Hvad får vi med Android 5.0 Lollipop?

thumb android-lollipop

Android 5.0 Lollipop er netop blevet lanceret, men hvad er egentlig nyt i version Android 5.0? 

Android 5.0 Lollipop er netop blevet lanceret i forbindelse med annonceringen af Motorola Nexus 6 og HTC Nexus 9, og vi har i et stykke tid kendt til Android 5.0 under navnet Android L.

Google har i løbet af den sidste måneds tid teaset os nogle gange, da det først er nu vi kender det officielle navn for Android L, nemlig Android Lollipop.

I flere af Google´s teasere har slikkepinde dog optrådt, og da det passer fint med alfabetet havde de fleste regnet med at dette var rigitge navn.

 – Prøv tastaturet fra Android Lollipop

Som i kan se er alfabetet en vigtig del i bestemmelsen af navnet på de forskellige Android versioner.

F.eks hed den første Android version “Alpha” (1.0), den anden hed “beta” (1.1), den tredje hed “Cupcake” (1.5), den fjerde hed “Donut” (1.6), den femte hed “Eclair” (2.0 – 2.1), den sjette hed “Froyo” (2.2 – 2.2.3), dernæst kom “Gingerbread” (2.3 – 2.3.7), der blev efterfulgt af “Honeycomb” (3.0 – 3.2.6), og “Ice Cream Sandwich” (4.0 – 4.0.4), og senere “Jelly Bean” (4.1 – 4.3.1) og “KitKat” (4.4 – 4.4.4) som er den nyeste offentlige version af Android.

Nu er vi så henne ved bogstavet “L” og herunder kan du se nogle af de ændringer Android Lollipop giver os, ihvertfald dem vi finder mest spændende.

 – Android 5.0 Lollipop kommer til samtlige Sony Xperia Z produkter

Designet

Det der først slår en i øjnene er det visuelle og med Android Lollipop kom også hvad Google kalder  “material design”, der giver os en mere ren og 3D agtigt brugerflade med skygger.

Flere af de applikationer vi bruger til daglig som Gmail og Google Chrome er allerede blevet mere rene i designet, og det samme med den nyeste version af Google Play.

En af fordelene ved Android 5.0 er også at det kan bruges på både smartphones, tablets, smartwatches og TV, hvilket betyder at du har det samme “Material design” hele vejen rundt.

Notifikationer

Notifikationer er noget af de vi mest benytter i vores dagligdag, om det er indgående SMS`er eller en aftale i kalenderen, så er der her tale om en notifikation.

På Android Lollipop er notifikationsmulighederne blevet forbedret meget og du kan nu selv bestemme hvornår og hvordan du vil modtage notifikationer, ligesom at du også kan tilgå og besvare beskeder direkte fra låseskærmen.

En funktion der hidtil har manglet i Android er muligheden for at slå notifikationer fra, feks. fra 20.00 til 05.00.

Dette er nu muligt via Android Lollipop og du kan sågar bestemme om nogle af dine venners beskeder godt kan bryde igennem i perioden hvor du “sover”.

Et eksempel kunne være at du er brandmand og har behov for at kunne høre en indgående SMS, men da du gerne vil have noget søvn har du slået notifikationer fra til klokken 6 i morgen tidlig, undtagens for SMS`er fra vagtkontrollen.

En virkelig god funktion, også selvom det har taget Google alt for lang tid at få dette implementeret i Android.

En anden ny funktion er at indgående opkald ikke vil forstyrre dig ved at hele skærmen bliver viderestillet til opkaldsskærmen hvis du f.eks sidder og ser film.

Du kan vælge at tage et indgående opkald eller du kan vælge blot at se videre på det du nu ser (du ser selvfølgelig vores videoer på Youtube).

Der er også en mere intelligent form for visning af notifikationers rækkefølge, afhængig af hvem de er fra.

Forbindelser

Google håber på at Android Lollipop vil bringe en mere ensartet oplevelse på tværs af enheder til os, og f.eks er Android TV integreret direkte i Lollipop således at du nemt kan navigere rundt på den store skærm via smartwtatch stemmekommandoer eller bevægelser via din smartphone.

Dette betyder også at forbindelsen imellem dit smartwatch med Android Wear og din mobiltelefon med Android Lollipop, bliver bedre end hvad vi hidtil har oplevet.

Du vil også finde bedre integration med andre apps installeret på din smartphone. Et eksempel er at hvis du f.eks trykker på en URL på AppsAndroid.dk, og du har installeret AppsAndroid app`en, så vil det være muligt at åbne URL i app`en mm.

En anden funktion er at Android Lollipop ikke vil forbinde dig til et WIFI-netværk medmindre der virkelig er en forbindelse tilgængelig.

Du har sikkert prøvet at få en notifikation om at der er et åbent netværk tilgængeligt og når du så vil tjekke det ud skal du først logge ind med en kode du ikke har eller noget andet.

Dette undgår du i Android Lollipop.

Sikkerhed

En rigtig fed mulighed i Lollipop er muligheden for at oprette geografiske “sikkerheds-zoner”.

Hvis du f.eks vælger at dit hjem er en sådan zone, så behøver du ikke at indtaste din PIN-kode hver gang du åbner din telefon.

Det samme kan du gøre ved Bluetooth-forbundne enheder som smartwatches der kører Android Wear.

Du kan også nemt gemme følsomme beskeder og takket være “SELinux enforcing” er der nu endnu bedre beskyttelse imod malware og sikkerhedshuller.

Batteri og præstation

Med Android Lollipop kommer fuld understøttelse af 64-bits produkter som Nexus 9 og Google skriver at præstationen i visse situationer er firedoblet i forhold til på Android Kitkat.

Integreret i Lollipop er nu en batterisparefunktion der giver dig op til halvanden times mere batteritid, og det er nu muligt at se hvor lang tid det tager før din mobil eller tablet er ladet helt helt op, imens den sidder i ladestikket.

Du kan også se hvor lang tid der er til at du skal finde en oplader.  

Du kan læse mere her

Husk:

Du kan holde dig opdateret ved at følge os på Facebook og Google +, ligesom at vi også er at finde på Twitter og Pinterest.

Vores videoer kan du se på Youtube og du kan hente vores app via Google Play.

Har du brug for hjælp til din smartphone, smartwatch eller tablet er du velkommen i Androidernes forum.

(12) kommentarer
  1. Hejsa

    Min mands samsung galaxy 4 active er lige blevet opdateret til version5 og lige siden har vi haft kæmpe problemer med skærmen, nogen der ved om man kan kalibrerer skærmen på den?

    1. Har i gendannet den, Betina.?Hvis ikke så er det altid en god ide efter en ny versions opdatering.Det forhindre system konflikter.

  2. jo det er rigtig linsa jeg så også en reklame hvor appsandroid indgik midt i håndboldkampen for nogle dage siden.
    for nice artikel den her i må gerne gå lidt mere i dybden i fremtiden som i har gjort her 8)

  3. Der er godt nok mange stavefejl i jeres tekster. Prøv at gennemgå teksterne efter i har oversat dem med google translate, før i poster dem.

    1. sorry hvis jeg butter ind men nu fik jeg en besked om at der var en ny kommentar..jeg kan ikke finde nogle stavefejl i teksten chrisk og du lyder mere som om at du bare poster en komemntar for at brokke dig 😛 tror næppe at et site som dette bruger google translate.

    2. Stavefejl? Hvor finder du dem? Høy eller Peter du burde sgu slette sådan kommentarer han er kun ude på ballade. Hov jeg så jo AppsAndroid i fjernsynet 🙂 TDC bruger jer i reklame der kører på TV ved ikke om i vidste det?

    3. Vi benytter os ikke af Translate og slet ikke af kopier og jeg kan garantere dig for at du ikke finder en eneste artikel herinde hvor vi har kopieret tekst, medmindre det er synligt i parentes. Stavefejl skal tjekkes bedre efter, det er noteret 🙂

  4. cool noik med lidt historiefortælling men jeg vil heller ha svaret på hvornår min mobil får android lollipop 😛

Skriv kommentar
account_circle
email