Test af Philips Smart alt-i-en PC med Android en 23″ fuld HD skærm.
Fremhævede specifikationer:
- 23″ eller 21.5 LCD fuld HD skærm (1920 x 1080)
- Android 4.2 Jelly Bean
- 2 GB RAM
- Bluetooth og WIFI
- 1.6 GHz quadcore processor (NVIDIA Tegra T33)
- 8 GB intern hukommelse med mulighed for udvidelse via ekstern hukommelse
- 1 MP front webcam
- Stereohøjtalere
Udseende:
Philips Smart alt-i-en PC kommer i to størrelser hvoraf vi i test-perioden har haft 23″ modellen. Specifikationerne på både 21.5″ modellen og 23″ modellen er de samme.
Materialevalget er plast, og bagpå er overfladen lidt rillet, hvilket giver et godt indtryk hvis den står et sted hvor man kan se bagsiden.
Det er også bagpå vi finder vippefoden og indgange til PC, HDMI, lyd, USB osv. Desværre er stikkene placeret så de vender nedad, og det så langt nede imod bordet hvorpå Philips Smart alt-i-en PC står på, at man er nødt til at have fat i produktet for at tilslutte f.eks et USB-stik.
Foran har vi skærmen og den blanksorte kant rundt om (bezel) der godt kunne have været en anelse mindre.
Under skærmen er der touch-knapper, hvilket gør det nemt at skifte fra Android til f.eks Windows hvis du har brugt Philips Smart alt-i-en PC i din PC opsætning, og det er også her du skruer op og ned for lyden, samt tænder og slukker for skærmen.
Alt i alt er jeg tilfreds med designet og tiltrods for at produktet fylder lidt mere end hvad jeg havde håbet på, så er det et pænt produkt når det bare står der på bordet.
Bras eller….
Det første jeg ville gøre da jeg pakkede Philips Smart alt-i-en PCèn ud af salgsæsken var at stille den op på bordet, og idet jeg gjorde dette røg “beholderen” til vippefiden ud af sine faste rammer.
Ved nærmere eftersyn må jeg konstatere at det godt kunne være lidt bedre kvalitestsmæssigt.
Vippefoden i sig selv har dog ikke voldet os problemer i testperioden og den er nem at bruge og virker solid nok. det er selveste det plastiklåg der dækker for der hvor vippefoden er placeret på produktet der nemt knipser af (ihvertfald på vores test-produkt).
Selveste produktet i sig selv kan nemt vrides og jeg ville gerne have haft at det var noget hårdere plastik der belv brugt.
Min 23″ skærm til min PC er også i ren plast og den kan jeg ikke vride på samme måde.
Skærmen:
Skærmen er jeg rigtig godt tilfreds med. Da det er en LCD skærm kan nogle af farverne godt virke lidt matte, men skærmen er flot og så kan der afspilles film i fuld HD.
Imens at den blanksorte kant rundt omkring skærmen hurtigt bliver fedtet til hvis man rører ved den, synes jeg at skærmen klarer det ganske godt.
Medmindre det selvfølgelig er børnenes marmeladefingre, så er skærmen ikke en fedtmagnet i forhold til f.eks visse smartphones.
Jeg har brugt den dagligt i en måned og skærmen reagerer når jeg rører ved den, både når jeg scroller rundt inde i menuerne, men også når jeg ser film og spiller.
Lysstyrken er på 100% konstant, og der kunne jeg godt have haft mulighed for at have lidt lys til gode således at jeg kunne nøjes med at stille lysstyrken på 80%, men så bliver skærmen for mørk hvis det er midt på dagen.
Praksis:
Til trods for at jeg jo i forvejen har en skærm tilføjet til mit PC-setup, og faktisk ikke har brugt philips Smart alt-i-en PC som PC, så kommer vi til at mangle den i hverdagen som en ekstra skærm når vi sidder i køkkenet eller når ungerne skal leje film via Youbio (har kun netflix i mit fladskærm), og da vi snakker en fuld HD skærm er film en nydelse at se på denne.
En anden ting der virker rigtig godt er lyden. lyden er klar og det er kun ved dansk-oversatte film at vi har været nødt til at bruge en Bluetooth-højtaler for at få lyden højt nok op i styrke.
Bluetooth er der ingen problemer med og Philips Smart alt-i-en PC er ikke hoppet af WIFI èn eneste gang i test-perioden.
Det går også smertefrit at bruge mus på Android brugerfladen via Bluetooth, desværre kan det ikke lade sig gøre at benytte det ellers dejligt store tastatur når kun en mus er tilsluttet, det har jeg manglet nogle gange. Så har du tilsluttet en mus skal du osse have tilsluttet et tastatur.
Når produktet er sat op i mit PC-setup er det nemt at skifte imellem Windows og Android og selvom jeg kun kort har testet denne mulighed har det ikke voldt problemer.
Det der derimod volder problemer er touchknapperne under skærmen, da de er meget små og jeg er ofte kommet til at trykke på en forkert knap.
Da brugerfladen er Android, og den mere eller mindre rene af slagsen, kører det hele fint og der er ingen lag når man scroller igennem de 5 startskærme man har til rådighed.
Du kan se videoen herunder (8 minutter lang) for at kigge nærmere på brugerfladen.
Kan afspilles i fuld HD
Konklusion:
Philips Smart alt-i-en PC har ikke noget eksternt batteri hvilket betyder at den hele tiden skal have strøm. Sammen med at den er lidt tung at slæbe rundt på, passer de reklamebilleder af børn der har den liggende på sofaen og bruger den som en tablet, ikke helt med virkeligheden.
De har godt nok sørget for at smide en god lang ledning med i salgskassen, men jeg tvivler på at du nogensinde vil få den brugt som tablet (som du bruger din tablet nu – lige hurtig henter den hvis du skal tjekke noget). Det er den alt for stor og klodset til.
Den er derimod glimrende at bruge som tablet hvis du har den stående på et bord og børnene synes at “var rigtig fedt” at spille spil på den store skærm, ligesom at den er helt perfekt til film.
Nu er det nok ikke nogen hemmelighed at jeg elsker Android, så jeg kunne godt finde på at købe den, men uden et eksternt batteri har jeg svært ved at se hvor markedet er, så her er et par forslag til dig hvis du er blevet forelsket og skal forklare konen hvorfor i bare ikke kan leve uden:
- Som stående tablet i køkkenet så du både har en digital opslagstavle så du ikke glemmer jeres bryllupsdag, og muligheden for at se film.
- På børneværelset på et lille bord. Så behøver børnene ikke låne din tablet konstant, og de kan se Netflix osv for sig selv.
Jeg kan i mit PC-setup ikke nå skærmen, men hvis du kan det, så er dette også en mulighed som vi nævnte før.
Philips Smart alt-i-en PC har kørt uden problemer i hele test-perioden og alt virker som det skal.
Frontkameraet tager forholdsvis gode optagelser, så det kan også godt bruges.
Det der trækker ned i karaktér er designet og så skulle prisen have været en anelse lavere, men redaktionen på AppsAndroid.dk anbefaler Philips Smart alt-i-en PC, og giver den 5/6.
21.5″ versionen kan erhverves for omkring 3299 kroner og 23″ versionen koster omkring 3499 kroner.
Vurdering: 5/6
super fedt produkt men lie for dyr som andre har nevnt 🙁
Ku da os godt 🙂
jeg har bestilt en efter jeres test så nu glæder jeg mig til at min bror kommer med den kommer. 😛
Ku da godt ha sådan en der hjemme men ikk noet jeg ville invistere i.
dejligt med en anmeldelse der ikke tager en halv time at komme igennem for en gangs skyld 🙂 læser alle jeres anmeldelser men de bliver for lidt lisom for lange nogen gange sorry 😛
ved ikk hva jeg skulle bruge den til men den er fed 😛
Jeg ville bru den til at spille angry birds på 😛
tak høy.den har jeg ventet på at du sku bliv ferdig med 🙂
god men en lidt kort test i forhold til hvad du plejer hr Høy 😛
ku godt brue den i køkkenet som kalender og så ku knægtene se ramasjang om morgenen ved spisebordet.ku ikk finde på at brue den i mit setup 8) 8)
den er fed men lidt for dyr til min økonomi. måske jeg sku ønske mig en i julegave 8)
go test og jeg har glædet mig til den for vi mangler en skærm i stuen når vi sidder alle i familien og spiller så hvis i siger god for den køber jeg den 🙂