Huawei Ascend P2 regnes med at blive annonceret på MWC 2013, dog ikke med en 1080p skærm som først antaget.
Eftersom at HTC lige har præsenteret HTC One, og Samsung højst sandsynligt vil præsentere Samsung Galaxy S 4 i marts og ikke på MWC 2013, så har andre producenter som Huawei og ZTE mulighed for at komme frem.
Der er ingen tvivl om at hvis HTC havde valgt at præsentere HTC One på MWC, side om side med at Samsung lancerede Galaxy S 4, så ville de to produkter løbe med alt opmærksomhed.
Nu har f.eks Huawei så en god chance for at blive set, desværre melder Unwiredview nu at Huawei selv mener at fuld HD på en skærm der er mindre end 5″ ikke giver noget mening, da det menneskelige øje alligevel ikke kan opfange forskellene på 1080p og 720p.
Ud over det, så sluger en skærm med en højere resulotion mere batteri, og derfor har Huawei valgt at give Ascend P2 en 4,7″ 720p skærm.