OI safe

OI safe til Android er en “sikkerhedboks”, som kun de der kender koden til kan komme ind i. OI safe er gratis og kan hentes ved at scanne koden længere nede på siden..

Hvis du er bare lidt ligesom mig, så har du mange kodeord til mange websider. OI safe hjælper dig med at gemme disse koder et sikkert sted. Når du første gang åbner OI safe, bliver du bedt om at oprette et master password, og det er vigtigt at du husker det, da det er din fremtidige nøgle til din OI safe sikkerhedsboks.

Funktioner og indstillinger:

Der er mulighed for at oprette mapper som “websider” eller “Android nyheder”. I hver af disse mapper kan du så oprette punkter som “Appsandroid.dk login” eller “Mobilsiden.dk”. Når du opretter et nyt emne har du følgende muligheder at udfylde:

  • Description(beskrivelse)
  • Website(websidens URL adresse)
  • Username(brugernavn)
  • Password(kodeord)
  • Notes(ekstra notater)

Til højre for URL adressen er der en “go” knap. Når du trykker på den bliver du viderestillet til websiden, og OI safe gemmer automatisk dit kodeord i udklipsholderen, så du kun behøver at huske og indtaste dit brugernavn.

Der er mulighed for at tage backups til dit micro SD kort, samt for at gendanne dem efter et “hard reset” eller hvis du skifter din Android mobiltelefon ud med en anden Android.

Oppe i statusbaren er der en nøgle der minder dig om at OI safe er åben. Du kan løse ved at hive dtatusbaren ned, og trykke.

Under indstillinger er der følgende muligheder:

  • Allow external acces(give andre apps lov til at beskytte data med OI safe)
  • Auto lock timeout(hvor lang tid der skal gå inden OI safe låser sig selv)
  • Lock on screen lock(skal OI safe låses når du slukker mobiltelefonen)

Brugervenlighed:

OI safe er rimelig nem at gå til. I forhold til lignende Android apps, er OI safe simpel at bruge. Du trykker bare på menu knappen for at oprette et nyt emne. En del af brugervenligheden ligger selvfælgelig også i at dit kodeord bliver kopieret ind i udklipsholderen. At tage backups tager heller ikke lang tid, og alt kan gøres ved at trykke på menuknappen.

Praksis:

Jeg har brugt OI safe i nogle måneder, og jeg har skiftet min mobiltelefon to gange. Begge gange var det nemt at først downloade OI safe fra Android market, og derefter genoprette alle mine kodeord fra micro SD kortet. Jeg har brugt applikationen på Android 2,1 og 2,2 uden nogen problemer.

Konklusion:

Hvis du har brug for at kunne gemme dine kodeord til dine websider et sikkert sted, så er OI safe ihvertfald værd at tænke på. Hvis du også har brug for at gemme SIM koder, Dankortkoder og lignende, så er der andre Android apps der har de muligheder. OI safe er kun til websider.

Testet version: 1.2.4

Min vurdering: 4/5

 


AndroidMarket_ikon_50  OI safe Android market
Android_market_PC  OI safe Android market
appbrain_ikon_48  OI safe Appbrain. com

Eller scan koden med din Android mobiltelefon: 

 

OI_safe_Android_QR


Tryk for større billede
OI_safe_1 OI_safe2
OI_safe3 OI_safe4

 


Brugervurdering:

Skriv kommentar
account_circle
email