LG har netop lanceret deres anden generation af Optimus L smartphones, nemlig LG Optimus L 2 serien.
Siden LG lancerede deres Optimus L serie tilbage i 2012 på MWC, har de solgt omkring 10 millioner enheder i løbet af de første 10 salgsmåneder, og LG regner med at den succes også skal følge deres “L2” serie.
Den første LG smartphone i den nye serie kommer allerede til Rusland i næste uge, og bliver en dual-SIM med kaldenavnet LG Optimus L7 2, derefter vil LG Optimus L3 2 og LG Optimus L5 2 følge trop.
LG Optimus L7 2 har følgende specifikationer:
- 1 GHz dualcore processor
- 4 GB intern hukommelse/ + SD-kort
- 768 MB RAM
- 4,3″ WGA IPS skærm
- 8 MP kamera bagpå
- Android 4.1.2 Jelly Bean
- Batteri på 2.460 mAh