LG Optimus G kommer uden 4G ved TDC

LG Optimus G smartphone

Når LG`s nyeste 4G smartphone LG optimus G, akommer i butikkerne hos TDC bliver det uden 4G.

En af de ting der bliver fremhævet som salgsargument for at skulle investere i en LG Optimus G er muligheden for 4G LTE. 

Derfor er det vigtigt at bemærke at hvis du køber den igennem Danmarks største teleselskab TDC i den kommende tid vil du ikke som TDC-kunde kunne benytte 4G på LG Optimus G. TDC har som den eneste teleudbyder herhjemme nemlig ikke åbnet op for adgangen til 4G LTE.

Når TDC får åbnet for sluserne kræver det dog blot en opdatering til kunderne før de kan bruge 4G. Kommunikationsmedarbejder ved TDC, Camilla Sebelius, udtaler til Mobilsiden.dk at:

“Jeg kan fortælle at LG Optimus G ikke har aktiveret 4G ved lanceringen i vores butikker. Når vi er klar til at åbne 4G-nettet, vil kunderne få en softwareopdatering, der aktiverer muligheden for at bruge dette net også”. 

Vi var rigtig glade for LG`s nye flagskib, og du kan læse vores test af LG optimus G her.

Køber du din LG Optimus G ved TDC og skifter udbyder kan du benytte 4G med det samme. Det skriver Mobilsiden.dk i dag.

(1) kommentar
Skriv kommentar
account_circle
email