kan blive enige om prisen.
Ifølge kilden er det Samsungs mål at ende op med at overtage Blackberry der både har en masse patenter og en kendt sikkerhedsplatform som Samsung får med i købet.
Om Samsung virkelig er ved at overveje et køb af Blackberry vides ikke, men vi holder jer selvfølgelig opdateret i sagen, og du kan med fordel følge os på Facebook og Google + for at få vores tophistorier direkte på din væg.