Min søn på 8 år har den gamle model af Wildfire. I søndags, omkring kl 16 var han så nede at kælke i den smule sne der er tilbage.
Omkring kl 1730 kommer han op. Han har haft sin mobil i inderlommen på jakken. Normalt har han den ikke med når han kælker, og de gange han har den med ude hos venner, plejer farmanden her at tjekke om den er med hjemme igen, men ikke i søndags.
Det skulle vise sig at være en dum ting, for i går aftes omkring kl 19:45 skal jeg ordne en ringetone til ham, men ingen HTC Wildfire nogle steder i lejligheden. Til sidst beslutter jeg mig for at vi går ned og kigger på kælkebakken for at se om den er der. Ganske rigtigt, der i sneen lå hans hvide HTC Wildfire i lyset af min kraftige lommelygte. Batteriet bliver straks taget ud, og den bliver lagt til tørre natten over, og kl 8 i morges lage jeg den på en radiator.
Her da kl var 11 satte jeg batteriet i, og trykkede for at tænde den. Min forventning var, at da den havde ligget i sneen i over 24 timer og i minus grader, så den var færdig. Jeg blev snydt. Mobilen startede op, den var godt nok drænet for strøm men virker og batteriet står som god.
Må sige at HTC har overrasket mig på det område. Jeg tror vi havde minus 10 natten til mandag, og mobilen overlevede det.
Hilsen Fenris