Samsung Galaxy Alpha er lanceret. Se den danske pris og specifikationerne her.
Alt imens at rygterne fyger hen over internettet om en kommende Galaxy Alpha smartphone, lancerer Samsung den ventede mobil uden det store ståhej.
Noget af det som vi bla. i vores anmeldelser af Samsung produkter har kritiseret Samsung for, er designet, der hidtil har været udviklet og produceret i plastik.
Plastik er et glimrende materiale at lave smartphones og tablets i da det er yderst holdbart, men det føles ikke så lækkert som metal eller glas (forfatterens mening).
Det laver Samsung om på nu, og Galaxy Alpha kommer med en metalramme og en bagside af glas, og Galaxy Alpha har en tykkelse på blot 6.7 mm. Til sammenligning er Sony Xperia Z2 8.2 mm tyk og Samsung Galaxy S5 er 8.1 mm tyk.
I pressemeddelsen står der om det nye design:
Galaxy ALPHAS elegante æstetik og kompakte konstruktion repræsenterer et helt nyt design, skabt til dig, der ikke vil gå på kompromis med funktionalitet for at kunne udtrykke din personlige stil.
Afrundede hjørner,metalramme og en glat bagside, der er behagelig at røre ved,er nogle af de særlige kendetegn ved Galaxy ALPHAS stilrene design. For at forbedre brugeroplevelsen yderligere er Galaxy ALPHA en af de tyndeste Galaxy–produkter nogensinde, og ligger perfekt i hånden.
Samsung Galaxy Alpha specs:
- Samsungs egen Exynos Octa Core processor ( 1.8 GHz quadcore + 1.3 Ghz quadcore).
- 12 MP kamera bagpå og et 2.1 MP på fronten.
- 4.7″ Super Amoled skærm med en opløsning på 1280 x 720 pixels.
- Android 4.4.4 KitKat.
- 2 GB RAM og 32 GB intern hukommelse (ingen mulighed for micro-SD kort).
- 1.860 mAh batteri.
- Vægt: 115 gram.
- Fingeraftrykslæser.
- Ultra Power saving mode/download booster/private mode.
Som i kan se er der tale om et yderst spændende produkt, og med mange af de samme muligheder som vi ser på flagskibet Galaxy S5 (dog er Galaxy Alpha ikke vandtæt) bliver det spændende at se om samsung atter en gang har fat i en sællert.
Claus Holm, managing director for Samsung Danmark, siger om Alpha:
Galaxy ALPHA er skabtud fra hvad brugerne efterspørger. Med sit helt nyt udseende byder Galaxy ALPHA på både finesse og funktionalitet ved at kombinere elegant design med den teknologi, vi ved, at voreskunderønsker og forventer fra et Galaxy–produkt.
Samsung Galaxy Alpha kan købes i de danske butikker i farverne hvid, sort, guld, og blå fra den 12. september til en vejledende udsalgspris på 4995 kroner.
Har en den er rigtig lækker og perfekt størrelse.
Ahahah sådan Samsung!
Nu har de arbejdet så meget på at få deres enheder til at fungere 100%, at de endelig har tid til at lave et rigtigt fint design i metal.
Det er da dejligt 😀
Ikk interesant til samme pris som sgs5 🙁
Skider jeg på den skal jeg ha 8)