Samsung Galaxy S4 kan opdateres til Android Lollipop

thumb Samsung Galaxy S 4

Galaxy S4 modtager netop nu Android Lollipop.

Samsung Galaxy S4 kan netop nu opdateres til Android 5.0.1 Lollipop, og opdateringen er i disse dage over Danmark. Opdateringen bliver rullet ud via OTA, men du kan også opdatere den via Kies.

Opdateringen bringer nye funktioner med sig, og du vil blandt andet kunne bruge Smart Lock efter endt opdatering. Desværre har Samsung valgt, i deres egen version af Android Lollipop, at undlade muligheden for at oprette brugerprofiler. Ifølge en hjemmeside der ofte er ude med nyt angående Samsung før alle andre, så arbejder dog på at tilføje brugerprofiler i deres egen version af Android 5.1 til nye produkter som Samsung Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge.

Om Galaxy S4 også vil få denne opdatering vides i skrivende stund ikke, men du kan tjekke vores guide til alternativ til brugerprofiler på SGS6/Edge (det virker også på SGS5/SGS4) hvis du står og mangler lidt privatliv.

 – Se alle vores web-TV indslag om Galaxy S4

Da dette er en ret stor opdatering råder vi til at du opdaterer via wifi medmindre du har masser af data i dit mobil-abonnement.


Bliv ven med os på Google + og få vores tophistorier samt de bedste tips og tricks direkte på din væg – KLIK HER


Da vi testede Galaxy S4 tilbage i 2013 gav vi den næsten topkaraktér, og med Android Lollipop installeret på SGS4 bliver både ydelse og funktioner forbedret (forhåbentlig da) og det er dejligt at se at Samsung vælger at opdatere et produkt der er 2 år gammelt.

Da vi ikke har en SGS4 liggende her på redaktionen kan vi desværre ikke gå i dybden med hvad opdateringen indeholder og hvordan det virker i praksis, som vi f.eks har gjort når andre enheder er blevet opdateret.

Sidder du istedet med en SGS5 er der også en opdatering klar til dig.

Tak for tip og billeder til Morten Ølgaard fra AppsAndroid´s Facebookside.

Som i kan se på screenshottet herunder er der tale om GT19505, altså den originale SGS4. 

Husk: Vi har tilbud på Samsung panserglas og beskyttelsesfilm i vores AppsAndroid shop, og har du brug for hjælp er du velkommen i vores Samsung forum.

Du kan iøvrigt her læse vores test af Panzer panserglas og beskyttelsesfilm.

sgs4-android-lollipop 

(8) kommentarer
  1. Jeg opdaterede for Ca 2 måneder siden og synes min tlf har haft et ekstremt forbrug på jobliste efterfølgende.. er nødvendigt til at force stoppe den hele tiden ellers æder den bare strøm.. ellers er jeg godt tilfreds.. den bruger mindre strøm i dvale men den bruger merenår man bruger den.. men den er til gengæld også hurtigere til at åbne programmer og i menuerne..

    1. Jamen det er ikke den originale s4 du har så vel? Android Lollipop til S4 er først lige begyndt at rulle ud for nogle uger siden, så må det være S4+ du har ikke?

  2. kan godt lidt mærke at det er en 2 år gammel mobil syntes at nå jeg har stå med sgs 6 så har der været lidt mere glidende

Skriv kommentar
account_circle
email