LG G4 kommer måske først til april

thumb LG

Ifølge de nyeste rygter vil vi først se LG G4 midt i april. 

MWC 2015 i Barcelona slår dørene op ved næste måned-skifte, og vi forventer at se både Samsung Galaxy S6 og HTC One M9 præsenteret på messen.

Hvis vi skal tro på de seneste rygter vil Sony´s næste flagskib, Sony Xperia Z4, først blive præsenteret til sommer, og nu ser det ud til at vi også må vente med at se den kommende LG G4.

Ifølge Korean Times er LG nemlig ikke helt færdig med at udvikle LG G4, og ved at vente til april med at lancere denne, vil producenter som Samsung og HTC ikke stjæle noget af spotlyset fra LG`s kommende topmodel, hvilket giver mening.

Sidste år lancerede LG deres flagskib 2014, G3, senere på året, nemlig den 27. maj, i forhold til nogle af de andre konkurrenter, hvilket gav dem lidt luft imellem Samsungs lancering om foråret og Apple`s lancering senere på året.

Korean Times har oplysningerne fra en kilde der er bekendt med sagen, men husk på at LG ikke selv har meldt noget ud, så på nuværende tidspunkt må alt dette blot betegnes som rygter.

LG G4 forventes at komme med en Snapdragon 810 chip, en 5.5″ QHD skærm, 3 eller 4 GB RAM, og 16/32 GB intern hukommelse. Kameraet bagpå formodes at blive et 16 MP med optisk billedstabillisering.

LG G4 vil selvfølgelig køre Android Lollipop fra start og bibeholde knapperne bagpå (rear keys) som LG første gang introducerede på LG G2

Kilde 

Skriv kommentar
account_circle
email