Samsung Galaxy Tab 7,7 er kommet på Samsung Thailands liste over enheder der vil blive opdateret til Android Jelly Bean.
ICS har været tilgængelig i nogle måneder, dog ikke herhjemme, så imens vi her i Danmark stadig sidder og venter på at Samsung Kies har en update til vores Galaxy Tab 7,7, så har andre lande siden november sidste år kunne opdatere til Android Ice Cream Sandwich.
Faktisk er overstående redaktør lidt i tvivl om den er blevet officielt tilgængelig i DK (jeg har ikke kunne finde noget via Kies), men jeg har taget kontakt til Samsung og opdaterer artiklen senere (og nej, der er intet pinligt i at drive den største Android hjemmeside i DK, og så finde ud af at min tablet har kunne opdateres den sidste måned…ahem).
– Hvordan opdaterer jeg firmware via Samsung Kies?
Er du ejer af en Samsung Galaxy tab 7,7 og har opdateret “rigtigt” (det er muligt at installere opdateringen fra Østrig manuelt), så smid lige en kommentar. Husk altid at opdatere Samsung Kies inden du bruger programmet.
Nu har Samsung Thailand så smidt et skema op, og minsandten om ikke Samsungs første 7,7″ tablet en med Super Amoled-skærm er nævnt.
Skærmen er netop et af højdepunkterne ved Samsung Galaxy Tab 7,7, og selv nyere Samsung tablets som Samsung Galaxy Note 10,1 kan ikke følge med når det kommer til skærmen.
Herunder ser du Samsung Galaxy Tab 7,7 (til venstre) ved siden af Samsung Galaxy Note 10,1, og det er tydeligt at skærmen på Tab 7,7 er bedre.
Du kan læse en anmeldelse af Samsung Galaxy Note 10,1 her, og af Galaxy Tab 7,7 her.
Via SamMobile