Google opkøber Wavii for næsen af Apple

Google-Wavii

Google har opkøbt Wavii, et nyt start-up der giver søgeresultater på en lidt anden måde end den vi kender fra Google. 

Google har efterhånden opkøbt mange projekter og firmaer, de mest kendte er nok Android og Youtube.

Nu har Google så igen erhvervet sig et start-up, og denne gang til den nette sum af 30 millioner dollars. Forhandlingerne har stået på i et stykke tid, og Apple var også rigtig interesseret (Wavii har en app ude til iOS), men det var Google der i sidste ende løb med sejren.

Da Google tjener de fleste penge på reklamer via deres søgemaskine, kan vi godt regne med at Wavii vil blive integreret så vi får vist endnu mere præcise resultater.

Mere præcise resultater betyder at flere bruger Google som deres foretrukne søgemaskine hvilket betyder at der bliver klikket på reklamer, hvilket er til vores fordel så tjenester som Gmail, Google Maps kan forblive gratis.

Du kan se lidt mere om wavii i videoen herunder.

 

Skriv kommentar
account_circle
email