Helt ny OnePlus 6 med iPhone X “hak”, glas-bagside og Snapdragon 845 processor

Efter nogle lidt kedelige måneder i slutningen af sidste år, og starten af 2018, er vi endelig i gang igen på fuld knald. Med Samsungs nylige lancering af Galaxy S9 og S9+, begynder de fleste af producenternes topmodeller lige så stille at dukke op, enten på rygtebasis eller ved lanceringer. Det gælder også kinesiske OnePlus, som snart ventes klar med version 6 af den populære Androidmobil.

Vi ved allerede (næsten med sikkerhed) at den også får et hak i tuden (toppen) – som vi så med iPhone X sidste år – og som også ser ud til at ske med hele Huaweis nye P20-familie af smartphones. Producenten ser desuden ud til at skifte plast-materialet ud med glas på bagsiden (måske i led med trådløs opladning?). Nu melder AndroidCentral også om benchmarks, som tegner godt.

Benchmarken er fra AnTuTu, og viser tal i omegnen af 276.000, hvilket synes at bekræfte den nye Snapdragon 845 processor, som næsten alle top-Androids kommer til at køre på i år (med undtagelse af procenter der fremstiller deres egne bud, som fx Samsung (Exynos), Huawei (Kirin) etc.

Hvad siger du? Kunne du tænke dig den nye Oneplus 6? Læg en kommentar herunder.

Skriv kommentar
account_circle
email