Bekræftet: Google vil lave smartwatch

Rygterne om at Google vil lave deres eget smartwatch tager til, da det er kommet frem at de sidste år opkøbte WIMM Labs, der fremstiller ure med Android, ihvertfald indtil lukningen i 2012.

Det er nu nogle måneder siden at rygterne om at Google var på vej med et smartwatch begyndte, og nu har Google så bekræftet at de sidste år opkøbte WIMM Labs, ganske ligesom de i 2005 opkøbte Android inc, og i 2012 Motorola Mobility.

Hvad Google gjorde efter opkøbet af Android ved vi jo godt, opkøbet af Motorola begynder nu også at give afkast i form af Moto X smartphonen, og du kan være helt sikker på at Google ikke opkøber et firma der har lavet smartwatches med Android blot for at lade det stå og samle støv.

Indtil videre er det kun Sony der har et smartwatch ude (ihvertfald et brueligt et), og vi forventer at Samsung i morgen lancerer deres Galaxy Gear smartwatch.

Om Google kan nå at komme med i løbet om kunderne må tiden vise, de har om ikke andet bekræftet købet hvilket nok skal komme os (kunderne) til gavn på den ene eller den anden måde.

Kilde 

(4) kommentarer
Skriv kommentar
account_circle
email