LG klar med LED TV-serie med nyt design

LG har udviklet et helt nyt design til nye TV-serie, som også består af mange lækre funktioner.

Kig lige på billedet øverst her i artiklen. Uanset om man sover med sin Android mobil om natten (ligesom mig) for at den ikke skal fryse, så må der være mundvand i mundvigen på enhver der læser denne artikel.

Nå, men i må undskylde min iver, men hvis ikke jeg kan dele den med jer, så hvem da?

LG skriver:

“De nye modeller har det helt opdaterede Smart TV-koncept og den nye version af fjernbetjeningen Magic Remote, som man med lethed kan bruge til at navigere rundt på internettet og blandt sine favorit-apps. Fjernbetjeningen lader dig pege og klikke, men giver nu også mulighed for at scrolle, gennemføre kommandoer via bevægelser og styre tekstinput ved hjælp af din stemme. Den behagelige og brugervenlige nye grænseflade, Dashboard 2.0, gør det samtidig muligt at placere sine apps, hvor man selv vil have dem.

Topmodellerne LM960V og LM860V har desuden dual core-processor, hvilket gør Smart-TV-oplevelsen op til fire gange hurtigere end tidligere. Den nye delingsfunktion, Smartshare 2.0, er en ny enkel måde at dele indhold mellem enhederne. Billedet fra en bærbar computer, smartphone eller tablet kan for eksempel deles på tv’et, og på LM960V og LM860V kan billedet fra tv’et tilmed deles mellem alle enhederne. Det hele fungerer naturligvis trådløst”.

Læs også: Google TV får nye partnere.

3D er der gjort meget ud af. F.eks kan du selv bestemme dybden af 3D, og det er muligt at justere således at du kan gå fra 3D til 2D.

“Den nye serie har LG Cinema 3D, hvilket leverer en skarp og tydelig Full HD 3D-oplevelse, når de lette og behagelige briller anvendes. LG vil i løbet af 2012 lancere forskellige varianter af Cinema 3D-brillerne. Alt fra børnebriller til de mindste til clip-ons til dem, som i forvejen bærer briller og designerbriller fra Alain Mikli”.

LG_TV_med_Android

 

LG har følgende varianter til rådighed, og vil naturligvis fremvise dem på CES: 

  • LM960V:
  • NANO Full LED
  • 47, 55 og 84 tommer (84 tommer kommer i det andet halvår af 2012)
  • Cinema 3D inklusive fire par 3D-briller & Dual-Play briller
  • Smart TV inklusive stemmestyret Magic Motion fjernbetjening
  • Dual Core-processor
  • Indbygget WiFi-support
  • MCI 1000

 

  • LM860V:
  • LED Plus
  • 55, 47 og 42 tommer
  • Cinema 3D inklusive fire par 3D-briller & Dual-Play briller
  • Smart TV inklusive stemmestyret Magic Motion fjernbetjening
  • Dual Core-processor
  • Indbygget WiFi-support
  • MCI 800

 

  • LM760T:
  • LED Plus
  • 55, 47 og 42 tommer
  • Cinema 3D inklusive fire par 3D-briller
  • Smart-TV inklusive Magic Motion fjernbetjening
  • Indbygget WiFi-support
  • MCI 800

 

  • LM670T:
  • LED Plus
  • 55, 47, og 42 tommer
  • Cinema 3D inklusive fire par 3D-briller
  • Smart-TV inklusive Magic Motion fjernbetjening
  • Indbygget WiFi-support
  • MCI 400

 

  • LM660T:
  • LED Plus
  • 55, 47, 42 og 32 tommer
  • Cinema 3D inklusive fire par 3D-briller
  • Smart-TV inklusive Magic Motion fjernbetjening
  • Indbygget WiFi-support
  • MCI 400

 

  • LM669T:
  • Samme specifikationer som LM660T, men med hvid ramme og fod
  • 47, 42 og 32 tommer

Skriv kommentar
account_circle
email