LG`s kommende kurvede smartphone er her afbilledet i et par læk.
Det ser ud som at kurvede displays på smartphones er det nye sort (for nogle om ikke andet), og LG og Samsung er i front når det kommer til flexilble skærme til smartphones.
Samsung lancerede i forrige uge Galaxy Round der har et horisontalt kurvet display (5,7″). Den endnu ikke officielle LG G Flex har, som i kan se billederne herunder et vertikalt kurvet display (6″ OLED), og samme rear keys som flagskibet LG G2 også kommer med. I det hele taget tror jeg at vi skal forvente en kurvet og lidt større version af G2, lidt ligesom at Galaxy Round godt kunne minde meget om Note 3.
Da jeg endnu ikke har prøvet nogle af omtalte mobiler kan jeg kun gisne om hvad fordelen ved et buet display skulle være, men umiddelbart tænker jeg at fordelen ved et horisontalt buet display er at vi kan få en større skærm uden at skulle strække fingrene mere end ved en skærm der er lidt mindre.
Fordelen ved et display der kurver vertikalt er at genspejlingen ikke bliver så voldsom når vi bevæger os rundt, noget som vi har set (i en meget mindre grad) på andre mobiler som f.eks Samsung Galaxy Nexus.
Jeg tænker dog at hvis du som mig er til film på smartphones, at så er LG G Flex et bedre valg end Galaxy Round grundet at kurvingen, når mobilen ligger i landscape-mode, er perfekt til film.
LG G Flex skulle komme med et 13 MP kamera ligesom Galaxy Round og G2. Derudover er et godt bud 2 GB RAM og en Snapdragon 800 systemchip, samt Android 4.2.2.
Kan hilse og sige at hvis den er lige så fed som G2 så kunne jeg godt 8) 8)
Jo da den er for fed 🙂
Jeg kan overhovedet ikke se fordelen 🙁