Dansk video-unboxing af LG G4.
Redaktionen på AppsAndroid.dk har netop modtaget LG G4 og vanen tro vil vi unboxe den sammen med jer i en unboxing video.
LG G4 er LG´s nyeste flagskib og ganske som da LG lancerede LG G2, hvor de tog en chance og placerede de fysiske knapper (som normalt sidder på siderne – tænd/sluk og volume op/ned) bagpå, har LG også med G4 taget en chance.
LG har nemlig lanceret en smartphone med ægte naturfarvet læder på bagsiden, og at dømme på nogle af de kommentarer i (vores læsere) har skrevet rundt omkring her på sitet og på vores Facebookside, så er der meget delte meninger om hvorvidt at læder hører til bagpå en smartphone eller ej.
– LG G4 dansk pris og tilgængelighed
Da LG lancerede G4 var min første tanke at læder nok ikke lige var min kop kaffe (ja jeg drikker kun kaffe, ikke te), og selvom jeg kun meget kort har haft LG G4 imellem mine hænder, og det er for tidligt at komme med en konklusion, så er jeg glædelig overrasket over både følelsen af læderet, samt hvordan det passer ind i hele designet.
Læderet giver iøvrigt et godt grip på G4 og som du kan i videoen herunder så er det nemt at knipse bagsiden på og af hvis du f.eks skal isætte dit SIM eller micro SD kort, eller udskifte det udtagelige batteri.
LG G4 specs:
- Brugerflade: Android Lollipop 5.1 med LG UX 4.0.
- Vægten: 155 gram.
- LG G4 måler 148.9 x 76.1 x 9.8 mm.
- 5.5″ IPS LCD (qHD) skærm med en opløsning på 1440 x 2560 pixels med en ppi på 538.
- 16 MP primært kamera med optisk billedstabillisering, og laserfokus (f/1.8 optik med 1/2.6″ sensor).
- 8 MP kamera på fronten.
- Snapdragon 808 chip, hexacore – 2 x 1.8 GHz og 4 x 1.5 GHz CPU (64-bit) med Adreno 418 GPU.
- 3 GB RAM.
- 32 GB intern hukommelse (med mulighed for udvidelse af hukommelsen via micro SD kort op til 128 GB).
- Batteriet er på 3.000 mAh og er udtageligt.
- Der er ydermere 4G, Bluetooth 4.1, NFC, WIFI, A-GPS mm.
LG G4 kan købes i Danmark fra første uge i juni og læder-versionen har en vejledende udsalgspris på 5.489 DKK og plastik-version er sat til 4.989 DKK.
Vi får snart Panzer panserglas til LG G4 i vores AppsAndroid shop, og du kan også købe LG G4 beskyttelsesfilm.
I vores ridse og hammer-test af Panzer panserglas og beskyttelsesfilm kan du læse mere om hvad det kan holde til.
Er du til G4 kan du med fordel følge vores LG G4 samling på Google +, eller LG G4 boardet på Pinterest for at blive holdt opdateret med nyt i henhold til G4.
Er du udelukkende til videoer kan du tjekke vores LG G4 playliste der i løbet af de næste 14 dage vil blive opdateret med nye videoer.
LG G4 dansk unboxing
I den danske unboxing video herunder kigger vi på LG G4 og laver en meget hurtig vs med Samsung Galaxy S6 Edge og Sony Xperia Z3 og LG G2 hvor vi sammenligner størrelsen på de 4 smartphones.
Da vores el-net har sygemeldt sig havde jeg ikke de fornødne lyskilder som jeg normalt bruger når jeg laver videoer, men jeg blev enig med de andre om at det var bedre at få en video ud til jer der måske ikke var helt perfekt, end at vente til på mandag.
LG G4 har efterladt et positivt indtryk på mig, især er jeg glad for skærmen der virkelig er flot, samt ligger den godt i hånden på mig, og jeg glæder mig til at teste den for at se om jeg stadig er lige så positiv om 14 dage, efter at have brugt G4 som min standard smartphone.
Har du problemer med at afspille videoen herunder kan du her se vores unboxing af LG G4.
LG G4 unboxing
Har lige bestilt en her til morgen 😉
De to steder jeg har set den til salg, CallMe og Elgiganten, skriver begge steder at headset ER inkluderet i pakken, men har også set udenlandske unboxing videoer af LG G4 og der var heller ikke headset med.
Det er godt at de inkluderer det, for headsettet til LG G3 er det bedste jeg nogensinde har fået leveret med en telefon. Især pasformen og det flade kabel er godt og lyden fejler bestemt heller ingen ting.
Et lille trick er at bytte om på venstre og højre side hvis du ligger med hovedet på puden. Så passer de mindre godt, men derved blokeres ikke for lyden i det øre du ligger på. Jeg kan i hvert fald intet høre i den side jeg ligger på hvis de sidder i den “rigtige” side.
I øvrigt er en af de bedste features ved LG G3 er Knock-Code og Smart Unlock og de må også være at finde på G4. Smart Unlock betyder at man kan låse telefonen op når den er forbundet med en bestemt (eller flere) bluetooth enheder og når man som jeg har et smartwatch, er det noget jeg virkelig elsker.
Eneste scenarie, hvor nogen muligvis øsnker ikke at benytte dette må være hvis mann er bange for at ens bedre halvdel kigger telefonen igennem når man er tæt på, men befinder sig i et andet værelse 😛
Der er en guide til node af funktioner i smart lock herhttp: https://www.appsandroid.dk/guider-og-tips/rad-og-tips/2760-smart-lock-i-android-lollipop.html
Og det er sgi smart 😛
For dyr. Har g2 og kunne godt opgradere til g4 hvis ikke den er så dyr 🙁
CallMe har den til 4920,50kr i læder og 4680,50kr med plastikbagside og inkl. trådløs oplader og Quick Circle Cover hvis du køber en pakke med taletid. Jeg skifter selv over uanset om jeg køber den eller ej, for det er en langt bedre pris for mig end Telmore, så vidt jeg kan se. De har også gebyr- og rentefri til 199kr i 2 år. Til LG G3 kostede den trådløse oplader vist ca. 200kr (samme model til G4 så vidt jeg kan se) og casen ligeså. Opladeren er fin, men casen var ikke lige mig.
Den med plastikbagside har jeg set beskrevet som glat, endda glattere end G3. Full grain læder ældes med ynde, er stærkest og føles og synes bedre end noget andet.
Standard med læder er at der kommer et plastikbagcover med også, men om det er tilfældet hos CallMe aner jeg ikke.
Vildt ha den g4 nu var osse i tvivl om det med læderet men ikke længere 🙂
fin unboxing men du må gerne være lidt mere vild i det hr Høy 😉 lidt mere spræl på og så er den hjemme 8) 8)
har stillet dig et spørgsmål på youtube men vil gern vid om den bliver meget varm bagpå når du bruger den g4?
har oprettet en tråd i forum om fordele og ulemper ved LG G4: https://www.appsandroid.dk/forum/lg/10005-lg-g4-fordele-og-ulemper.html
du laver noen goe videoer og sys det er kanon at i ikk smider alt muligt flimmer flammer ind over videoerne. det er bare simpelt og lie til bliv ved med det 🙂
men din stemme er tit for lav så det ku i ændre hvis i vil ha et godt råd 😛