Nye rygter vil at det bliver LG der skal producere det første Silver-produkt, der bliver Nexus-seriens afløser.
Vi har før rapporteret at Nexus-branded i 2015 vil blive erstattet af Silver-linjen, en ny linje af premium-produkter.
Dette vil give Google noget mere kontrol over high-end markedet der lige nu tilhører Samsung, da Google vil betale producenterne for at udvikle Silver-produkter.
Så er spørgsmålet blot hvem der får æren af at udvikle det første produkt i den nye serie, og ifølge overlæk`eren af dem alle, @evleaks, så bliver det atter en gang LG der bliver valgt til at finpudse det ydre af den første mobil i serien.
LG står både bag Nexus 4 og 5, og det bliver også LG der som de første skal vise verden hvad den modificerede version af Android til gadgets kan, nemlig Android Wear, i form af LG G Watch.
Ifølge Evleaks vil der altså ikke komme nogen Nexus 6, men det er stadig LG der vil stå bag det første produkt der vil have en Snapdragon MSM8994 i sig.
Vi kan forvente at se den nye Silver-linje blive præsenteret allerede i februar 2015, og den nye linje skulle, ligesom alle Sony´s produkter, være støv og vandtætte.
Relaterede artikler:
– Ingen Android Wear til Sony Smartwatch
– Flere lækkede billeder af LG G3 der måske er vandtæt
– Se hvor langt Google er kommet med de selvkørende biler
– Google lancerer gratis kamera app