Ifølge den verdenskendte Twitterbruger, Evleaks, bliver lanceringsdatoen for HTC M8 sat til sidst i marts. Den vil også blive lanceret med oncreen buttons.
HTC M8 er klart et hot emne her for tiden, og selvom det er tydeligt at interessen for Samsung Galaxy S5 er større, er HTC stadigvæk et spændende brand trods den modgang og det dårlige salg de har oplevet det sidste års tid, og at dømme på de hits vores artikler om HTC får er der stadig en masse HTC fans derude der spændt går og venter på (det gør vi ihvertfald) hvad de har i ærmet til deres næste store lancering.
I denne omgang er det atter @Evleaks, den verdensberømte Twitterbruger der efterhånden mange gange har givet producenterne grå hår i hovedet, der kommer med information om HTC M8, og ifølge ham bliver HTC M8 lanceret sidst i marts.
Et andet rygte der flurerer rundt på internettet er at HTC på HTC M8 vil give os oncreen buttons, altså touchknapper direkte på skærmen som du måske kender det fra LG G2 og Sony Xperia Z1.
En anonym kilde har via mail lækket nogle pics af hvad der skulle forestille at være knapperne på den kommende HTC M8 til sitet HTC Source. Hvis det viser sig at oplysningerne holder stik bliver HTC M8 den første HTC Android smartphone med knapper direkte på skærmen.
Skærmen skulle efter sigende være på 5″, hvilket er en anelse større end de nuværende 4.7″ på HTC One. Dog skal du regne med, at hvis HTC M8 kommer med onscreen buttons, at skærmen stadig kun er 4.7″, medmindre du ser film da knapperne jo optager en lille del (ved ikke præcis hvor meget) af skærmen.
Derudover vil den højst sandsynligt komme med Android 4.3/4.4 og HTC Sense 6.
Bemærk venligst at alt dette stadig er rygter og hvad præcis HTC M8 vil komme til at indeholde må vi vente med at finde ud af til tiden er inde.
Sidder du selv med en HTC smartphone og mangler hjælp er du velkommen i vores HTC forum.
Via Henrik Enevoldsen
Hvis den blir li så lækr som htc one er det osse en af dem jeg ku overvejer 🙂
Det er min næste mobil jeg sprang HTC One over og har nu HTC One X så nu må det snart være tid til en ny mobil 8)