Første skridt for at kunne roote HTC Sensation er at få administrator-rettigheder.
Inden vi går i gang med denne guide vil jeg anbefale man slår sit anti-virus program fra under guiden, da nogle vil opleve problemer og ødelagte telefoner hvis anti-virus lige pludselig blokkere.
Det er også vigtigt du har installeret HTC Sync eller HTC fastboot drivers, se vores guide til hvordan man installere HTC Sync – hvis du er i tvivl.
Nu går vi igang med at roote din HTC smartphone:
Step 1: Det første du skal gøre er at gå ind på hjemmesiden: http://revolutionary.io/.
Step 2: Klik på ”Download for Windows” og vælg ”Gem” for at gemme ZIP filen på din harddisk.
NB: Du kan også downloade værktøjet til Linux, men denne guide er basseret på Windows, så vi kan ikke svare for hvordan man gør til Linux.
Tryk for at zoome
Step 3: Der vil nu dukke en lille blå boks (Beta key) med nogle felter frem længere nede på hjemmesiden. Disse skal udfyldes som følger (du kan også finde alle informationer ved at åbne revolutionary.exe, for erfaren bruger):
Your operating system: Windows
Your device: HTC Sensation
HBOOT version: Først skal du slå hurtig boot fra, se bemærkning nedenfor. Derefter aktivere du HBOOT menuen ved at holde volume-down knappen nede imens du genstarter telefonen eller skal man holde volume-down knappen nede imens man trykker på tænd/sluk knappen (telefonen skal være helt slukket i dette tilfælde). Dette kan godt drille lidt, hvis det er første gang man prøver dette. Når du har gjort det rigtigt skulle du meget gerne komme ind i HBOOT, som ses nedenfor. Herinde skulle du meget gerne kunne aflæse HBOOT version. Min version var: 1.18.0000, men det kan være meget forskelligt. Det er vigtigt man vælger den rigtige HBOOT version. Når du har aflæst HBOOT version kan du blot genstarte telefonen igen.
Bemærk for at du kan komme ind i HBOOT skal ”Hurtig boot” være slået fra. Dette gøres ved at gå til ”Indstillinger” > ”Strøm” og fjerne fluebenet i ”Hurtig boot”.
Serial number: Dette finder du ved at gå til ”Indstillinger” > ”Om telefon” > ”Telefonidentitet” > ”Din telefons serienummer”. Serienummer starter typisk med ”MB…”
Tryk for at zoome
Tryk for at zoome
Tryk for at zoome
Step 4: Når du har udfyldt felterne korrekt, klik på ”Generate key” for at få genereret din oplåsnings/beta nøgle.
Step 5: Notér beta nøglen ned på et stykke papir eller i et Word dokument, så du senere kan finde den frem.
Step 6: Inden vi kan gå videre er det vigtigt at man slår USB-fejlretning til. Dette gøres ved at gå til ”Indstillinger” > ”Programmer” > ”Udvikling” og sætte et flueben i ”USB-fejlretning”.
Tryk for at zoome
Step 7: Din telefon skal nu være startet helt normalt op, som du plejer. Tilslut telefonen via USB til din computer. Vælg ”HTC Sync” under forbindelsestype. Din computer vil måske installere nogle USB drivere, som den henter fra dem vi tidligere installerede. Sørg for at din computer ikke har slået auto-dvale eller slumre funktioner til, således din computer ikke går ud under det næste steps.
Tryk for at zoome
Step 8: Udpak nu den downloade ZIP fil (revolutionary-0.XpreX.zip) fra step 2 til eksempelvis dit C-drev. Din udpakkede mappe skulle meget gerne indeholde de samme filer som på billedet nedenfor.
Tryk for at zoome
Step 9: Dobbeltklik nu på filen “revolutionary.exe” for at åbne programmet.
Step 10: Det lille program skulle nu meget gerne genkende din telefon ved at skrive: “Found your Device: HTC Sensation Z710*”. Hvis ikke, så skyldes det du mangler at installere HTC Sync/driverne.
Step 11: Derefter spørger programmet om din Beta key. Indtast manuelt (ikke noget copy+paste) din beta key, som vi generede i step 4-5, og tryk på ”Enter” (knækpil) når hele beta nøglen er indtastet korrekt.
Step 12: Vent indtil programmet skriver: ”You’re done. Your Device will Successfully have S-OFF”. Hvis spørger om du vil installere Clockwork recovery skal du blot vælge nej ved at taste ”N”=No.
De fleste vil dog opleve beskeden: “FAILED – Go have som lemonade!”. Dette betyder nødvendigvis ikke at programmet ikke har fået S-OFF. Kig over på telefonen som gerne skulle være i HBOOT menuen (ellers følg guiden fra step 3), og tjek om beskeden i toppen ”*** LOCKED ***” (lilla farve) er ændret til ”-Revolutionary-” (lilla farve). Derudover kan det ses ved at HBOOT version er ændret til ”1.17.1111”.
Step 13: Nu er du klar til at installere din foretrukne recovery, Clockwork (kommer snart) eller 4EXT.
Næste skridt: Root af HTC Sensation – installèr 4EXT recovery.
@skatesprof, fik du nogensinde svar på dit spsm? Jeg har nemlig samme situation.
Vil root min Sensation men min HBOOT er 1.27.0000, Og inde på Revolutionary er der kun til 18. Hvad gør jeg? 🙂