Ved hjælp fra en Android app kan teknikere nu udføre fejlsøgning og analyse på LG`s DX-produkter via deres Android smartphone.
SIMS er et digitalt serviceværktøj, og det giver teknikeren et præcist billede af hvad der foregår inde i systemet på samtlige af LG`s klimaanlæg og varmepumper.
Det betyder at der ikke er behov for at køre lange testsekvenser eller at skille varmepumpen ad for at foretage en fejlsøgning.
Med SIMS-app`en installeret på en Android smartphone kan teknikeren tilkoble sig varmepumpen eller klimaanlægget, og kan derefter aflæse strømforbrug, effekt, og andre vigtige driftsinformationer. Det er muligt at logge varmepumpens drift for at sikre optimal kørsel.
Stefan Lögdberg, teknisk chef for varmepumper i LG Electronics Norden, siger om SIMS:
“Vi er stolte over, at vi som den første producent på markedet tilbyder dette fleksible analyseværktøj, der vil højne servicekvaliteten og gøre arbejdet nemmere for de af vores partnere og certificerede installatører, der arbejder med LG’s klimaanlæg og varmepumpe”.
For os der er slutbrugere kan dette betyde kortere servicetid og mindre økonomiske omkostninger.
Kilde: LG
Jeg kan ikke finde denne app.
Hjælp!!!!!